Sådan bliver de næste AirPods Pro

Apple AirPods Pro in magsafe charging case
(Foto: Apple)

Meget tyder på, at næste generation af AirPods Pro får tabsfri lyd med understøttelse af Apple Lossless (ALAC) audio.

Nu, hvor tredje generation af AirPods har en del af de samme funktioner som AirPods Pro, er spørgsmålet, hvad Apple vil gøre for at få den dyrere high-end model til at skille sig ud. Tilsyneladende handler det om at forbedre lyden. Det skriver Mobil.nu

Ifølge 9to5Mac hævder den kendte analytiker Ming-Chi Kuo, at den næste generation af AirPods Pro kommer til efteråret med understøttelse af Apple Lossless (ALAC) audio.

Han nævner ikke noget om understøttelse af andre tabsfri formater, men en sådan opgradering vil i det mindste sikre, at man kan lytte til Apple Music og lokalt lagret ALAC-musik uden at behøve gå på kompromis med lydkvaliteten.

Det er uklart om og hvordan, Apple vil understøtte sit tabsfrie format med tanke på Bluetooths begrænsninger, når det kommer til data. Apples VP for lyd, Gary Geaves, udtalte dog for nylig i et interview med What HiFi, at hans team gerne vil have mere båndbredde. Det antyder en mulighed for en helt ny teknologi.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at Apple vil ændre på eller erstatte trådløse standarder som Bluetooth, men de kan udvikle en aptX Lossless-lignende codec, så trådløs ALAC bliver mulig. Det er meget muligt, at Kuo får ret men understøttelsen af tabsfri lyd er her ikke endnu.

Kuo forventer desuden, at den nye generation af AirPods Pro får et nyt design med ny formfaktor. Det kan blive sådan, at det bliver mindre problematisk at miste sine earbuds.

Efter sigende kommer etuiet nemlig til at kunne udsende en lyd, i stil med AirTags. Man kan altså helt enkelt ”kalde” på sine earbuds, og så giver de lyd fra sig.

Den påståede lancering ligger stadig langt ude i fremtiden, og Apples planer kan stadig nå at blive aflyst eller udsat. Det skal dog siges, at en opgradering som denne giver god mening.

AirPods Pro har stadig visse fordele som aktiv støjreducering og propper af silikone, men de nyeste standard AirPods er næsten lige så gode, når det gælder lydkvalitet og funktioner, som for eksempel spatial audio og samtidig bedre batteritid.

De Pro-modeller, der er på markedet i dag, er gode, hvis man kan finde dem til en god pris, men tabsfri lyd, et nyt design og bedre etui kan være med til at retfærdiggøre den højere pris på næste generation.

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.