Anmeldelse: iPhone 13

Alt er blevet lidt bedre på iPhone 13

iPhone 13
Oprejst iPhone 13 med tændt skærm med apps
(Image: © TechRadar)

TechRadar Konklusion

IPhone 13 er ikke en game changer for Apples serie af smartphones, men det er en vigtig iteration, der giver bedre batterilevetid, en bedre processor og en opgraderet kameraopsætning i forhold til tidligere iPhones. Hvis du leder efter en hurtig og kompetent smartphone og ikke har brug for de ekstra funktioner i den dyrere Pro-model, er dette et fremragende valg.

For

  • +

    Stærk batterilevetid

  • +

    Fantastisk design

  • +

    Kraftfulde indvendige dele

Imod

  • -

    Minimale designændringer

  • -

    Ingen 120 Hz skærm

  • -

    Ikke Ceramic Shield-glas på bagsiden

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Anmeldelsen på to minutter

Med den nye IPhone 13 kommer der ikke et stort antal nye funktioner, men den forbedrer iPhone 12 på flere områder - hovedsageligt batterilevetid, chip-sæt, skærm og kameraer - for at gøre denne til et af de mest imponerende allround.mobiler, har har set fra Apple.

På papiret er det svært at finde en grund til, at Apple ikke kaldte denne telefon for iPhone 12S. Designet er stort set det samme, specifikationerne ser ikke enormt anderledes ud, og der er ikke mange nye funktioner, der trækker overskrifter.

Alt på iPhone 13 er dog en smule bedre end tidligere - og nogle elementer er betydeligt bedre.

Højdepunktet på iPhone 13 er telefonens batterilevetid. Tidligere har iPhones ikke været synonymt med stærk batterilevetid, men vi har hver dag i løbet af vores testperiond haft svært ved at tømme iPhone 13's batteri for strøm.

Apple har muligvis endelig knækket koden, når det kommer til batterilevetid, og levetiden er langt højere, end hvad vi har set på tidligere iPhones.

IPhone 13's nye A15 Bionic-chipsæt er dog utrolig kraftfuldt og sammen med 4 GB RAM er det i stand til at køre flere apps og løse flere opgaver hurtigt og effektivt.

Et nyt duokamera til iPhone 13 forbedrer klarheden i billeder, mens introduktionen af Apples Sensor Shift optisk billedstabilisering (OIS-teknologi), der tidligere kun var tilgængelig på Apples Pro Max, er en stor ting for dem, der ønsker at skyde hurtigt uden at billederne bliver uskarpe.

Selv skærmen på iPhone 13 er et hak bedre end det, vi har set på tidligere 'standard'-iPhones, og det er en stor ting, hvis du opgraderer fra en iPhone XS eller ældre. OLED-teknologien her muliggør et lysere billede end nogensinde, og billedkvaliteten er simpelthen fantastisk.

En skuffelse er imidlertid, at Apple ikke har inkluderet en 120 Hz opdateringshastighed på iPhone 13, så du får ikke en lige så glat og glidende oplevelse som på iPhone 13 Pro eller iPhone 13 Pro Max.

Som altid vil Apples nye iPhone koste dig. IPhone 13 starter ved 6.999,- kr., og iPhone 13 mini starter ved 6.199,- kr. Det er for en 128 GB lagerplads, og priserne er identiske med lanceringspriserne på iPhone 12.

Selvom iPhone 13 ved første øjekast muligvis ikke ligner et stort spring fremad for Apple, kan den forbedrede batterilevetid, ydeevne, skærm og kamera være en værdifuld opgradering for alle, der kommer fra en ældre iPhone eller ønsker at skifte fra Android.

iPhone 13 lanceringsdato og pris

Oprejst iPhone 13 medbagsiden mod kameraet

(Image credit: TechRadar)

IPhone 13-serien blev lanceret den 14. september ved Apples store lanceringsevent, og man kunne forudbestille alle modeller allerede fredag den 17. september. Den 24. september er udgivelsesdatoen for iPhone 13-serien, og i modsætning til 2020's iPhone 12-serie vil du kunne købe disse telefoner samme dag.

IPhone 13 starter ved 6.999,- kr. Det er for en 128 GB lagerplads, og prisen er identiske med lanceringsprisen på iPhone 12.

