Microsoft lancerer budget Surface Go-tablet
Den nye Windows-tablet skal konkurrere med de billigere iPads
Kun få timer efter, at Microsoft sendte en teaser om deres kommende Surface-computer ud på Twitter, har tech-giganten løftet sløret for firmaets nyeste og billigste computer - Surface Go.
Med bare 8.3 mm i tykkelse og 520 gram i vægt er den nye 10-tommer Surface Go klart målrettet de mobile brugere, og den kan hænde at være perfekt i kampen mod Apples billigere iPads. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Microsoft går efter den samme målgruppe, som Apple også jagter.
Surface Go kommer med en Intel Pentium Gold 4415Y-processor og to forskellige hukommelses-konfigurationer.
Den billigste koster 399 dollar (2.500 kroner), og den har 4GB RAM og 64GB harddisk, mens den dyrere version vil koste 549 dollar (3.470 kroner) og komme med 8GB RAM og 256GB harddisk.
Microsoft har endnu ikke meddelt, hvad prisen bliver i Danmark, så de nævnte priser i kroner er baseret på den amerikanske pris.
Teknisk information
Surface Go’s skærm understøtter Microsofts Surface Pen, og den kan registrere 4.096 forskellige grader af tryk. Skærmens 3:2 format er den samme som hos de andre Surface-enheder, og opløsningen er på 1.800 x1.200.
Opladning og tilslutning af andre enheder sker via Microsofts egne Surface Connector eller via USB-C 3.1, så det skulle være forholdsvist nemt at tilslutte mus og andre eksterne enheder.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Ifølge Microsoft giver batteriet op til ni timers brug takket være en kombination mellem Pentium Gold-processoren og Windows 10 S.
Windows 10 S er en nedgraderet udgave af Windows 10, som kun tillader apps at blive installeret via den indbyggede Microsoft Store. I nogle tilfælde vil dette give forlænget batterilevetid, men kommende ejere får muligheden for gratis at opgradere til Windows 10, hvis man foretrækker det.
Pris og tilgængelighed
Som nævnt kender vi endnu ikke de korrekte danske priser på den nye Surface Go, ligesom vi heller ikke kender priserne på tilbehør. Vi kan dog oplyse de amerikanske priser:
Et sort Surface Go Type Cover koster 99 dollar (625 kroner, mens røde, blå og sølv “Signature” Alcantara Type Covers koster 129 dollar (815 kroner).
Der er også en ny Surface Mobile mus til 34.99 dollar (221 kroner), og den kommer i same røde-, blå- eller sølv-farver som Signature Type Covers og den nuværende Surface Pen.
Prisen på selve Surface Go er som nævnt 399 dollar for den billigste (2.500 kroner), men den dyrere version vil koste 549 dollar (3.470 kroner). Ifølge Microsoft kan man forudbestille den globalt fra onsdag den 11. juli.