Logitech lancerer solcelletastatur med 4 måneders batterilevetid – mød Signature Slim Solar+ K980
Efter en lang pause er Logitech tilbage med et solcelletastaturer, og det fungerer også med kunstigt lys.
- Logitech har lanceret et nyt solcelledrevet tastatur
- Logitech Signature Slim Solar+ K980 koster 899 kroner
- Det oplades enten ved hjælp af sollys eller kunstigt lys og batteriet holder i op til 10 år.
Logitech har lanceret et nyt solcelledrevet tastatur, der udelukkende oplades ved hjælp af lys – enten sollys eller kunstigt lys – og som kan holde i overraskende lang tid, når det er opladet.
Logitech Signature Slim Solar+ K980 koster fra 899 kroner. Det bemærkelsesværdige ved dette tastatur er den totale mangel på porte til opladning. Her skal du bare bruge lys for at lade tastaturet op. Du kan enten oplade det i sollys eller ved hjælp af indendørs belysning (som skal være på mindst 200 lux), men når det er fuldt opladet, holder K980 i hele fire måneder, før det skal oplades igen. Du behøver altså ikke stille tastaturet udenfor i brændende sol hver dag, for at kunne arbejde. Hvis du installerer følge-appen Logi Options +, kan du her tilpasse knappernes funktioner og genveje. Du kan også se, om tastaturet får nok lys til at lade op.
Batteriet har ifølge Logitech en levetid på (op til) 10 år, hvilket må siges at være ret godt - især til dén pris.
Pris og tilgængelighed
Logitech Signature Slim Solar+ K980 koster 899 kroner og er tilgængeligt hos Logitech nu.
Logitech Signature Slim Solar+ K980 er et trådløst tastatur i fuld størrelse med et opladningspanel langs oversiden, et komplet sæt funktionstaster nedenunder og et komplet numerisk tastatur i siden. Alt i alt får man et fuldt, trådløst tastatur uden bøvl med opladning.
Du får også medietaster og taster til videochat (mikrofon fra, kamera fra), og der er en dedikeret AI-tast, der fungerer som Copilot eller Gemini i henholdsvis Windows eller ChromeOS – eller du kan tilpasse den (og andre taster) til at udføre andre funktioner.
Du kan parre K980 med op til tre forskellige enheder via Bluetooth og skifte mellem dem alle med et enkelt tastetryk.
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Det er godt at se solenergi tilbage på skrivebordet
K980 er en smart idé af flere årsager. Det har lang levetid, når det er opladet, og det er klart en god og miljøvenligt, at du aldrig skal bruge strøm for at lade det op.
Tastaturets design ser lidt simpelt ud, og der er ingen justerbar højdeindstilling til at justere vinklen og hældningen. Men alligevel ser det samlet set ret smart ud. Og der er helt sikkert nogle mennesker derude, der har savnet Logitechs solcelledrevne tastaturer – de har ikke været på markedet i de seneste ti år. Vi er i hvert fald glade for at se solenergi vende tilbage som strømkilde på skrivebordet, og det vil mange andre sikkert også blive glade for.
Se også ...

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.