7 mærkelige telefoner, du sandsynligvis missede i 2020
2020 har været et underligt år - og det samme gælder telefonerne
2020 har været et år uden lige - så det er helt forståeligt, hvis du gik glip af et par telefonlanceringer eller mange af de begivenheder, som har fundet sted midt i al dette kaos. Man må desuden sige, at denne uro også smittede af på smartphonebranchen, der dog på en eller anden måde stadig formåede at få nye telefoner på markedet - selvom nogle af dem var lidt mærkeligere end normalt.
2019 kunne have været året, hvor den sammenfoldelige telefon debuterede, men i 2020 fik vi i stedet en telefon, der kunne rulles sammen (takket være TCL), og en drejetelefon mellem hænderne (fra LG). Med Motorola Razr fik vi selvfølgelig også vores første sammenklappelige telefon, som virkelig bragte den ikoniske fliptelefon ind i den moderne tidsalder - og Samsung kom lige i hælene på denne med deres verson Galaxy Z Flip.
Vi fik også det første indblik i én af det hotteste fænomener til smartphones lige nu: Selfiekamera under displayet. Men nogle gange handler det naturligvis ikke kun om at finde på den den nyeste teknologi: Vi havde også et gensyn med gamle funktioner, som fx stylus, som vi hilser varmt velkommen tilbage.
I denne artikel finder du vores yndlingsmodeller blandt de mest mærkelige telefoner i 2020. De er repræsenteret nogenlunde i den rækkefølge, de kom på markedet: Flere af dem har vi haft glæden af at teste, mens andre er for futuristiske til at være lanceret endnu.
OnePlus Concept One
OnePlus Concept One var langt den mest spændende telefon på CES 2020 helt tilbage i januar. Mens det hurtigt stod klart, at denne eksperimentelle telefon aldrig ville blive solgt i butikkerne, var Concept One en cool tilgang til at løse et problem, som telefonproducenter endnu ikke havde overvejet var et problem: Den kunne let skjule de bageste linser på telefoner ved hjælp af nedtonet glas.
OnePlus refererede til vinduer på sportsbiler som værende inspiration til glasset, som kunne går fra gennemsigtig til dybt skyggefuld. Concept One skifter automatisk gennemsigtigheden, når du åbner kameraappen, da glasset over de bageste kameraer går fra uigennemsigtig til klar.
Måske undrer du dig over, hvorfor OnePlus ikke skynder sig at indføre dette på alle sine telefoner, men det skyldes først og fremmest flere designovervejelser. Blandt andet det faktum, at man kunne risikere, at det kunne ende med at dække for kameret, hvis glasset blev risset, eller det kan være svære at rette op på, hvis mekanikken bag fejlede. Vi havde ikke meget tid til at teste telefonen selv og tjekke denne super cool effekt, så det er svært at sige, om funktionen er klar til at gå mainstream. Men vi gad godt at se dette på flere modeller.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Motorola Razr
Selvom vi allerede fik lov til at tjekke Motorola Razr i slutningen af 2019, blev lanceringen af modellen skubbet til begyndelsen af 2020 - og mens det foldbare design virkelig fascinerede publikum, ser det ikke ud til, at den solgte alt for godt.
Hvilket er en skam, når man tænker på alt det arbejde og al den innovation, som det har krævet for, at designet på Razr kunne fungere: et hængsel, der bøjer plastikdisplayet på en så esoterisk måde, så det forhindres, at den krøller sammen, samtidig med at det integrerer mikrobørster for automatisk at feje partikler væk, så de ikke fastsætter sig på mekanikken. Og ja, det lykkedes Razr at få en fuldt funktionel smartphone til at folde sig ind til en form, der er halvt så stor som en typisk smartphone.
Desværre er den betydeligt dyrere end andre flagskibstelefoner, uden den byder på mere funktionalitet - at kunne klappe Razr sammen for at afslutte et opkald, er en sjov og tilfredsstillende følelse, men det kan stadig ikke retfærdiggøre prisstigningen.
