Bowers & Wilkins klar med nye premium Pi6 og Pi8 True Wireless-øretelefoner
Nye premium øretelefoner fra Bowers & Wilkins.
Lydproducenten Bowers & Wilkins har lanceret to nye premium True Wireless-øretelefoner, Pi6 og Pi8. Øretelefonerne er udviklet med samme udviklet af de samme design- og ingeniørteams, der står bag de anmelderroste Px7 S2e- og Px8-hovedtelefoner, og de lover en lyd i særklasse.
Pi6 og Pi8 er designet til at tilbyde den ultimative kombination af komfort, lydkvalitet og førsteklasses æstetik. Med trådløs transmissionsteknologi fra Qualcomm og avanceret støjreduktion retter de sig mod kræsne forbrugere, der ønsker en førsteklasses lydoplevelse på farten.
Pi6: Høj lydkvalitet til en overkommelig pris
Pi6-øretelefonerne bygger på den samme platform som Pi8, men til en lavere pris. Pi6 leverer en forbedret trådløs stabilitet og mere pålidelig forbindelse end sine forgængere, og Bluetooth 5.4 sikrer multipoint-understøttelse af to enheder. Musikelskere vil sætte pris på aptX Adaptive trådløs transmission ved 24-bit/96kHz, der forkæler lytteren med enestående lydkvalitet fra kompatible streamingtjenester og enheder.
Pi8: Flagskibet med kompromisløs lyd
Pi8 skiller sig ud med sine 12 mm carbon-forstærkede drivere, der er hentet fra de prisvindende Px8-hovedtelefoner. Udover aptX Adaptive understøtter Pi8 også aptX Lossless, hvilket sikrer en lydkvalitet i topklasse. Opladningsetuiet understøtter trådløs opladning og muliggør også gentransmission af lyd fra eksterne kilder, såsom underholdningssystemer i fly.
Flagskibet Pi8 leverer endnu større ydeevne end Pi6 med sine helt nye 12 mm drivere med carbon-forstærkede membraner, som kendes fra de multi-prisvindende Px8 over-ear-hovedtelefoner. Pi8 understøtter både aptX Adaptive ved 24-bit/96kHz og aptX Lossless, så musikken kan nydes i den højeste kvalitet.
Det smarte opladningsetui, der leveres med Pi8, understøtter både trådløs opladning og mulighed for at oprette forbindelse til en ekstern lydkilde – f.eks. et underholdningssystem ombord på et fly – og trådløst gentransmittere lyden fra kilden til øretelefonerne, uden at det går ud over lydkvaliteten
Pris og tilgængelighed
Bowers & Wilkins Pi6 og Pi8 er kan forudbestilles nu hos Bowers & Wilkins. Levering begynder 13. september 2024.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Bowers & Wilkins Pi8:
Fås i farverne Anthracite Black, Dove White, Jade Green og Midnight Blue (tilgængelig i slutningen af august fra Bowers & Wilkins' hjemmeside og udvalgte forhandlere). Vejledende udsalgspris: 2.999 kroner
Bowers & Wilkins Pi6:
Fås i Storm Grey, Cloud Grey, Forest Green og Glacier Blue (tilgængelig fra starten af september fra Bowers & Wilkins' hjemmeside og udvalgte forhandlere).
Vejledende udsalgspris: 1.799 kroner.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.