Som nævnt får man 128 GB lagerplads til den pris. Apple har (langt om længe...) besluttet at droppe 64 GB modellen. Hvis du har brug for mere plads, så koster 256-modellen 7.899 kr., mens 512 GB-modellen koster 9.699 kr. Går du i den anden retning, du har iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max, hvis du leder efter højere specifikationer og, for sidstnævnte telefons vedkommende, en større skærm (og pris...).

Design

Hvis du allerede har en iPhone 12, er det usandsynligt, at du vil se en stor forskel mellem din eksisterende model og en iPhone 13. Hvis du imidlertid ejer en ældre iPhone eller en Android-enhed, vil du helt sikkert se nogle forskelle.

Den nye iPhone har et fladkantet design, som debuterede med iPhone 12-serien. Det betyder, at designet er en smule mere kantet end den afrundede finish, som kendetegner tidligere iterationer, men telefonen er stadig behagelig at bruge med en hånd.

Fronten og bagsiden er af glas, men kun frontpanelet har Apples patenterede Ceramic Shield-teknologi, der blev introduceret på sidste års iPhone 12. Apple siger, at dette forstærker skærmens faldmodstand med fire gange i forhold til ældre iPhones, men vi vil ikke anbefale nogen, at de efterprøver denne påstand.

Vi har endnu ikke tabt vores testversion, men det er rart at vide, at Ceramic Shield-teknologien er der som et sikkerhedsnet - selvom vi også gerne så, at den var blevet anvendt på bagsiden af telefonen.

Med hensyn til holdbarhed er iPhone 13-serien IP68 støv- og vandafvisende, hvilket indebærer, at den kan være nedsænket i seks meters dybde i 30 minutter. Forvent ikke, at mobilen er helt vandtæt, men den overlever en tur i vandet.

På telefonens venstre kant er sluk-lyd-knappen, lydstyrkeknapperne og SIM-bakken. Den højre kant har kun tænd/sluk-knappen, så det er let at finde med tommelfingeren eller en anden finger, når man prøver at tænde telefonen.

På den nederste kant finder man højttalerne og Lightning-porten til opladning og dataoverførsel.

Vi fandt ud af, at iPhone 13 var let at bruge med én hånd - den måler 146,7 x 71,5 x 7,7 mm. Men hvis du vil have en virkelig enhåndsmodel, eller hvis du har mindre hænder, kan iPhone 13 mini være et bedre valg.

IPhone 13 vejer med sine 174 g en smule mere end iPhone 12 på 164 g, men det er ikke noget, du vil lægge mærke til i daglig brug, og det er nogenlunde normen for en telefon af denne type.

Bagsiden af iPhone 13 er almindelig, men den ser sofistikeret ud med Apple-logoet i centrum og kameramodulet øverst til venstre. En mindre ændring i år er, at Apple har valgt at arrangere hovedlinserne i kameraserien diagonalt frem for lodret som på tidligere iPhones.

iPhone 13 - fem forskellige farver

De fem farver iPhone 13 fås i (Image credit: Apple)

iPhone 13 kommer i  fem nye farver, som er: lyserød, blå, midnat, stjerneskær og Product Red. Det er den lyserede version. som du ser billeder af i denne anmeldelse.

Disse nuancer er temmeligt afdæmpede, og hvis du ikke er fan af nogen af dem, vil du måske gerne vente for at se, om Apple introducerer flere farver på et senere tidspunkt - virksomheden introducerede en lilla iPhone 12 omkring seks måneder efter, at den telefon blev først lanceret.

Hvis du ejer en iPhone 12, skal du bemærke, at etuier eller cases til iPhone 12 ikke passer til den nye model.

Skærm

Skærmen på iPhone 13 er 6,1 tommer med en opløsning på 2532 x 1170. Det er en Super Retina XDR OLED-skærm fremstillet af Apple, og den giver et klart og lyst billede. Lysstyrken er blevet forbedret på iPhone 13, og sammenlignet med andre smartphones gør den det godt i direkte sollys.

Håndholdt iPhone 13 med tændt skærm

(Image credit: TechRadar)

Skærmens opløsning svarer til 460 pixels per tomme, hvilket ikke er det bedste, vi har set på markedet, men det er meget velegnet til daglig brug - vi fandt ikke, at vi nogensinde havde brug for en højere opløsning, selv når vi så video eller spillede spil.

