TechRadar Konklusion
Ninja Woodfire PRO XL er designet til madlavning udendørs – men, overraskende nok, er den eldrevet. Ud over at fungere som grill og rygeovn kan den altså også bruges til at stege og fungere som airfryer. Den smarte, selvantændende røgboks til brændsel bruger praktiske træpiller til at skabe røgede smagsnuancer, ligesom når man tilbereder mad over et brænde- eller kulbål. Det er et fantastisk produkt, der passer perfekt på altaner og terrasser, hvor man ikke kan lave mad over et rigtigt bål.
Grunde til at købe
- +
Skaber lækre, røgede smagsnuancer uden stort rod og besvær
- +
Meget intuitiv at bruge
- +
Kræver kun en lille skefuld træpiller
Grunde til at lade være
- -
Tung og pladskrævende
- -
Tilbehøret kan ikke vaskes i opvaskemaskinen
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Anmeldelsen kort
Ninja fremstiller nogle af markedets mest multifunktionelle køkkenapparater. Ninja Woodfire PRO XL lever op til dette ry med en masse forskellige funktioner i samme apparat.
Denne elektriske udendørsgrill tilbyder den samme bekvemmelighed og kontrol som ved madlavning på gas, kombineret med den røgede smag fra kul- eller trægriller. Det opnås ved at antænde en lille mængde træpiller og lade røgen trænge ind i grillen.
Grillen er oplagt, hvis du kun har en altan eller en lille terrasse, og den gør madlavning udendørs nem og ren overalt – så længe du har adgang til strøm. Samtidig er den mere end en grill: Den kan også airfrye og stege, og den fungerer som rygeovn.
Det er så nemt at bruge og skaber ret nemt lækre, røgede smagsnuancer med et minimum af rod. Den er et oplagt valg udendørs, hvis du vil have et mere alsidigt alternativ til en traditionel grill.
Anmeldelse Ninja Woodfire PRO XL: pris og tilgængelighed
- Set til: 2.999 kroner (på tilbud - normalpris 3.999 kroner)
Ninja Woodfire PRO XL har en vejledende udsalgspris på 3.999 kroner hos danske forhandlere. Men lige er den på udsalg til 2.999 kroner hos NinjaDanmark. Der er ovenikøbet kommet en ny version, som kommer med et inkluderet trådløst termometer. Det er en virkelig god pris, så det er måske nu, du skal opfylde købe din drømmegrill?
- Værdi: 4,5/5
Anmeldelse Ninja Woodfire PRO XL: tekniske specifikationer
Pris: |
3.999 kroner (Set til 2.999 kroner på tilbud) |
Madlavningsfunktioner: |
Grill, røgning, stegning og airfry |
Vægt: |
27,4 kg |
Størrelse: |
48 x 61 x 65 cm (h x b x d) |
Anmeldelse Ninja Woodfire PRO XL: design og funktioner
- Kan bruges i regnvejr
- Flere tilberedningsfunktioner
- De fleste funktioner kan bruges med eller uden røg
Ninja Woodfire PRO XL leveres med en prøvepose af hver type træpiller, en træpilleske samt grillpladen og en kurv til sprøde tilbehør. Der medfølger endda en praktisk opskriftsbog til inspiration, og bagerst i bogen findes flere sider med tilberedningstabeller med anbefalede tilberedningstider og -temperaturer, så du kan komme godt i gang.
Tilberedningsfunktionerne er Grill, Røgning, Stegning og Air Fry. Den store drejeknap til venstre på betjeningspanelet gør det nemt at skifte mellem de forskellige tilberedningsfunktioner, hvorefter tilberedningstid og temperatur justeres ved hjælp af knapperne under skærmen.
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Der er en tænd-/sluk-knap på forsiden, men også en ekstra tænd/sluk-knap under maskinens venstre side. Den er ret dårligt placeret og næsten umulig at se, men når man først ved, hvor den omtrent er, kan man lige akkurat finde den med hånden.
Knappen til Woodfire-smagsteknologien kan vælges, når man ønsker at tilføje røg til en af funktionerne. Man skal blot vælge tilberedningstilstand, tid og temperatur, derefter trykke på Woodfire-knappen og fylde træpiller i røgboksen. Grillen tænder automatisk træpillerne og leder røgen ind i grillen. Der er ingen åben flamme; blot en lille, lukket beholder med røgnende træpiller.
View Original
View Original
View Original
View Original
Jeg blev overrasket over at læse, at apparatet kan bruges i regnvejr; men hvis man bruger en forlængerledning udendørs, skal man selvfølgelig passe på, at den er beskyttet mod regnen. Grillen kan også opbevares udendørs, hvis man køber et Ninja-grillovertræk til at beskytte den.
