De 10 smartphones vi glæder os mest til i 2021
De kan foldes, rulles og mere
Med lidt held bliver 2021 meget bedre end 2020 var, men i det mindste er der masser af spændende smartphones at glæde sig til.
Med højt profilerede mobiler som iPhone 13 og underlige modeller som LG Rollable, bliver der være noget for enhver smag.
Nedenfor har vi fremhævet ti af de mest interessante telefoner, som vi forventer at se inden årets udgang.
Det er mobiler, der i de fleste tilfælde sandsynligvis bliver gode, og i det mindste burde være interessante, usædvanlige eller innovative.
Samsung Galaxy S21-serien
Samsung Galaxy S21 og dens forventede søskende - Samsung Galaxy S21 Plus og Samsung Galaxy S21 Ultra - er sandsynligvis de mest forventede Android-telefoner. Ventetiden bliver måske heller ikke så lang. Det rygtes, at den nye Samsung Galaxy S21-serie bliver præsenteret allerede 14. januar
Så hvad skal du forvente af de tre telefoner? Det siger næsten sig selv, at de vil have masser af muskler. Rygterne går på, at de får enten Snapdragon 888-chipsættet (i USA) eller Exynos 2100 (de fleste andre steder) - begge sandsynligvis blandt årets mest kraftfulde.
Den mest spændende opgradering kan dog være understøttelse af S Pen-stylus på Samsung Galaxy S21 Ultra, et rygtet træk, der kan bringe telefonen meget tættere på Galaxy Note-serien. Der er også tale om kameraer med specifikationer i den højde ende. S21 Ultra får måske 10x optisk zoom.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
iPhone 13-serien
Phone 13-serien er sandsynligvis endnu mere ventet end Samsung Galaxy S21-serien, men der er længere ventetid. Sandsynligvis lander de ikke før september.
Der kommer måske nogle store opgraderinger til de nye modeller med skærme med høj opdateringsfrekvens, 1 TB lagerplads, fingeraftryksscannere på skærmen og et mindre notch. Det er dog alt sammen rygter. Der er også tale om, at der tilføjes et periskopkamera, hvilket giver mulighed for et øget optisk zoomområde.
Det er stadig langt ude i fremtiden, så vi er ikke sikre på noget endnu. Sikkert er det dog, at de bliver mere kraftfulde end iPhone 12-serien - og at der kommer en en iPhone 13, en iPhone 13 mini, en iPhone 13 Pro og en iPhone 13 Pro Max.
OnePlus 9-serien
OnePlus 9-serien kommer formentlig i marts eller april og bliver en billigere måde at få fingre i den type avancerede teknologi, vi regner med at se i telefoner som Samsung Galaxy S21
Der kommer sandsynligvis en OnePlus 9, en OnePlus 9 Pro og muligvis også en helt ny model, der kaldet OnePlus 9E.
Hvad angår hvad man kan forvente, kan alle tre telefoner muligvis få top-end Snapdragon 888-chipsættet, og de vil sandsynligvis også have skærme med høj opdateringshastighed, hvor Pro-modellen sandsynligvis kan klare mindst 120Hz.
Vi kender ikke meget mere til dem endnu, men læk antyder, at standardversionen af OnePlus 9 får et 48MP primært kamera, et ultravidvinkel 48MP og et ukendt tredje objektiv, samt 8 GB RAM og 128 GB lagerplads.
OnePlus 9 Pro bliver sandsynligvis den eneste af de tre, der har IP68-certificering for vand- og støvresistens
Samsung Galaxy Z Fold 3
Samsung Galaxy Z Fold 3 er sandsynligvis ikke så mainstream som de fleste telefoner på denne liste, men den kan være mere spændende end de fleste af dem. Foldbare telefoner er givetvis fremtiden, og Samsung Galaxy Z Fold 3 er antageligt den bedste hidtil.
Ud over at have en stor, sammenklappelig skærm antyder de vigtigste Samsung Galaxy Z Fold 3-rygter indtil videre, at den måske understøtter Samsungs S Pen-stylus, har et skærmkamera og muligvis endda RGB-lys på hængslet.
Vi har ikke hørt meget andet i skrivende stund, men vi forventer, at der kommer flere rygter inden frigivelsen. Det kan ske i juni, hvis man skal tro rygterne. Andre kilder mener, det bliver senere.
LG Rollable
LG Rollable er i høj grad et wild card, ikke mindst fordi vi slet ikke er sikre på, at detn overhovedet eksisterer. Men der er nogle beviser for, at LG udvikler en telefon med en rulbar skærm. Den kan komme på gaden i 2021.
