Honor lancerede to interessante telefoner midt i krisen – men lanceringen havde en sær eftersmag
Honor 20-lanceringen føltes som et skuespil
I går lancerede Honor officielt sin nye flagskibsserie i London, Honor 20. Serien består en basismodellen Honor 20 (499 €), den mere avancerede Honor 20 Pro (599 €) og den allerede lancerede budgetmodel Honor 20 Lite (299 €).
”Alle modeller er gode alternativer i sine respektive prisklasser og Honor bør have en god mulighed for at øge sin markedsandel – i hvert fald på papiret.”
Quad-kamera med 48 megapixel, Kirin 980-processor, 8 GB RAM og 256 GB lagerplads.
Denne konfiguration burde få stående applaus fra publikum, som bestod af Honor-entusiaster, pressefolk og influencere, men modtagelsen var afdæmpet. Publikum kunne fornemme elefanten i lokalen – det som ingen talte om: Googles Android-begrænsninger.
Talsperson for Honor, George Zhao, talte fra scenen i Battersea Evolution i omkring en times tid. Publikum ventede spændt på en kommentar angående Android-krisen – men den kom aldrig.
Ingen testenheder til pressen
Når tech-journalister deltager i lanceringsevents deles der sædvanligvis testenheder ud efter præsentationen. Det handler om at få de første indtryk ned så hurtigt som muligt.
Denne gang blev der dog ikke delt testenheder ud til nogen og telefonen kunne kun afprøves i det tilstødende demoområde. Denne løsning virker lidt underlig, eftersom telefonen ikke har ændret sig meget siden den forrige model, hvorfor der burde have været testmodeller klar. Telefonen virkede desuden upåklageligt under vores korte test i demoområdet.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Honor gav os ingen lanceringsdato for de nye modeller og meget tyder på, at de stadig overvejer deres næste skridt i Android-spørgsmålet.
Ingen kommentarer
Både svenske og finske journalister fik kun et kvarter inden eventet at vide, at alle interviews var aflyst. Dette er ganske exceptionelt, eftersom firmaet sædvanligvis er meget glade for at tale om deres nye produkter. Vi antager derfor, at beslutningen er truffet i i sidste øjeblik, da alle interviews var planlagt flere uger i forvejen.
Det virker som om Android-problemet er kommet som en stor overraskelse for Honor og har ramt firmaet på et dårligt tidspunkt. Dette kan ramme Honor og især moderselskabet Huawei hårdt, da sidstnævnte har sat sig på andenpladsen som det mest populære mobilproducent i Danmark.
Den eneste henvisning til firmaets Android-problem kom fra Zhaos epilog, hvor han lovede, at Honor fortsat vil levere den bedst mulige oplevelse til sine brugere. Han kommenterede dog ikke yderligere på problemet.
Joonas Nurmela is a former Nordic Editor-in-Chief at TechRadar.