Der er tynde kanter omkring skærmen, og noget af displayet optages også af hakket /rillen øverst. Ja, der er stadig en rille på iPhone 13, men den er 20 % mindre end på iPhone 12, så der er (lidt) mere skærm.

Hakket/rillen på iPhone 13

(Image credit: TechRadar)

Det er ikke en stor ændring, men den kan ses, når du sammenligner med iPhone 12. Det er dog noget, du hurtigt vil blive vant til.

En vigtig bemærkning her er, at iPhone 13-skærmen ikke får den nye opdateringshastighed på 120 Hz, som Apple gav debut på iPhone 13 Pro og 13 Pro Max. Skærmene på de sidstnævnte telefoner opdateres dobbelt så hurtigt som en standard 60 Hz-skærm, hvilket giver en jævnere og mere glidende oplevelse, når man scroller på websider eller spiller spil.

Hvis du har oplevet denne teknologi før - det er nu almindeligt nu på mange Android -telefoner - vil du bemærke forskellen her, selvom det er en funktion, der er mere rar at have, end den er uundværlig.

Kamera

iPhone 13 i hvid med bagsiden opadvendt

(Image credit: TechRadar)

I forhold til overskriftsspecifikationerne ser iPhone 13-kameraopsætningen ikke så anderledes ud end arrangementet på sidste års model, men du får nogle værdige opgraderinger her med tweaks til selve kameraerne samt en række softwareopdateringer.

Du har to kameraer på bagsiden: et 12 MP vidvinkelkamera med en blænde på f/1.6 og et 12 MP ultravidvinkelkamera med en f/2.4 blænde og et 120-graders synsfelt. Der er intet telefoto-kamera her - du er afhængig af digital zoom, så denne telefon er ikke den bedste til at tage langdistancebilleder.

Når du ikke skyder på afstand, er dette en fantastisk og alsidig oplevelse. Hovedkameraet bruger 1,7 µm pixels (op fra 1,4 µm på iPhone 12), hvilket giver en mærkbar forskel på billedkvaliteten 

Du får også Apples Sensor Shift OIS -teknologi, der debuterede i sidste års iPhone 12 Pro Max, og som tilbyder den bedste billedstabilisering, vi har set på en iPhone, så du kan få skarpe billeder, selvom du ikke kan holde telefonen helt stille.

Der er mindre støj i billeder taget i de fleste omgivelser end ved sammenlignelige billeder fra iPhone 12, og der var få situationer, hvor kameraet ikke presterede til det niveau, vi ville forvente. Det giver er en fantastisk peg-og-skyd-oplevelse.

Ultravidvinkelkameraets 120-graders synsfelt er nyttigt, når du vil have mere af dit motiv eller din scene ind, men vi benyttede mest af alt hovedkameraet.

Der er digital zoom op til 5x, men resultaterne er ikke særlig imponerende, og du vil opdage, at mange andre smartphones er bedre på dette område, selvom det på ingen måde er en væsentlig funktion.

En anden ny funktion her er Photographic Styles, som du kan få adgang til via kameraappen. Disse giver dig mulighed for at anvende brugerdefineret udseende på dine billeder, såsom Rich Contrast, Vibrant, Warm and Cool.

Disse er nyttige, hvis du har en bestemt fotostil, og tanken er, at i modsætning til et enkelt filter vil de give telefonen mulighed for at anvende justeringer på forskellige elementer i et billede. Vi fandt ikke, at dette gjorde en kæmpe forskel for vores billedetagning, men det er et andet værktøj i dit fotograferingsarsenal.

På forsiden af telefonen er et 12 MP f/2.2 bredt kamera, som vi syntes fungeret godt til selfies og videoopkald. Frontkameraerne på iPhones har været imponerende i nogen tid nu, og selvom der ikke er nogen store forbedringer her, vil du være glad for de resultater, du får.

Du kan optage video på iPhone 13 ved 4K med 24, 30 og 60 billeder i sekundet samt Full HD med 30, 60, 120 og 240 fps.

Den store videooptagelsesopgradering er introduktionen af Cinematic Mode, der giver dig mulighed for at filme med en bokeh-effekt, hvor baggrunden er sløret. Effekten følger også ansigter, der er i rammen, så den skifter mellem motiver.

Vi syntes, at det fungerer godt, men det kræver lidt tilvænning, og du skal muligvis lege med det et par gange for at få det absolut perfekte skud. Dette er dog et sjovt værktøj, og det er noget, du kan nyde, hvis du kan lide at lege med videotilstande.

