Anmeldelse: Sony PS4 (Slim)

PlayStation 4 smider noget vægt – og barberer lidt af prisen

PS4 Slim

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Med et større udvalg af streamingtjenester, såvel som onlinespil og en digital online-butik, så er PS4 Slim meget afhængig af sin netværksforbindelse. Heldigvis har den også fået en opgradering på dette felt.

Den nye PS4 Slim introducerer en 5GHz IEEE 802.11 a/b/g/n/ac forbindelse til konsollen sammen med det gode gamle Ethernet. De hidtidige PS4-modeller har kun 2,4GHz-bånd. Selv om Ethernet stadigvæk er det bedste bud på en fuldstændig stabil forbindelse, så er 5GHz-båndet mindre tilbøjeligt til at blive påvirket af interferens fra det væld af produkter, som flyder rundt på 2,4GHz-båndet. Det betyder, at man dermed har mindre sandsynlighed for at opleve lag og udfald.

5GHz-forbindelsen burde forbedre kvaliteten af PS4’erens Remote Play-funktion. Med en PS Vita håndholdt, en pc, Mac eller kompatibel Sony Xperia-mobilenhed, kan man transmittere spil fra sin PS4 til en ekstra enhed, så man ikke behøver et TV.

Selv om vi ikke havde problemer med Remote Play over 2,4GHz-forbindelsen på vores originale PS4, så har PS4 Slim indtil videre leveret en stabil forbindelse de gange, vi har brugt den ekstra skærmfunktion. Det skal dog nævnes, at 5GHz-forbindelser kan have problemer med at gå igennem tykt murværk, så det er en fordel at have frit udsyn til konsollen, når man bruger Remote Play.

PlayStation Store

PlayStation Store har eksisteret siden PS3, og er stadigvæk stedet hvor man finder de spil, man vil downloade til sin PS4.

Muligheden for at pre-loade spil er tilbage, så man ikke er tvunget til at vente på at en download bliver færdig, før man kan komme i gang med at spille. Man skal blot instruere konsollen i at prioritere bestemte dele af spillet.

Med spil, der nu nemt kan fylde en 50GB Blu-ray-disk, er denne mulighed ret væsentlig, hvis man gerne vil undgå, at skulle lade sine spil stå og downloade natten igennem.

Man kan også bruge PlayStation app’en på iOS eller Android til at købe spil og sætte dem til at downloade, når man er væk fra konsollen – eller man kan undgå hele download-processen fuldstændigt ved at benytte Sony’s evigt voksende PlayStation Now-tjeneste. 

 Deling af gameplay-billeder og video

Det burde ikke være nogen overraskelse, at online gaming-videoer er en stor ting, og det er et område, som Sony har taget til sig ved at indbygge muligheden for at dele videoer af sit gameplay.

Man skal blot trykke på 'Share'-knappen på DualShock 4, så vil konsollen øjeblikkeligt gemme op til de seneste 15 minutters gameplay. Man kan derefter gemme dette på et USB-stick, eller man kan dele det på YouTube, Facebook eller Sony’s eget PSN.

Alternativt, kan man holde den samme knap nede for at tage et screenshot.

Livestreaming er også understøttet på konsollen, hvis man vil give andre mulighed for at se med, mens man spiller på Twitch. Processen med at sætte det op, er utrolig enkel, men man skal sikre sig, at man har en internetforbindelse, der er tilstrækkelig hurtig til at uploade video i realtid. 

PlayStation Plus

PlayStation Plus

Da PS4 blev lanceret, tog Sony den beslutning, at brugerne skulle betale for online multiplayer.

Denne praksis var ellers kun noget som Microsoft's Xbox Live Gold-tjeneste benyttede sig af, mens Sony beholdt deres Plus-service til forskellige andre tjenester.

Hvis du allerede har købt et PS Plus-abonnement til en anden Sony-enhed, vil det automatisk også gælde for den nye konsol, og de forskellige rabatter på PSN vil også følge med sammen med det månedlige udvalg af gratis spil og en gang imellem tidlig adgang til DLC.

Cloud-saves er en glimrende tilføjelse til de lejligheder, hvor man af en eller anden grund har brug for at skifte mellem forskellige konsoller. Automatisk download og installation af spilopdateringer er også nyttigt.

Sony's PlayStation Plus er et glimrende tjeneste for dem som ejer en PS4, og har mange flere fordele end blot online-spil.

Share Play

Share Play

Share Play er en interessant feature, som giver mulighed for at lade venner styre sit PS4-spil over nettet, også selv om de ikke selv har det pågældende spil. Det fungerer som et samarbejdsværktøj, eller som konkurrence, afhængigt af hvordan man ønsker at bruge det.

Denne funktionalitet aktiveres via den samme ‘Share’-knap, som er omtalt ovenfor, hvor man kan vælge at udsende en share play-invitation fra den menu, der dukker op.

Desværre skal begge spillere have abonnement til PlayStation Plus for at bruge funktionen, og hver spil-session kan højst var en time. Den er også begrænset til en opløsning på 720p frem for PS4’erens maksimale opløsning på 1080p.

TOPICS
Gerald Lynch

Gerald is Editor-in-Chief of iMore.com. Previously he was the Executive Editor for TechRadar, taking care of the site's home cinema, gaming, smart home, entertainment and audio output. He loves gaming, but don't expect him to play with you unless your console is hooked up to a 4K HDR screen and a 7.1 surround system. Before TechRadar, Gerald was Editor of Gizmodo UK. He is also the author of 'Get Technology: Upgrade Your Future', published by Aurum Press.