Der blev rettet flere designfejl ved Motorola Razr 2020-versionen, der blev frigivet senere i 2020, selvom det stadig ikke helt når det samme niveau som den anden klaptelefon, der er frigivet i år, Samsung Galaxy Z Flip. Men ingen tvivl om, at Razr var først på markedet og i vores hjerter.
At tage selfies med en telefon foldet til denne størrelse er en super fed oplevelse.
Moto G Stylus
Motorola har frigivet flere imponerende budgetmodeller i G-serietelefoner i årevis - ofte fire eller flere modeller på én gang, der adskiller sig en smule i specifikationer og pris. Men i 2020 kom den nyeste generation med noget helt nyt - eller rettere noget gammelt - da Moto G Stylus inkluderer en af de ældste funktioner.
LG Stylo-serien har længe gået foran, når det kommer til budgettelefoner med en stylus i flere år, men introduktionen af Moto G Stylus har gjort det til en trend. G Stylus er ikke længere begrænset til dyre modeller som Samsung Galaxy Note-telefoner, og det er en stærk model med solide specifikationer og en stylus, der er overraskende hurtig.
Selvom det betyder, at den ikke har de samme avancerede tilslutningsfunktioner som i Samsungs S Pen (som gestusstyring eller en udløserknap), har den stadig stylusfunktionalitet til en god pris.
LG Wing 5G
En af vores yndlingstelefoner fra i år er LG Wing 5G - men det er også en af de mest underlige! Kan du huske de gamle Sidekick-telefoner, der kunne drejes ud til siden? Det her må siges at være den moderne sjov af netop den - men i stedet for at vise et tastatur, så drejes LG Wings øverste skærm ud til siden og afslører... en anden, mindre skærm.
Det er faktisk et super cool koncept. I princippet kan du se noget på den store skærm, mens du chatter eller udfører andre opgaver på den lille skærm. Har du nogensinde haft brug for at foretage en simpel søgning eller slå rutevejledning op, men ikke haft lyst til at skifte væk fra videoen eller det show, du ser? LG Wing byder på mere end traditionelle smartphones, og alt sammen med en vanedannende drejelig bevægelse.
Du får mere skærm fra en rigtig sammenfoldelig telefon, men på ægte LG-maner er Wing billigere end de fleste modeller... for eksempel halvdelen af omkostningerne ved en Samsung Galaxy Z Fold 2.
Udførelsen er ikke helt uden problemer, og det tager en smule tilvendelse at skifte mellem apps på den lille og store skærm. Men for den værdi og bare selve wow-faktoren er LG Wing 5G en mærkelig, men fantastisk model, som vi ikke forventede i 2020.
Samsung Galaxy Z Fold 2
Du spørger måske dig selv, om den originale Galaxy Fold ikke udkom første gang i 2019, og er det ikke bare en gentagelse af det? Tjo. Galaxy Z Fold 2 går ikke lige frem ud og ændrer på alle de god ting, som vi så hos forgænger, men der er klart én forbedring, der er værd at fremhæve: Den eksterne skærm er blevet større og går fra kant til kant.
Z Fold 2 virker præcis som hveranden smartphone, men når den udfoldes, virker det næsten som en lille tablet. Vigtigst af alt betyder det, at 3/4 af telefonens overflade er en berøringsskærm. Det er et resultat, der er svært at opnå, men det føles ikke som om det ville kræve meget mere innovation at gøre det samme ved glasbagsiden, så berøringsfunktionaliteten kunne have været udvidet til hver eneste tomme af overfladen.