De store håndtag på siderne gør den ret nem at flytte rundt på. Det robuste håndtag på låget forbliver køligt under brug og gør Ninja-grillen nem at åbne. Tilbehøret tåler ikke opvaskemaskine – hvilket efter min mening er en fejl. Når det er sagt, er det hele non-stick og småt nok til at lægge i blød i vasken for at fjerne eventuelle fastbrændte rester.
Der er langt mindre opsætning, end jeg havde forventet. Sidehåndtagene skrues fast med den medfølgende unbrakonøgle, og derefter er det bare at placere tilbehøret indeni.
- Design: 4.5/5
Anmeldelse Ninja Woodfire PRO XL: ydeevne
- Lækker mad med røget smag
- Træpiller tændes automatisk og hurtigt
- Varmes hurtigt op
Den mest spændende funktion at afprøve var grillen med tilsat trærøg. Det var nemt at sætte den op: Det var nemt at sætte den op: Jeg hældte en skefuld træpiller i røgkassen på siden, indstillede grilltid og temperatur og trykkede på "Woodfire Flavour"-knappen, inden jeg trykkede på "Start".
Når træpillerne brænder, begynder grillen at forvarme. Den var indstillet til den høje temperatur, og forvarmningen tog seks minutter. Jeg grillede en kylling og nogle pølser på grillen, og bagefter nogle spidskål, der var skåret i fire stykker.
Kyllingen og pølserne kom på samtidig. Pølserne fik noget kortere tid, og kyllingen fik lov at simre lidt længere, da pølserne var klar.
Alt det færdige mad havde en god røget smag. Kyllingeskindet var lækkert sprødt og røget, men røgsmagen var ikke trængt ind i kødet nedenunder – sandsynligvis fordi jeg hele tiden åbnede grillens låg.
Da tilberedningen var færdig, tog det 2½ time for træpillerne at brænde helt ud. De slukker jo ikke automatisk, så det skal man huske, hvis grillen skal indendørs, når man er færdig. Derfor kan det være en god ide ikke at fylde rummet til træpiller helt op. Den lille røgboks indeholdt næsten ingen aske til sidst; den kan nemt tages ud, og jeg strøede bare asken ud i mit blomsterbed, men man kan også bare hælde den direkte i skraldespanden.
Det var lidt irriterende at skulle vaske kurven og grillpladen i hånden, men ellers er Woodfire-grillen ret nem at bruge.
- Ydeevne: 5/5
Skal du købe Ninja Woodfire PRO XL?
Egenskaber |
Bemærkninger |
Point |
|---|---|---|
Værdi |
Den er lidt dyr, men når man tænker på alt det, den kan, er denne grill pengene værd. |
4.5/ 5 |
Design |
Et meget enkelt betjeningspanel og tilbehør af god kvalitet; men hovedafbryderen er placeret lidt ubekvemt, og tilbehøret tåler ikke opvaskemaskine. |
4.5 / 5 |
Ydeevne |
Den er utrolig nem at bruge og tilbereder lækre retter på få minutter uden besvær og med et minimum af rod. |
5 / 5 |
Køb den, hvis...
Dit eneste udendørsareal er en altan
Hvis du elsker at lave mad udendørs, men kun har en altan, og din boligforening ikke tillader kul- eller gasgriller, er Ninja Woodfire PRO XL det produkt, du har ventet på.
Du elsker smagen af mad tilberedt over trækul eller brænde
Den dybe, fyldige røgsmag, der præger mad tilberedt over brænde eller trækul, er virkelig lækker, men ikke særlig praktisk at opnå. Det klarer Ninja Woodfire PRO XL hurtigt, og du kan bruge den på en hverdagsaften.
Du vil gerne have en praktisk måde at lave mad udendørs på
Der er hverken gasflaske eller en pose trækul – blot en lille pose træpiller og et strømkabel. Woodfire er hurtig at sætte op og varme op, og den er meget nem at bruge.
Køb den ikke, hvis...
Du vil have en kompakt grill
Grillen fylder godt på en lille altan. Grillpladen på 45 x 31 cm har plads til 10 burgere, men til gengæld tager grillen også en del plads, så mål efter, inden du køber.
Du vil gerne have tilbehør, der tåler opvaskemaskine
En af de største ulemper er, at tilbehøret kun må vaskes i hånden. Heldigvis er det lille nok til at lægge i blød i vasken, hvis det bliver rigtig snavset.
Du vil have en grill, der er nem at flytte rundt på
Grillen vejer 27,4 kg, så den kan være ret tung at bære rundt på. Så det vil være en god ide at anskaffe et rullebord, den kan stå på.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Han har beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.