Pixel Buds Pro udfordrer AirPods Pro 2 med en opdatering til rumlig lyd

Et par Google Pixel Buds Pro sidder på en sølvfarvet overflade ved siden af det tilhørende opladningsetui og en Google Pixel-mobiltelefon.
Google udsender en fantastisk opdatering til Pixel Buds Pro. (Foto: TechRadar)

På trods af nogle stærke funktioner kan man roligt sige, at Googles førsteklasses trådløse øretelefoner er fløjet lidt under radaren. Men en ny opdatering, der tilføjer rumlig lyd med understøttelse af head tracking til Pixel Buds Pro, kan være nok til at få brugerne får øjnene op for de fremragende øretelefoner.

Buds Pro har allerede støjreduktion, wear detection (så de pauser, når du tager dem af) og multipunkt-teknologi med automatisk lydskift. Men en ny firmwareopdatering bringer dem nu tættere på konkurrenter som Apple Airpods Pro 2 og Samsung Galaxy Buds 2 ved at give adgang til 3D-lyd.

Funktionen skal skabe en mere medrivende lyd ved at tilføje en surround-lydeffekt til lyden i stedet for den sædvanlige to-kanals lyd, som vi er blevet vant til, mens dynamisk head tracking betyder, at lyden tilpasser sig hovedbevægelser, så lyden f.eks. virker som om den kommer fra ét bestemt sted i lokalet, selv om du drejer hovedet. 


3D-lyd er dejligt, men det løser ikke hovedtelefonernes største udfordring

Selv om der måske endnu ikke er så mange brugere herhjemme, der tilhører Pixel-økosystemet, og som dermed kan udnytte opdateringen, er det stadig et velkomment træk fra Google at frigive en helt ny funktion til deres Buds Pro, især for dem, der nyder at se serier og film på deres mobiler. Der er ingen tvivl om, at det kan være med til at bidrage til Pixel-seriens popularitet. 

Men på trods af denne opdatering tror vi stadig, at Pixel Buds Pro kommer til at arbejde lidt af en hård kamp i forhold til salget, da der er så meget stærk konkurrence fra bedre trådløse øretelefoner. Denne opdatering retter heller ikke nogle af hovedtelefonernes største fejl.

Deres noget dæmpede lyd, sammen med en ikke helt perfekt pasform, kan resultere i, at mange vælger andre alternativer. Hvis du vil have nogle alternativer, kan du tjekke vores topliste over de bedste trådløse øretelefoner

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra