HBO Max lanceres i Danmark 26. oktober
Danmark bliver én af de første lande i lanceringen
HBO Max starter lanceringen i Europa 26 oktober med Danmark, Sverige, Norge, Finland, Spanien og Andorra som de første seks lande.
HBO Max bliver tilgængelig for både nye og eksisterende kunder af HBO Nordic (både direkte kunder og kunder med abonnement gennem andre partnere).
HBO Max kommer til at tilbyde en hel verden af højkvalitets-indhold fra WarnerMedia’s populære brands såsom fra Warner Bros., HBO, DC og Cartoon Network samt prisbelønnede amerikanske og internationale originalproduktioner – Max Originals. Alt sammen samlet på ét sted for første gang i Europa.
Udover indhold, så loves der også at HBO Max gør det lettere at opdage og finde indhold gennem en individuel tilpasset brugerprofil med anbefalinger baseret på en kombination af skræddersyet indhold og kundeanbefalinger.
- HBO Max bekræfter lancering i efteråret i Danmark
- HBO Max bestiller svensk serie
- TV 2: Streaming er vores fremtid
Til oktober præsenteres HBO Max til en virtuel event, hvor den nye platform, indhold, prissætning med mere præsenteres. Der er oprettet en hjemmeside, hvor man kan tilmelde sig mails om nyt om lanceringen.
”Det er et historisk øjeblik, når HBO Max lander i Europa”, siger Johannes Larcher, Head of HBO Max International.”WarnerMedias film og serier, eksempelvis Harry Potter, Game of Thrones og The Big Bang Theory, er elsket af så mange i hele Europa. HBO Max er skabt for at give alle fans den bedst mulige seeroplevelse af alle disse favoritter såvel som mange andre fantastiske titler”.
”Den unikke og eksklusive kombination af ikonisk indhold fra Warner Bros., HBO, DC, Cartoon Network, Max Originals – herunder også lokalproduktioner – og meget mere, skaber en streamingplatform som alle fans i Europa kommer til at elske”, tilføjer Christina Sulebakk, Generel Manager, HBO Max EMEA. ”Vi ser et enormt potentiale for vores nye streamingplatform.”
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
I 2022 bliver HBO Max tilgængelig i yderligere 14 lande i Europa; Bosnien og Hercegovina, Kroatien, Tjekkiet, Ungarn, Moldova, Montenegro, Nord Makedonien, Polen, Portugal, Rumænien, Serbien, Slovakiet og Slovenien. Yderligere lanceringer er planlagt i Europa næste år.
I maj kunne HBO Max fejre et års fødselsdag i USA, og i juni blev platformen lanceret i 39 markeder på tværs af Latinamerika og Caribien – den første lancering uden for USA.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.