Baseret på et patent kan det være en enhed, der kan udvide venstre og højre skærmkanter, men fordi den ruller snarere end foldes, og fordi mekanismen er kompakt skjult i telefonen, ligner den en normal smartphone, når skærmen ikke er udvidet. Ifølge et andet læk kan den udvides fra 6,8" til 7,4".
Varemærkeansøgningen for navnet LG Rollable omtaler "elektroniske berøringsskærmpenne", så Galaxy Z Fold 3 understøtter måske en stylus.
LG Rollable lyder ambitiøs, og vi har ikke hørt meget om den endnu. Så der er bestemt muligheder for, at den ikke kommer i år. Hvis den gør, bliver den nok meget dyr, men ikke mindre interessant. Hvad angår en tidsplan er første halvdel af året nævnt.
Oppo Find X3-serien
Oppo er ikke så stort et navn som Samsung eller OnePlus, men i de senere år har producenten lavet telefoner, der kan konkurrere med de bedste, og Oppo Find X3-serien kan være de næste i rækken.
Faktisk kan de være mere spændende og innovative end de fleste af de store flagskibe. Rygter antyder nemlig, at Oppo Find X3 Pro får et makrokamera, der virker lidt som et mikroskop med 25x zoom og lys rundt om kameraet.
Telefonen får muligvis NFC fra både for og bagside. Det lyder måske som en lille funktion, men det er ikke rigtig set før.
Derudover nævnes 3K-opløsning, en skærm med høj opdateringshastighed, hurtig opladning, masser af kameralinser og mere endnu. Og du skal ikke vente længe. Vi forventer, at Oppo Find X3-serien lanceres tidligt på året.
Nokia 10
Vi har ventet på Nokia 10 i lang tid. Faktisk så længe, at den undervejs har haft flere navne. Den startede som Nokia 9.1, så kom den efterhånden til at hedde Nokia 9.2, 9.3 og nu Nokia 10.
Om den kommer i 2021 vil tiden vise. Rygterne går på et selfie-kamera i selve skærmen, en skærm med safirglas, en rustfri stålramme og chipsættet Snapdragon 888. Det lyder som en premium mobil.
Der går også snak om, at kameradelen kommer til at adskille sig væsentligt fra Nokia 9 PureView
iPhone SE 3
iPhone 13-serien er helt klart de Apple-mobiler flest ser frem til i 2021, men der kan meget vel også komme en efterfølger til iPhone SE.
Vi har ikke hørt ret meget om iPhone SE 3 indtil nu, og måske kommer det først meget senere i år. Bliver det til lancering i 2021 får den nok A14 Bionic-chipsæt (som iPhone 12-serien.)
Der er også snak om en iPhone SE Plus, som måske bliver meget lig iPhone SE 3. Den menes at få en større skærm på 5,5 eller 6,1", men stadig til en relativt lav pris, som vi kender det fra SE-modellerne. Designet på den er endnu ukendt.
Samsung Galaxy Note 21-serien
Det største spørgsmål om Samsung Galaxy Note 21-serien er, om den overhovedet kommer på markedet. Der går nemlig rygter om, at Samsung vil lave understøttelse af stylus-pen til Galaxy S21 Ultra og Galaxy Z Fold 3 og som konsekvens nedlægge Note-serien
Det virker sandsynligt, at Samsung Galaxy Note 21 kan blive den sidste.
Der er ikke rigtig nogen nyheder om, hvad den vil har at byde på endnu, men som sædvanlig i kan du forvente en S Pen-stylus, en stor skærm og masser af batteritid. Hvis den bliver til noget, kommer den formentlig i august.
Sony Xperia 1 III Compact
Ud over den forventede Sony Xperia 1 III er der rygter om, at virksomheden muligvis lancerer en Sony Xperia 1 III Compact, og det er denne telefon, som vi er mere begejstrede for, fordi der ikke er så mange lækre, kompakte telefoner på markedet.
Rygter antyder, at den måske får en 5,5" skærm og et chipsæt, der hører til den øvre mellemklasse. Vi håber på mere, men det er for tidligt at være sikre på noget.
- Mange af de her mobiler vil være at finde på vores liste over de bedste smartphones
Jeg synes elektronik og teknologi er fascinerende fordi det er under konstant udvikling og altid bliver bedre. I min fritid driver jeg en lille webshop og så har jeg skrevet e-bogen bliv journalist.