Fotoeksempler

Specifikationer og ydelse

Apples iPhone 13-serie har alle den nye A15 Bionic-chipsæt, det er det seneste forsøg på at lave det mest kraftfulde smartphone- chipsæt på planeten. Apple siger, at den har en 50 % hurtigere CPU og 30 % hurtigere GPU end konkurrenterne.

Uanset nøjagtigheden af disse påstande er Apples nye iPhone 13 unægtelig en kraftkarl, og selvom dagligdags ydelse ikke vil være mærkbart anderledes end hvad du ville få fra iPhone 12 eller Samsung Galaxy S21 Ultra, vil dette være et stort skridt op for dem, der bruger en iPhone 8 eller derunder.

Under vores test fandt vi ud af, at iPhone 13 kunne starte apps på et øjeblik og let var i stand til at skifte mellem apps med en begrænset ventetid ved hver indlæsning.

Gaming på mobilen var også en leg med titler, der blev indlæst lige så hurtigt, som vi har set på andre produkter som iPad Pro (en af Apples mest kraftfulde enheder i 2021). Spil så fantastisk godt ud på OLED-skærmen, hvor de nævnte GPU-ydelsesopgraderinger var særligt mærkbare.

Bagsiden af opretstående iPhone 13

(Image credit: TechRadar)

Geekbench 5-scoringer matcher vores test, idet telefonen har en gennemsnitlig multi-core-score på 4688. iPhone 12 scorede 3859 i samme test, mens Samsung Galaxy S21 scorede 3367 og OnePlus 9 Pro scorede 3630.

Apple har taget endnu et stort skridt på dette område, men det er mest mærkbart i benchmark-resultater. Hverdagsoplevelsen er stort set den samme, men det vil være et markant skridt op fra meget ældre iPhone-modeller.

A15 Bionic-chipsættet er kombineret med 4 GB RAM, og det er nok til at holde det kørende ved fuld belastning. Det er mindre RAM, end du ville se på de fleste tilsvarende Android-telefoner, men Apple ser ikke ud til at have brug for meget RAM for at få mest muligt ud af sin A15 Bionic.

Dine lagerpladsmuligheder er 128 GB, 256 GB eller 512 GB, og hvis du planlægger at fylde din telefon med medier over et par år, anbefaler vi, at du vælger 256 GB eller 512 GB varianten; selv med iCloud-understøttelse kan 128 GB vise sig at være let at fylde op.

Apple har i det mindste droppet den latterligt lille 64 GB lagerpladsmulighed, der har været Apples standard de sidste par år.

IPhone 13-serien er 5G-klar, og det er rart at vide, at du er fremtidssikret til den næste generation af teknologi, selvom du endnu ikke har brug for det, eller hvis det ikke er tilgængeligt, hvor du er. 5G bliver stadig mere udbredt, og iPhone 13 vil være kompatibel med enhver 5G-udbyder.

Software

iPhone 13 liggende med tændt skærm

(Image credit: TechRadar)

IPhone 13 kommer med iOS 15, så du kan nyde alle de nyeste softwarefunktioner fra Apple.

Opgraderingerne i 2021 er færre end den omfattende revision, vi så med iOS 14, men de nye tilføjelser er interessante og indeholder en ny fokustilstand, der er let at aktivere via rullemenuen.

Ved at trykke på Fokus-labellet får du let adgang til tilstanden Forstyr ikke samt indstillinger, som du kan aktivere, når du er på arbejde, eller du er på vej til at sove. Vil du blokere dine Twitter-notifikationer, når du sidder ved dit skrivebord? Dette får du nu en nem mulighed for at gøre.

Andre nye funktioner er mere mindre, men generelt er det en fin forfining af det, vi har set før.

En stor fordel ved en ny iPhone er, at Apple sandsynligvis vil støtte den med softwareopdateringer i mange år fremover; selv iPhone 6S er kompatibel med iOS 15, så hvis Apple fortsætter med at tilbyde det omfang af softwaresupport, kan du forvente, at iPhone 13 fortsætter med at modtage opdateringer indtil omkring 2027.

Batterilevetid

Bagsiden af opretstående iPhone 13

(Image credit: TechRadar)

Apples mobiltelefoner har aldrig været kendt for en stærk batterilevetid, og selvom iPhone 13 ikke tilbyder den bedste levetid, vi nogensinde har set i en smartphone, er det en klar forbedring i forhold til tidligere iPhones.

