The Matrix Resurrections traileren ligner et hit

Keanu Reeves stopper kugler som Neo i The Matrix Resurrections
Keanu Reeves stopper kugler som Neo i The Matrix Resurrections (Foto: Warner Bros.)

Nu ligger traileren til den kommende The Matrix Resurrections endelig på nettet. Se den her i artiklen.

Det ser ud til at instruktør Lana Wachowski er vendt tilbage til den originale ide, hvor handlingen foregår i den virtuelle verden. Både Keanu Reeves og Carrie-Anne Moss (Trinity) er med, imens rollen som Morpheus overtages af Yahya Abdul-Mateen II.

Matrix universet minder lidt om Terminator-filmen. I begge de to første Terminator-film brugte James Cameron under 10 minutter på at vise os fremtiden og krigen mellem mennesker og maskiner. Men billederne af  robotter på larvefødder, der knuser kranier, og Terminators uden hud med synlige endoskeletter gør indtryk og sætter en stemning for filmene, så vi alle er klar over, hvilken fremtid, der er på spil, hvis menneskeheden taber kampen i nutiden. 

Terminator-filmene ikke handler om fremtiden, selv om det gælder om at beskytte John Connor - menneskehedens fremtidige redningsmand. På den måde er der mange paralleler til den originale Matrix-film, der havde premiere i biograferne i 1999. Her går skellet ikke imellem fortid og nutid, men imellem den virtuelle verden og den virkelige verden, hvor babyer høstes af ufølsomme robotter i endeløse rækker, og hvor landskabet er en trist og mørk ruin. Så her er vi heller ikke i tvivl om, hvad der er på spil, hvis menneskehedens frelser, Neo, taber kampen: Den kunstige intelligens vinder, og menneskeheden er dømt til at agere levende batterier for robotterne i evighed. 

Filmen blev et hit, fordi Wachowskierne nytænkte en virtuelle verden, hvor fysikkens og logikkens love kan brydes af de rigtige mennesker. Det skabte ikoniske scener - både inden for action og filosofi. For eksempel, "There is no spoon"-scenen, hvor det begynder at gå op for Neo, at han kun behøver at overholde fysikkens og logikkens love, hvis han vælger at acceptere dem. For slet ikke at tale om udtrykket "a glitch in the matrix", som handler om små "fejl" i den virkelige verden, der (ifølge konspirationsteoretikere" viser, at vi rent faktisk selv lever i en simulation. 

Kombinationen af fantastiske action-scener, en meget underspillet humor og en filosofisk tilgang til vores egen virkelighed og de begrænsninger, vi selv skaber, var nok nogle af årsagerne til filmenes succes. 

I traileren til den nye The Matrix Resurrections ser ud til at Lana Wachowski er vendt tilbage til den originale ide, hvor handlingen foregår i den virtuelle verden. Både Keanu Reeves og Carrie-Anne Moss (Trinity) er med, imens rollen som Morpheus overtages af Yahya Abdul-Mateen II. 

Masser af mystik i ny trailer

Hverken efterfølgeren Matrix Reoladed eller Matrix Revolutions kom i nærheden af den succes som den første film oplevede, selv om de var fyldt med ideer og indeholder nogle virkelig spændende actionsekvenser.

Men i de to film foregår handlingen i langt højere grad i den virkelige verden, og kampen om den sidste menneskelige bastion, Zion, bliver bare til endnu en stor, men ikke særligt engagerende kampscene.

Den nye Resurrections-trailer læner sig imidlertid så stærkt ind i den originale Matrix, at det nærmest føles som om den helt ignoerer efterfølgerne.  Der er en tatovering af en hvid kanin, røde og blå piller og en agent i et skarpt skåret jakkesæt Så vi føler, at traileren nærmest hopper ind i handlingen fra originalen. Og samtidig er det lykkedes at give traileren en tung mystik, så vi sidder tilbage med den samme følelse af at stå foran en spændende og uforudsigelig fortælling.  

Traileren efterlader os med en masse spørgsmål. Hvis vi så Neo og Trinity dø i Matrix Revolutionens, hvordan de så begge gå sunde og raske rundt i Resurrections?  Og hvorfor husker de ikke, hvad der skete før? Og hvis Yahya Abdul-Mateen II overtager rollen som Morpheus, betyder det så, at din in-Matrix-avatar ikke længere behøver at ligne dig fysisk. Måske forklarer det, hvorfor Neo et kort øjeblik ser et helt andet spejlbillede i traileren ...

the matrix

Will we need to be told what the Matrix is all over again? (Image credit: Warner Bros.)

Nødudgang til nye fortællinger

Det er også vigtigt at bemærke, at The Matrix Resurrections faktisk kan gøre, som den vil, uden at ødelægge kontinuiteten i de andre film. For takket være Arkitektens tale i Reloaded ved vi, at kampen om menneskeheden og Zion gentager sig igen og igen. Så Matrix Resurrections kan i princippet foregå på et helt andet tidspunkt med en helt anden Neo... 

Hvor de to første efterfølgere bar præg af ønsket om at tjene penge på originalen, uden dog at have flere originale ideer at komme med, så virker den nye trailer som om både instruktør, skuespillere og manuskriptforfattere har stillet højere krav. Så vi krydser fingre for, at det rent faktisk lykkes at genskabe noget af Matrix-magien, som vi oplevede i 1999. Undertegnede var i hvert fald noget rystet, da jeg forlod biografen første gang (men ikke sidste gang) efter at have været en tur igennem Wachowski-vridemaskine. Det var en af de største biografoplevelser i den generation, så mon ikke der vil være mange, der lige som os, glæder sig ekstra meget til juletiden i år? 

The Matrix Resurrections får premiere i biografer verden over den 22. december i år. Så er det 22 år siden, at The Matrix havde premiere, og selvfølgelig får den dato lige et twist, når den bliver skrevet på engelsk: 12.22.21

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.