Ooni Koda 2 Max – ny pizzaovn med to varmezoner
Ooni, der er kendt for at lave udendørs pizzaovne, har netop lanceret deres pizzaovn med to tilberedningszoner: Ooni Koda 2 Max
Firmaet Ooni har allerede flere pizzaovne på det danske marked. Nu udvider de sortimentet med en ny pizzaovn med to tilberedningszoner: Koda 2 Max
Ooni Koda 2 Max er velegnet til udendørs madlavning og opnår en temperatur på 500 °C på 30 minutter.
Ovn med to varmezoner
Ovnen er en 24-tommers ovn (ca. 60 centimeter) med to tilberedningszoner, hvor temperaturen kan styres individuelt i hver zone. Med dobbelt kapacitet og funktionalitet, kan to forskellige retter – et helt måltid eller to pizzaer - tilberedes på samme tid. Ovnen bruger gas som energikilde, og temperaturen i ovnen aflæses via den indbyggede digitale temperaturmåler eller via Ooni’s app på mobilen.
Ooni Koda 2 Max er Ooni’s største og mest avancerede pizzaovn til dato. Pizzaovnen har to tilberedningszoner, og dermed dobbelt kapacitet og funktionalitet. De to gasbrændere kan styres uafhængigt af hinanden, så man kan tilberede to retter ved forskellig temperatur på samme tid, f.eks. kød og grøntsager. Der kan være op til 100 graders temperaturforskel mellem zonerne. Grundet ovnens størrelse har Koda 2 Max også plads til én stor pizza (ca. 50 cm) eller to mindre pizzaer.
Ovnen er udstyret med den topmoderne og energieffektive Ooni G2 Gas Technology, der sikrer jævn varme i hele ovnen, reducerer opvarmningstiden mellem tilberedninger og maksimerer energieffektiviteten. De to gasbrændere styres individuelt via to drejeknapper, som er placeret på siden af ovnen, og har automatisk gnisttænding.
Pris og tilgængelighed
Ooni Koda 2 Max kan forudbestilles fra den 28. maj. Vejl. udsalgspris er 7.490 DKK. Den kan bestilles på Ooni’s hjemmeside.
Hold øje med temperaturen på mobilen
På fronten af ovnen viser et digitalt termometer lufttemperaturen i de to tilberedningszoner, og hjælper med at planlægge tilberedningen. Varmeudviklingen i ovnen kan også overvåges digitalt via Ooni’s app. Her sker synkroniseringen mellem mobil og ovn via Ooni´s nye Connect-funktion, der kommunikerer via Bluetooth, og gør det muligt at aflæse temperaturen samt få notifikationer på mobilen. Tilsluttes de to medfølgende stegetermometre, kan kødets temperatur måles under tilberedningen.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Ovnen er designet til at være nem at bruge. En aftagelig glasskærm giver et klart indsyn i ovnen, samtidig med, at den holder på varmen og gør ovnen mere energieffektiv. Tilberedes f.eks. en hel kylling, der har mere fylde, når den skal ind i ovnen, kan glasskærmen nemt fjernes. Ovnen har en indbygget kant i rustfrit stål, som giver et nemt afsæt for støbejernspander og andet tilbehør, samt gør det nemmere at dreje pizzaen inde i ovnen. Pizzastenen er lavet af 20 mm cordierit, og er Ooni’s tykkeste pizzasten hidtil. Den 20 mm pizzasten i cordierit sikrer, at ovnen holder på varmen i længere tid, og understøtter effektiv udnyttelse af varmen.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.