Anmeldelse: Nokia 8

Det første Nokia-flagskib siden 2014

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Batteri

  • Acceptabel batterilevetid, men blot 3,090mAh er ikke imponerende.
  • Quick Charge 3.0 sørger for, at den er hurtig at lade op.

Batteriet i Nokia 8 er ret beskedent med blot 3,090mAh, så vi troede egentlig, at vi ville få problemer med at afvikle video samtidigt med at presse mobilens citron på ydelsen, men den klarede det egentlig meget godt.

Med medium til intensivt brug kunne den holde en dags tid, så hvis du bruger din telefon ofte, kan du regne med at kunne komme gennem en hel arbejdsdag uden problemer med at skulle lade op.

Som nævnt lyder et batteri med 3,090mAh som lidt i underkanten til at afvikle en QHD-skærm, men til gengæld er Nokia 8 udstyret med en Qualcomm Snapdragon 835-processor - mere følger om denne - som er særdeles god til at håndtere ydelse.

Hertil kommer at Nokia har inkluderet et flydende kølesystem, hvilket betyder, at mobilen ikke bliver for varm og heller ikke dræner batteriet for hurtigt. Selv under afvikling af krævende spil blev den ikke for varm, og kølingen bidrager positivt til en rimelig batterilevetid.

Nokia 8 lader via en USB-C port i bunden af mobilen. Man kan også vælge Quick Charge 3.0, hvilket øger opladningen temmelig meget, men der er ingen mulighed for trådløs opladning. 

Nogle vil nok mene, at det er en skam, at den ikke kommer med trådløs opladning, men vi savnede ikke denne feature, den hurtige opladningsmulighed er meget mere velkommen.

Kamera

  • Dual kamera med to 13MP kameraer, der kan arbejde sammen.
  • Selfie-kameraet er også på 13MP og der er en ny "Bothie"-feature.

HMD Global vil gerne fremhæve kamera-teknologien på Nokia 8, og det er der ikke noget at sige til, da det er et imponerende setup. Ganske som de fleste andre store mobiler på markedet med dual-kamera er man gået med to 13MP-kameraer.

Det ene kamera har RGB-optik, mens det andet har monokrom-optik. Det betyder, at når man kombinerer de to kameraer, forbedrer man især kvaliteten af billedet ved dårligt lys. Man kan også benytte kameraerne hver for sig, men her er fordelen udelukkende ved brug af det monokrome kamera, da man så får ægte sort/hvide billeder.

Billedkvaliteten fra den nye Nokia 8 kan ikke sammenlignes med kvaliteten i for eksempel Galaxy S8 eller iPhone 7 Plus. Skarpheden er ikke så god, men det er lidt svært at afgøre, hvad der mangler.

Især i dårlig belysning taber billederne lidt kvalitet, hvilket ellers skulle løftes af kombinationen af de to kameraer. Til gengæld giver det superskarpe billeder, når der er lys nok.

Der er også et 13MP-frontkamera, som giver nogle gode, skarpe selfies, der er glimrende, især når man tager "bothies".

Vi er dog nødt til at indrømme, at vi hader udtrykket "bothies", men ideen er egentlig god nok. Fordelen er, at man kan gengive sin egen reaktion på det, man ser. Der er dog rigtig mange måder, hvormed man kan udnytte den option.

"Bothie" er ikke en ny opfindelse, vi har set den samme funktion på andre Android-kameraer, og det er lidt mærkeligt, at man forsøger at fremhæve netop denne mulighed i markedsføringen af den nye mobil.

For Nokia-brugere er det dog nyt, at man nu er i stand til at livestreame til Facebook og YouTube direkte fra kameraet brugerflade. Det betyder, at man meget hurtigt kan komme i gang med at livestreame.

Men igen må vi indvende lidt mod fremhævningen af denne feature, da det jo er noget, man er i stand til at gøre direkte fra apps til både Facebook og YouTube. 

Mens det meste af kamera-hardwaren er ganske glimrende, så kan man desværre ikke sige det samme om brugerfladen. Den er elendigt, og det er svært at finde specifikke features. For eksempel; hvis du ønsker at tage video med det monokrome kamera, så er man nødt til at gå tilbage til billede-funktionen for at skifte kamera, og så gå tilbage til video-mode.

En softwareopdatering er sikkert nok til at løse dette problem, men lige nu er der så mange andre problemer med brugerfladen, at det er bedre at downloade og bruge et helt andet stykke software.

Til videooptagelser kan man bruge den inkluderede OZO Audio-mulighed, der bruger samme teknologi som det professionelle OZO virtual reality-kamera. Det benytter tre mikrofoner og sammen med Nokias algoritme, skulle det give en bedre oplevelse af 360 graders lyd.

Vi har dog ikke bemærket en speciel lydforbedring ved afspilning af video, så det er ikke noget, vi kan hidse os ret meget op over.

Kamera eksempler

James Peckham

James is Managing Editor for Android Police. Previously, he was Senior Phones Editor for TechRadar, and he has covered smartphones and the mobile space for the best part of a decade bringing you news on all the big announcements from top manufacturers making mobile phones and other portable gadgets. James is often testing out and reviewing the latest and greatest mobile phones, smartwatches, tablets, virtual reality headsets, fitness trackers and more. He once fell over.