Black Friday 2021: Min ønskeliste og budget
Få inspiration til, hvordan du griber den store shoppedag an
26. november er det Black Friday 2021. Det er en rigtig god ide at forberede sig på den, for gør du det først på dagen risikerer du at gå glip af de gode tilbud, eller købe noget, du slet ikke har brug for.
Her på TechRadar sidder vi klar til at opdatere om de bedste tilbud. Det hele bliver samlet på vores Black Friday-side, hvor du helt sikkert vil kunne finde en masse røverkøb på elektronik hos forskellige danske forhandlere.
Det samme gælder selvfølgelig på Cyber Monday, den 29. november.
Selvfølgelig skal du overveje, hvad du har brug for. Men du bør tænke mere i specifikationer end bestemte modeller. Skal du eksempelvis have en ny smartphone bør du være afklaret om hvad det vigtigste er: mange RAM, godt kamera, lang batteritid eller noget helt fjerde? Ved at have en ide om de vigtigste specifikationer og funktioner, i stedet for bare at gå efter modeller, er du mere fleksibel på Black Friday. Måske får du ikke fingre i præcis den model, du havde forestillet dig, men du øger chancen for at finde et produkt, der kan det samme eller er bedre
En af de bedste måder at forberede sig på Black Friday er ved at lave et ønskeliste og et budget. Det er lige, hvad jeg har gjort .
- Sådan reducerer du dit klimaaftryk under Black Friday 2021
- 10 tips: Sådan får du mest ud af Black Friday 2021
- Sådan afslører du falske Black Friday-tilbud
Min ønskeliste
Min ønskeliste til Black Friday 2021 kort, men består til gengæld af et par relativt dyre ting; nemlig en smartphone og en PS5, selv om den nok bliver svær at finde. Samlet set ligger budgettet på 10.000 kr.
En Smartphone
- Hvad? En smartphone
- Hvad skal den bruges til? Primært webbrowsing og apps
- Brand: Ukendt - sandsynligvis en ældre topmodel
- Forhandlere: Ukendt
- Budget: Omkring 5.000 kr.
Jeg bruger stadig en mobil fra 2018, så jeg trænger til en ny smartphone. Jeg er helt vild med Google, så det vil være interessant at få fingre i en Google Pixel 6.
Her får man den helt rene Android-oplevelse, og de fleste andre tilføjer mere eller mindre af deres egne brugerflader til mobilen. Så Google Pixel er den eneste mobil med en ren Android brugerflade. Her er det selvfølgelig vigtigt, at mobilen kan følge med nogle år endnu, så den skal have en fornuftig processor, godt med RAM og selvfølgelig 5G.
Problemet med Pixel 6 er så, at den stadig er i pre-order-fasen - og det er tvivlsomt om den overhovedet når ud til kunderne inden Black Friday i år. Og selv om den gør, så bliver det i hvert fald ikke med nogen form for rabat. Så jeg må nok acceptere, at det er et ret urealistisk ønske i år.
Vil du købe ny smartphone på Black Friday?
Der kommer til at være rigeligt med tilbud på andre smartphones, især hvis du er til Android. Udvalget af iPhones bliver en del mindre, men de vil være der. Er du rigtig heldig, kan du gøre et godt køb på den helt nye iPhone 13. Der er dog større sandsynlighed for at blive ejer af en iPhone 12 eller iPhone SE til en god pris.
På Android-siden bliver prisen har Samsung for nyligt lanceret deres virkeligt fantastiske serie af foldbare mobiler med Flip 3 som vores absolutte yndlingstelefon. Derfor vil der sandsynligvis komme nogle gode tilbud på den lækre Samsung Galaxy S21. Det er ganske vist stadig en stadig en flagskibsmodel, men den har været på markedet siden januar 2021, så den er ikke helt ny længere. Kig også efter tilbud på OnePlus-modeller, som også plejer at være fremragende.
- Få overblikket over de bedste Android-mobiler og de bedste iPhones
PS5
- Hvad? En PS5
- Hvad skal den bruges til? Primært webbrowsing og apps
- Brand: Sony
- Forhandlere: Proshop, Elgiganten, Power og flere andre
- Budget: Omkring 5.000 kr.
Tjek ’Om os’-siden
Hvis ”Om os”-siden ikke findes eller har mange underlige sprogfejl, er det sandsynligvis en fupbutik.
Meget billige mærkevarer
De fleste fupbutikker reklamerer med kæmpe besparelser på kendte mærkevarer. Husk, at når noget lyder for godt til at være sandt, er det nok ikke sandt.
Sprogfejl
Størstedelen af fupbutikkerne får oversat al tekst af en computer. Derfor er fupbutikker fulde af sprogfejl og sjove formuleringer.
Underlige webadresser
Tjek altid, om webadressen passer til det, webshoppen sælger. Mange fupbutikker har overtaget en gammel webadresse, som slet ikke har noget med varerne at gøre.
Kilde: E-mærket
Allerede sidste år, var den banebrydende PS5 et meget efterspurgt produkt til Black Friday. Men chip-krisen og corona har gjort det nærmest umuligt at få fingre i den hellige gral inden for gaming. Du kan stadig opdrive den, men du kommer til at lede et stykke tid, og du vil sandsynligvis komme til at betale mere end Sonys egen vejledende udsalgspris. I hvert fald når det gælder den almindelige model, som har nogle flere muligheder end PS5 Digital Edition. Det koster officielt cirka 6-700 kr. mere for modellen med diskdrev i den. Det giver dig til gengæld mulighed for at se film på den. For det andet, tager den fysiske spil, som ind imellem er billigere end de samme spil i Playstation Store. Så over tid kan du måske endda tjene den ekstra udgift hjem på besparelserne.
Men som nævnt er den svær at få fingre i. Den dukker op ind imellem, men ryger lige så hurtigt i indkøbskurven igen. Det er dog en mulighed for, at enkelte forhandlere har gemt et par stykker af vejen for at have den helt store lokkemad liggende, når de skal fange kundernes opmærksomhed på Black Friday. Vi holder meget tæt øje med de forskellige tilbud, og så snart butikkerne begynder at lægge tilbud ud, vil vi løbende opdaterer vores Black Friday-artikel med de aktuelle tilbud. Så vi skal nok melde ud, hvis der dukker PS5-bundles op til en god pris med spil og måske tilbehør. Ellers må du nøjes med at spare lidt på tilbehør og spil.
Vil du gøre et konsolkup?
Du skal nok ikke have for store forventninger omkring priserne på PS5 eller konkurrenten Xbox Series på Black Friday. Til gengæld kan du godt forvente, at den ældre generation af de to konsoller falder drastisk i pris.
Selvom de to nye konsoller muligvis ikke kommer på tilbud, bliver der rift om tilbehør som controllere og kameraer. Prisen på udvalgte spil, bliver sandsynligvis også sat ned. Bare husk at tænk lidt frem i tiden: Planlægger du at købe en konsol, uden diskdrev, kan du ikke bruge fysiske spil til noget. I stedet må du ind i Playstation Store og holde øje.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Jeg synes elektronik og teknologi er fascinerende fordi det er under konstant udvikling og altid bliver bedre. I min fritid driver jeg en lille webshop og så har jeg skrevet e-bogen bliv journalist.