Vi mangler endnu at finde ud af, om Apple har øget størrelsen på battericellerne inde i iPhone 13, men stigningen i batterilevetid her tyder på det. Rygter forud for lanceringen af iPhone 13 antydede, at Apple ville øge størrelsen på batterierne i hver model.

Ifølge Apples skøn er iPhone 13 og iPhone 13 Pro Max indstillet til at tilbyde den bedste batterilevetid i serien. Vores oplevelse er, at batterilevetiden er væsentligt forbedret i forhold til iPhone 12, og hvad der ligger før dette af modeller.

I løbet af vores testtid kom iPhone 13 igennem hver dag med nok opladning i tanken til at fortsætte i mindst et par timer mere.

iPhone 13 bagside

(Image credit: TechRadar)

På en dag skubbede vi telefonen til dens absolutte ydergrænser ved at have skærmen tændt hele dagen for at streame video fra YouTube og andre tjenester fra 10:30 til 23:00. Vi kunne ikke dræbe telefonen, og den havde 20 % batterilevetid tilbage. Det var med skærmen på fuld lysstyrke i otte timer og 48 minutter.

Som vi skriver, er dette ikke den bedste batterilevetid, du finder i en smartphone - mange Android-alternativer vil kunne holde længere - men dette er et stort skridt op for Apple, og det vil gøre iPhone til en mere overbevisende mulighed for mange potentielle købere.

Trådløs opladning vender tilbage her, og hvis du har en kompatibel oplader, kan du bruge 15 W opladning. Det er langt fra den hurtigste trådløse opladning på markedet, men det er stadig nyttigt at have, hvis du ikke kan lide at skulle tilslutte din telefon, eller hvis du har lavt batteriniveau og finder dig selv med en Qi-oplader ved hånden.

Som med iPhone 12-serien får du ikke en oplader i æsken med iPhone 13. Formålet her er at reducere e-waste, og Apples logik er, at du sandsynligvis allerede har en Lightning-oplader fra en tidligere iPhone-køb.

Hvis du ikke har det, kan du købe en oplader fra Apple for 169 kr. mens der er også er tredjepartsudbydere, der sælger til færre penge.

Du vil måske også opgradere din oplader for at få mest muligt ud af den 20 W opladning, som mange ældre iPhone-opladere ikke er i stand til.

Skal jeg købe en iPhone 13?

iPhone 13 liggende med tændt skærm

(Image credit: TechRadar)

Køb den, hvis…

Du ejer en ældre iPhone

Hvis du ejer en iPhone 12, er iPhone 13 sandsynligvis ikke noget for dig, da der ikke er nok, der er nyt her til en opgradering. Men hvis du ejer en ældre iPhone, f.eks. en iPhone 8 eller iPhone XR, er der masser at glæde sig til.

Du har brug for god batterilevetid

Batterilevetiden på iPhone 13 er et stort skridt op i forhold til, hvad vi har set fra tidligere iPhone-modeller. Hvis du har brug for en smartphone, der kan holde en hel dag på en fuld opladning, skal du vælge denne iPhone frem for ældre og billigere modeller.


Du vil have masser af kraft

IPhone 13 er en kraftfuld smartphone, og det er et af de bedste mobiler, vi nogensinde har brugt. Hvis du har brug for masser af kraft, får du det her uden at skulle gå op til iPhone 13 Pro.

Køb den ikke, hvis…

Du ejer en iPhone 12

Hvis du allerede ejer en iPhone 12, er det usandsynligt, at du får brug for de opgraderinger, der følger med den nyeste model. Hvis du er desperat efter den nyeste model, så køb den da, men ændringerne her er få, og der er langt imellem dem.

Du vil have en telefon med lille skærm

IPhone 13 mini har specifikationer, der minder meget om iPhone 13, og det er sandsynligvis det bedre valg, hvis du har mindre hænder eller bare foretrækker en mindre enhed.

Du vil have en telefon til en overkommelig pris

IPhone 13 er måske et af de mest overkommelige medlemmer af dette års sortiment, men den er ikke så billigt endda. Der er mange billige Android-telefoner på markedet - eller du kan se på iPhone SE, hvis du vil blive i Apples stald.det absolut skal være Apple.

Første anmeldelse: September 2021

TOPICS