TechRadar Konklusion
Nokia 9 PureView er ambitiøs, når det gælder fotografi og skal have ros for at have fem kameraer, der sammen laver et billede. Men resultatet er billeder, der ikke helt formår at overgå billeder taget med flagskibsmobiler. Samtidig er mobilens andre features og funktioner på mellemniveau, hvilket resulterer i en mobil, der er et godt valg for de forbrugere, der ønsker en lidt billigere mobil med fokus på fotografi.
For
- +
Fem flotte kameraer
- +
Udmærkede billeder til en pris under flagskibsniveau
- +
Eksporter fotos til RAW DNG
Imod
- -
Andre features på mellemniveau
- -
Dårlig fingeraftrykslæser
- -
Den ligger ikke godt i hånden
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Nokia 9 skabte meget opmærksomhed og vækkede folks nysgerrighed, da de første billeder af telefonens bagcover dukkede op på nettet – betyder syv huller, at telefonen har syv kameraer? Nej, den har kun fem, og den har ikke alle de zoom eller ultra-brede optagefunktioner, som flere af årets flagskibsmodeller med tre eller fire bagsidekameraer kan prale med.
Alle kameraerne i Nokia 9 har samme brændvidde og blænde, fordi HMD (der ejer Nokia) ville lave mobilen, der tager de bedste standard fotos, ved at kombinere billeder fra fem kameraer på en gang. Ser man på resten af specifikationerne, der er ok uden at være prangende, så afhænger Nokia 9s succes af mobilens evne til at tage de bedste fotos.
Og vi må erkende, at billederne udmærkede – nogle af dem kan endda konkurrere med fotos, der er taget med topmodeller, som koster langt mere. Men nogle Nokia 9 fotos opnår først deres fulde potentiale med efterbehandling (man kan vælge at gemme fotos i RAW DNG format). Men resten af telefonen er på mellemniveau, og nogle endda under niveau for mobiler i den samme prisklasse.
Pris og tilgængelighed
Nokia 9 PureView er i butikkerne nu og kan købes til priser fra 3.969 kr. Dermed er den en del billigere end andre telefoner med superkameraer som f.eks. Samsung Galaxy S10 Plus, Huawei Mate 20 Pro og iPhone XS Max.
Design
Umiddelbart ligner Nokia 9 PureView de fleste andre smartphones – glas på for- og bagside og aluminium i siderne. Sørger du for at pudse den på begge sider, så skinner den om kap med de flotteste mobiler. Men når du tager den i hånden, kan du tydeligt mærke forskel imellem den og de forfinede flagskibsmodeller på markedet.
Og det gør ikke noget – hos denne mobil handler det hele om at lave gode billeder og ikke om at se flottest ud – men kvaliteten føles en smule billig.
Siderne mangler de afrundede kanter, vi kender fra andre telefoner. Der er en lille vinkel i overgangen mellem siderne og skærmen, men ikke meget. Det gør det sværere at få et godt greb om telefonen, og man er nødt til at trykke på siderne for at samle den op, hvilket samlet set gør den mindre behagelig at håndtere.
Bagsiden er lavet i glas, der buer en smule ud mod kanterne. Det ser pænt ud, men smuds og fingeraftryk har det med at blive hængende. Det er en smule irriterende, og fordi HMD har valgt at kameraerne er på niveau med bagsiden i stedet for at hæve dem op (ja, fem kamerabuler på bagsiden ville nok være for meget), kan de fedtede fingre og smudset potentielt give dig en ringere billedkvalitet.
Ser vi bort fra kameraerne er telefonen ret enkel med en volumen knap og en lås/tænd/sluk knap øverst i højre side. Der er en port til sim-kort i toppen og en USB-C port i bunden. Desværre er der intet 3.5 mm stik til hovedtelefoner.
Èn sidste ting: telefonen findes kun i én version, og den findes kun i den ene farve: Deep Midnight Blue, så du må kigge andre steder, hvis du bare må have en sort mobil.
Skærm
Skærmen er et 5.99 tommer OLED display med en respektabel 2880 x 1440 QHD opløsning. Dermed er den faktisk på niveau med mange af dagens flagskibsmodeller, og den er lys og skarp nok til at kunne vise levende farver i en lysstyrke, som få telefoner matcher.
Sammenligner man side om side med andre mobiler, bliver det meget hurtigt tydeligt, at der er for meget fart på farverne i forhold til andre telefoner. Når vi sammenligner samme foto på flere topmodeller havde Nokia 9 PureView enten meget kraftige farver eller (når vi sætter indstillingen på "basic" i stedet for standardindstillingen "dynamic") meget afdæmpede farver.
Det skal siges, at OnePlus 6T laver samme nummer: både iPhone XS Max og Samsung Galaxy S10 Plus, som vi sammenlignede med, var mere afdæmpede, men også mere realistiske farver. Samtidig var de dyre telefoner en smule skarpere, men kun lidt.
Skærmen på Nokia 9 har ikke noget hak i skærmen til frontkameraet. I stedet er der en gammeldags sort kant i toppen, hvor der er plads til kamera, højttaler og et lille Nokia logo. Der er en lignende kan i bunden af mobilen og siderne er lidt mere synlige end på konkurrerende modeller, men det er ikke noget, der fylder meget. Den vinder ikke hovedpræmien for flotteste smartphone, men det er heller ikke målet med denne mobil.
Fingeraftrykslæser i skærmen
Fingeraftrykslæseren, der er indbygget i skærmen, er en af de funktioner, som HMD havde tænkt som salgsargument for mobilen. Desværre fungerer den elendigt. Selv efter en opdatering, der skulle gøre den hurtigere, er mobilen kun i stand til at aflæse fingeraftrykket korrekt halvdelen af tiden – og det er kun, når man placerer fingeren meget præcist på det rigtige sted – lodret i midten med et let tryk.
Heldigvis fungerer ansigtsgenkendelsen hurtigt. Mobilen er meget hurtig til at registrere ansigtet, der skal genkendes – kun 10 sekunder – så det er muligt, at man kan snyde mobilen med et foto. Der er i hvert fald ikke tale om en 3D skanning af ansigtet.
David is now a mobile reporter at Cnet. Formerly Mobile Editor, US for TechRadar, he covered phones, tablets, and wearables. He still thinks the iPhone 4 is the best-looking smartphone ever made. He's most interested in technology, gaming and culture – and where they overlap and change our lives. His current beat explores how our on-the-go existence is affected by new gadgets, carrier coverage expansions, and corporate strategy shifts.