Bedste Samsung-telefoner i 2023: Disse modeller er bedst i test
Her er de bedste Samsungtelefoner – fra S22 til Z Fold 3

Leder du efter den bedste Samsung mobiltelefon? Så er du kommet til det rigtige sted. Her finder du vores opdaterede topliste over de bedste mobiltelefoner fra Samsung, med alle de nyeste modeller der har klaret sig bedst i test. S22-serien kunne byde på flere topmodeller, og du finder blandt andet Samsung Galaxy S22, Samsung Galaxy S22 Plus og Samsung Galaxy S22 Ultra i denne topliste. De spændende nykommere Samsung Galaxy Z Flip 4 og Z Fold 4 skal nok finde deres plads på listen, når vi har testet dem grundigt.
Vi har testet alle mobiltelefoner i denne oversigt. I testene ser vi på faktorer som byggekvalitet, funktioner, batteri, software og ydeevne. Vi kigger derefter på prisen for at afgøre, hvor meget den pågældende model giver dig for pengene, før vi giver den en plads på listen. Her skulle der være noget, der passer til alle budgetter og behov – og dermed noget, der passer til dig!
Bedste Samsung-telefoner: Kort oversigt
Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.
- Samsung Galaxy S22 Ultra – absolut bedst
- Samsung Galaxy S22 – bedste model i mellemformatet
- Samsung Galaxy S21 Ultra – bedste Samsung-mobil fra 2021
- Samsung Galaxy S22 Plus
- Samsung Galaxy S21
- Samsung Galaxy S21 Plus
- Samsung Galaxy Z Fold 3
- Samsung Galaxy Z Flip 3
- Samsung Galaxy S21 FE
Bedste Samsung-telefoner 2023
Specifikationer
Grunde til at købe
Grunde til at lade være
I skrivende stund er Samsung Galaxy S22 Ultra den bedste Samsung-mobil på markedet. Her er alt det bedste fra S22-serien og Galaxy Note forenet i én overdådig pakke.
Dette er på mange måder mere en Note-model end en S-model. Den har en Note-lignende form, en medfølgende S Pen og en separat åbning til pennen. Dette giver dig mulighed for nemt at skitsere, redigere og tage håndskrevne noter.
Samsung Galaxy S22 Ultra kan også prale af fremragende kameraer, hvilket serien også er kendt for, herunder en forbedret 10x optisk zoom, som vi var virkelig imponerede over i vores test.
Her har du også masser af power at nyde, med en Exynos 2200-chip i kernen (eller Snapdragon 8 Gen 1 på nogle andre markeder). Sammen med en enorm 6,8-tommer 120Hz 1440 x 3088 skærm er det med til at gøre Samsung Galaxy S22 Ultra til en fornøjelse at bruge.
Denne telefon har også meget mere at byde på. Her får du et væld af funktioner i topklasse, såsom et stort batteri med 45W hurtigopladning, vandtæthed og masser af RAM og lagerplads.
Læs vores anmeldelse af Samsung Galaxy S22 Ultra
Specifikationer
Grunde til at købe
Grunde til at lade være
Samsung Galaxy S22 er den mindste model i Galaxy S22-serien, men det betyder ikke, at du ikke skal tage den seriøst. Som den billigste af Samsungs flagskibstrio i 2022 er dette en ret fristende model. Det er også en af de bedste mobiler fra Samsung.
I vores test satte vi pris på ydeevnen og den elegante, men robuste konstruktion. Efter flagskibsstandarder er den ret lille med en skærm på 6,1 tommer og et ellers kompakt design. Dette er et glimrende valg for dem, der foretrækker lidt mindre telefoner. Skærmen er heller ikke sløj, med en opdateringshastighed på 120 Hz og en opløsning på 1080 x 2340.
Kameraerne er langt fra niveauet med dem på Galaxy S22 Ultra, men de er stadig ret gode. Her finder du en hovedsensor på 50 MP, sammen med gode kameraer med ultra-vidvinkel- og teleobjektiver.
Mobilen har god ydeevne, da den rummer en fremragende processor og 8 GB RAM. Hvis du bare skal have den største og bedste telefon derude, er dette ikke noget for dig, men foretrækker du en mindre og mere prisbillig model, er Samsung Galaxy S22 et glimrende valg.
Læs vores anmeldelse af Samsung Galaxy S22
3. Samsung Galaxy S21 Ultra
Our expert review:
Specifikationer
Grunde til at købe
Grunde til at lade være
Samsung Galaxy S21 Ultra er Samsungs topflagskib i 2021, og det er en rigtig god telefon. For første gang har Samsung tilbudt S Pen-understøttelse på en S-række telefoner. Det betyder, at du som ekstraudstyr kan få Galaxy Note-rækkens bedste funktion.
Men selv uden det er dette en fantastisk telefon med et strålende kamera med fire linser, der kan give 10x optisk zoom. I vores anmeldelse kaldte vi det faktisk det bedste kamerazoom på nogen lettilgængelig Android-telefon.
Samsung Galaxy S21 Ultra ser også fantastisk ud med en glat Gorilla Glass-bagside, der har et mat finish. Den ser bedre ud end den reflekterende Galaxy S20-serie. Rundt om fronten er en buet kant-til-kant-skærm på 6,8 tommer.
Og når vi nu taler om skærmen, får du for første gang på en Samsung-telefon både en QHD+-opløsning og en opdateringshastighed på 120 Hz på samme tid. Og da det er en highend Samsung-skærm, er det en af de bedste, der findes.
Der er selvfølgelig også masser af power, og selvom den naturligvis er meget dyr, har den faktisk en billigere startpris end Samsung Galaxy S20 Ultra havde ved lanceringen.
Læs den fulde anmeldelse: Samsung Galaxy S21 Ultra
Specifikationer
Grunde til at købe
Grunde til at lade være
Samsung Galaxy S22 Plus er Samsungs mellemklasse flagskibsmodel fra 2022. Den har langt mere til fælles med standardmodellen Galaxy S22 end med den Note-lignende Galaxy S22 Ultra. Så hvis du vil have den bedste konventionelle Galaxy S-model fra 2022, er dette den for dig.
Den har en stor skærm på 6,6 tommer med en opløsning på 1080 x 2340 og en opdateringshastighed på 120 Hz, masser af strøm fra en suveræn processor og 8 GB RAM. Her får du også et godt kamera med en hovedsensor på 50 MP, et teleobjektiv på 10 MP (med 3x optisk zoom) og en ultravidvinkel på 12 MP. I vores test fandt vi ud af, at den især udmærkede sig inden for portrætfotografering.
Samsung Galaxy S22 Plus kommer i en lang række farver, så det er nemt at finde en model, du kan lide. Den tilbyder 45W hurtig opladning.
Dette er dog en dyr mobiltelefon. Det gør den svær at sælge, da den er placeret mellem den mere overkommelige og mere kompakte Samsung Galaxy S22 og den fremragende topmodel Samsung Galaxy S22 Ultra.
Læs vores førsteindtryk af Samsung Galaxy S22 Plus