Lider den nye MacBook Pro 2018 af overophedning?
Video hævder, at den gør
Toppen af poppen i MacBook Pro-serien, 15 tommer MacBook Pro 2018, kommer med en kraftfuld seks-kernet Intel i9-processor, men en YouTube-anmelder hævder, at den store varmeudvikling lægger en dæmper på ydelsen (også kaldet "thermal throttling"), når den bruger for mange kræfter.
Thermal throttling er en almindelig hændelse. Det betyder, at computeren begrænser ydelsen, når varmeudviklingen bliver for stor, og det sker for ikke at ødelægge processoren. Jo mere en processor arbejder, des mere varmeudvikling sker der.
YouTube-anmelderen Dave Lee har postet en video (som du kan se nedenunder), hvori han hævder, at den nye MacBook Pro 2015 Core i9-udgave varmer op meget hurtigt, hvilket automatisk får computeren til at begrænse CPU'ens clockfrekvens. Jo lavere clockfrekvens, des lavere ydelse.
Langsomt og roligt
Som vi har nævnt, så er thermal throttling helt almindeligt. Det, der foruroliger anmelderen, er, at det sker så relativt hurtigt. Han hævder, at det for ham skete efter blot et par sekunders videoredigering i Adobe Premiere. Her blev CPU'ens clockfrekvens sat ned til 2.2GHz, hvilket er væsentligt under de 2.9GHz, som den burde arbejde ved.
Det betyder ifølge Dave Lee, at den ekstra ydelse, man får med den dyrere i9-udgave, er begrænset, idet en Intel Core i7 nemt klarer en clockfrekvens på 3.1GHz med Turbo Boost feature.
Lee afviklede også i9 MacBook Pro'en fra et kølerum, og i de kolde temperaturer gik det meget bedre, faktisk blev en videorendering, der tog 40 minutter i almindeligt klima, nedsat til 27 minutter. Lee pointerer, at MacBook Pro'ens indbyggede køling, der er lavet til at køle computerens komponenter i et design, der både er tyndt og let, ikke klarer jobbet særligt godt.
Nu skal man selvfølgelig huske på, at der kun er tale om en enkelt anmelders test, foretaget med en enkelt app. Vi kommer snart med en anmeldelse af 15 tommer-udgaven af MacBook Pro, og vi skal nok holde specielt øje med ydelse kontra temperatur.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
- De bedste Mac'er 2018: Her er de bedste Mac'er, du kan købe i år
Via 9to5Mac
Matt is TechRadar's Managing Editor for Core Tech, looking after computing and mobile technology. Having written for a number of publications such as PC Plus, PC Format, T3 and Linux Format, there's no aspect of technology that Matt isn't passionate about, especially computing and PC gaming. He’s personally reviewed and used most of the laptops in our best laptops guide - and since joining TechRadar in 2014, he's reviewed over 250 laptops and computing accessories personally.