Huawei Mate Xs og andre foldbare modeller gør mere eller mindre allerede det, da deres enkelt store eksterne skærm går fra foran og til bagpå, når enheden foldes halvt. Men hvis vi kan få begge sider til at røre ved hinanden, kan vi måske se nogle meget mærkelige og responsive enheder. Så blev man til gengæld også nødt til at finde ud af, hvad man skulle gøre med det ekstra skærmområde, som man ikke nødvendigvis ser, men stadig rør ved.
ZTE Axon 20 5G
Vi har set flere koncepttelefoner, som prøver at finde en ny løsning på problemet med, at siderne ikke kan forblive helt glat bl.a. på grund af kameraet. I stedet for at lave kameraer, der går ud af telefonen, har flere nu prøver at inkorporere det direkte i skærmen.
Naturligvis skal det være en bestemt type display, der tillader, at kameraet kan tage billeder gennem skærmen - og ZTE Axon 20 5G er den første smartphone, som vi selv har kunne teste, der virkelig gør et godt job her.
Har du ikke hørt om den endnu? ZTE Axon 20 5G blev annonceret i Kina tilbage i september og er lige blevet frigivet i Storbritannien, men det er ikke helt sikkert, hvornår den (eller om den overhovedet) når andre lande.
Vi er meget vilde efter at teste, hvor godt kameraet på 32 MP, som vender fremad, tager billeder fra under skærmen. Ellers ser den ud til at være en solid telefon i den øvre mellemklasse/billigere flagskibstelefon med et Snapdragon 765G-chipsæt, op til 8 GB RAM og 256 GB lagerplads og et quad-bagkamera.
Oppos underlige telefoner, der kan drejes og klappes ud
Ingen liste over mærkelige telefoner ville være fuldendt uden de enheder, vi så (eller hørte om), og som sikkert ikke lanceres på markedet i de næste mange år - hvis de overhovedet gør. Nogle af dem adskiller sig radikalt fra konventionelle telefoner, og måske er de alt for bizarre til, at forbrugerne er interesserede. Tjek fx bare Oppo-konceptet, som er designet i partnerskab med det japanske designstudio Nendo: De har skabt en foldbar med et tredobbelt hængsel.
Today, we’re showcasing two new design concepts produced in collaboration with leading Japanese design studio, nendo. First, is the ‘slide-phone’, which features a triple-hinge foldable screen system. #OPPOxnendo pic.twitter.com/r6YNrc2EmPDecember 14, 2020
Men det er ikke den eneste underlige og utraditonelle telefon, som vi fik en lille forsmag på i år. Rygter om en TCL-telefon, der kan drejes ud, er dukket op flere gange i løbet af året. Sidste gang rygter fik nyt blus var med såkaldt lækket video, der viste en fungerende prototype af en telefon med en skærm, der glider ud sidelæns.
Oppo havde også fremvist et design til telefon, der kan rulles ud, og er højst sandsynligt tættere på at nå til marked med en enhed, der rent faktisk kan anvendes. Virksomheden valgte at fremvise Oppo X 2021 i slutningen af 2020, selvom virksomheden gjort det klart, at det er en koncepttelefon og sandsynligvis ikke vil sælges på markdet i denne form.
Alligevel virker det lovende, da Oppo så ud til at have skabt et funktionelt design. Her fik vi en 6,7-tommer OLED-skærm, men telefonens krop kan glides til siden, så skærmen udvides til hele 7,4 tommer.
Og selvom vi ikke har set det, har vi også hørt om LG Rollable. Der går mange rygter, om denne telefon, der kommer til at koste 2359 USD eller ca. 15.000 DKK, hvis man skal tro rygterne.
- Stay up to date on tech news with the TechRadar newsletter
David is now a mobile reporter at Cnet. Formerly Mobile Editor, US for TechRadar, he covered phones, tablets, and wearables. He still thinks the iPhone 4 is the best-looking smartphone ever made. He's most interested in technology, gaming and culture – and where they overlap and change our lives. His current beat explores how our on-the-go existence is affected by new gadgets, carrier coverage expansions, and corporate strategy shifts.