Anmeldelse: Honor 10

Udskæringen lander i mellemklassen

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Batterilevetid

  • Gennemsnitlig batterilevetid der kun varer omkring en dag
  • Hurtig-opladning er inkluderet men ikke trådløs opladning

Honor har udvidet batteristørrelsen på Honor 10 i forhold til Honor 9 fra 3.200mAh til 3.400mAh. Selvom det måske ligner en forbedring, er det værd at bemærke, at skærmen her er større, så der er flere pixel, der skal have strøm.

Når det er sagt, oplevede vi - som med Honor 9 - at telefonen generelt klarede en hel dag på én opladning. Vi brugte telefonen i to uger, og i den tid oplevede vi et par gange, hvor den ikke klarede en hel dag.

Hver gang skyldtes det dog omfattende brug. I disse situationer ville vi foretrække, at telefonen klarede sig lidt længere - vi ville gerne sige, at vi ikke oplevede, at telefonen døde omkring klokken 22, men det skete et par gange.

Vi kørte vores normale batteritest på Honor 10, hvor vi afspiller en Full HD-video ved fuld lysstyrke i 90 minutter, og telefonen havde 84% batteri tilbage bagefter. Det er en okay score, men den er ikke fantastisk.

Det er en forbedring i forhold til Honor 9, som havde 83% tilbage, så det skyldes højst sandsynligt optimeringsforbedringer i det nye chipset.

Honor 10 leveres dog med hurtig-opladning, og vi oplevede, at dette kunne oplade telefonen helt på under to timer.

Det er særligt brugbart, hvis du har brug for at pumpe lidt strøm på telefonen på en halv times tid.

Der er ingen trådløs opladning på Honor 10, men det er en ekstra funktion, vi ikke altid forventer at se på disse billigere flagskibstelefoner. Du får det ikke engang på Huawei P20, men det er noget, vi har set på iPhone 8 og iPhone X.

Kamera

  • To objektiver med 24MP og 16MP
  • Har 22 automatiske kameraprogrammer til forskellige scenarier

Som tidligere Huawei og Honor-telefoner har Honor 10 to kameraer bagpå. Et objektiv er et 24MP monochrome-kamera, mens det andet er et 16MP farvekamera.

Når du tager et billede med det bagerste kamera i det automatiske program, tager kameraet det samme billede med begge objektiver, og kombinerer billederne til et foto med flere detaljer, end du ville få fra ét objektiv.

Kvaliteten her er fremragende, og mens kameraet på Honor 10 stadig ikke har så mange funktioner, som kameraet på Huawei P20, gør det stadig godt på det automatiske program.

Honors billedbehandlingsteknologi bruger kunstig intelligens til automatisk at forbedre de billeder, du har taget. Det betyder, at kamerasoftwaren vil bruge algoritmer til at øge belysningen på områder af billedet eller ændre fokus for at skabe, hvad den mener, er det bedste resultat.

Honor siger, at telefonen kan identificere 22 forskellige motiver herunder natur og kæledyr, så telefon vil opdage, hvad du tager billeder af, og finde ud af hvordan billedet kan forbedres. Herunder kan du se et eksempel på natur fotograferet med AI-funktionen slået til og fra.

Funktionen fungerede godt under vores test, og det er brugbart, at du kan trykke på en knap for at se, hvordan billedet vil se ud uden AI-forbedringerne. Hvis telefonen ikke har forbedret billedet til din smag, kan du også vende tilbage til originalen.

Herunder kan du se et billede taget med funktionen slået fra, og herefter et med AI-funktionen slået til.

Der er også mange forskellige professionelle programmer, så hvis du ønsker mere kontrol over indstillingerne, kan du dykke ned og lege med disse.

Vores oplevelse med videooptagelse med Honor 10 har været begrænset indtil videre, men de optagelser, vi har skudt, ser godt ud - det er glidende og både billed- og lydkvaliteten er høj.

På fronten af telefonen er der et kraftfuldt 24MP selfiekamera, der er i stand til at tage billeder i høj kvalitet, der er mere end gode nok til de sociale medier.

En ny funktion i portræt-indstillingen er, at du nu kan justere lyseffekten på dit billede. Det er noget, du også kan gøre med kameraet bagpå, men det er særligt brugbart ved selfies. Der er fem forskellige muligheder: blødt lys, sommerfuglelys, delt lys, scenebelysning og klassisk lys.

De sidste to indstillinger vil kun fokusere på dit ansigt. Den klassiske belysning giver dig et sorthvidt filter, mens scenebelysningen er en dramatisk og lysere effekt, der skærer baggrunden væk og fokuserer udelukkende på dit ansigt.

Det fungerer nærmest som scenebelysning og scenebelysning mono på iPhone X.

Selfies uden disse lysindstillinger ser også godt ud, men i dårligt lys er de første to indstillinger særligt brugbare, når du skal tage en selfie i bedre kvalitet, mens de sidste to effekter er ret unikke for Honor 10.

Det andet brugbare element er, at du kan justere lyset, efter billedet er taget.

Det gøres altsammen genne Portræt-programmet i kamera-app'en, som også tilbyder en bokeh-effekt, som automatisk slører baggrunden på dine billeder ligesom på kameraet bagpå.

Der er også en skønhedseffekt inkluderet med ti forskellige niveauer, så du kan udglatte ujævnheder i din hud.

Kameraeksempler

James Peckham

James is the Editor-in-Chief at Android Police. Previously, he was Senior Phones Editor for TechRadar, and he has covered smartphones and the mobile space for the best part of a decade bringing you news on all the big announcements from top manufacturers making mobile phones and other portable gadgets. James is often testing out and reviewing the latest and greatest mobile phones, smartwatches, tablets, virtual reality headsets, fitness trackers and more. He once fell over.