Beyerdynamic lancerer Amiron wireless hovedtelefoner – med et personligt touch
Nu kan du lave din egen skræddersyede lytteprofil
Vi hører alle lyde forskelligt, og vores hørelse ændrer sig i høj grad gennem livet, hvilket også bekræftes af seneste forskning inden for audiologi. I udviklingen af deres trådløse hovedtelefoner Amiron wireless har Beyerdynamic derfor samarbejdet med tyske eksperter fra Mimi Hearing Technologies i Berlin.
Deres fælles mål var at skabe hovedtelefoner, der tilpasser sig perfekt, som et skræddersyet jakkesæt, til den enkeltes hørelse - i overensstemmelse med audiofirmaets motto for den nye trådløse linje af hovedtelefoner: Make It Yours (MIY).
Med den nye MIY-app til Android eller iOS smartphones og tablets kan brugere oprette en individuel lytteprofil ved hjælp af en særlig høretest, baseret på forskning fra Mimis Hearing Technologies.
Den særlige høretest muliggør, at lyden i de trådløse Amiron-hovedtelefoner tilpasses perfekt til brugerens høreprofil. Profilen gemmes direkte i hovedtelefonerne, så de altid giver en optimal lydoplevelse, uanset Bluetooth-lydkilde.
En anden fordel ved app’en er muligheden for at undgå en potentiel overbelastning af hørelsen - uden at give afkald på lydkvaliteten. Brugeren kan spore sine daglige lyttevaner og agere derefter.
Når det kommer til andre funktioner, opfylder Amiron wireless ifølge den tyske producent også de højeste krav: De nyeste codecs som Qualcomm® aptX ™ HD og Apple AAC sikrer via Bluetooth den bedst mulige lyd – trådløst. Hovedtelefonerne er også velegnede til brug med TV, der har Bluetooth, da de er i stand til low-delay transmission med aptX™ LL. Amiron wireless supporterer også Hi-Res audio, når de tilkobles via kabel.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Amiron wireless fås til en vejledende udsalgspris á 5.499 kroner og er i butikkerne nu.
Foto: Pressefoto/ Beyerdynamic PR