Anmeldelse: Samsung Galaxy Z Fold 5 - Den nyeste foldbare holder niveauet

Tyndere, lettere, fladere, hurtigere... og stadig fremragende.

Galaxy Z Fold 5
(Image: © Peter Hoffmann)

TechRadar Konklusion

Samsung Galaxy Z Fold 5 er en værdig efterfølger til Z Fold 4, og den tilfører en fladere og lettere profil til den velkendte, foldbar formel. Den har masser af kraft og alsidighed, og komponenter og materialer er i høj kvalitet. Men med samme kamera som sidste år og den lidt smalle skærm, kan Galaxy Z Fold få hård konkurrence fra f.eks. Googles Pixel Fold, hvis den på et tidspunkt bliver tilgængelig i Danmark.

For

  • +

    Den kan foldes fladt sammen

  • +

    Lettere og tyndere

  • +

    Et bedre chipsæt giver endnu bedre ydeevne

Imod

  • -

    Coverskærmen føles nu for smal

  • -

    Kameraerne er gode, men uændrede i forhold til den sidste model.

  • -

    Den er dyr og burde inkludere S Pen i prisen

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Samsung Galaxy Z Fold 5: Anmeldelsen kort

Jeg er tilfreds med stort set alt, hvad Samsung har gjort ved deres største foldbare telefon - Samsung Galaxy Z Fold 5 - for at gøre den til en bedre mobil produktivitetsledsager end sin forgænger.

En flad foldbar telefon, der er mærkbart tyndere og lettere end Galaxy Z Fold 4, er den slags forbedringer, der er brug for inden for foldbare mobiler. Med "Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2 Mobile Platform for Samsung", stiger hastigheden, og det er
dette lynhurtige chipsæt, som Samsung bruger i alle sine nye toptelefoner.

Vi er til gengæld ikke så begejstrede for, at Samsung har ladet kameraerne være uændret i forhold til Fold 4. Selv det innovative, men ikke særligt imponerende 4MP-kamera under hovedskærmen er der stadig. Hovedkameraet ér godt, men det, der sidder i Galaxy S23 Ultra er endnu bedre, så det burde Samsung også have brugt her. Men her ville S23 Ultras 10xZoom sandsynligvis have gjort Fold 5 tykkere, og det vil nok være den forkerte vej at gå. Hvis Google Pixel Fold havde været tilgængelig i Danmark, ville kameraerne her sandsynligvis slå Fold 5. 

Galaxy Z Fold 5

Galaxy Z Fold 5 (Image credit: Peter Hoffmann)

Samsung har sat prisen for 256GB/12GB til 14.799 kr. herhjemme (lige nu er kun 256GB og 1TB-modellerne tilgængelige hos Samsung). Samsung fortæller selv, hvor godt Galaxy Z Fold 5 spiller sammen med S Pen, der nu også er blevet tyndere. Men pennen er ikke inkluderet i den ret høje pris, og det er lidt ærgerligt. 

Selvom den fleksible 7,6-tommers skærm fungerer rigtig godt, så virker den udvendige 6,2-tommers skærm på Galaxy Z Fold 5 lidt for smal til mange smartphone-opgaver. Her burde Samsung have tænkt større... eller i hvert fald brede. Den udvendige skærm fungerer faktisk fint som kamerasøger eller til lige at tjekke sociale medier. Men den er ikke god at skrive på. Der er for lidt plads imellem tasterne, og det er nemt at komme til at ramme forkert. Det kan hurtigt blive frustrerende. I nogle apps sidder tastaturet lige over hjem-knappen, så nogle gange ender man med at hoppe helt ud af appen ved en fejl. 

Det er dog ikke nok til for alvor at ødelægge oplevelsen med Galaxy Z Fold 5. Den er sjov at bruge og tager fine fotos, selv om de i vanlig Samsung-stil har meget smæk på farverne. Hvis du vil have en foldbar mobil, er dette et godt valg. Men hvis du allerede ejer en Galaxy Z Fold 4, skal du holde fast i den og vente på Z Fold 6.

Samsung Galaxy Z Fold 5: Pris og tilgængelighed

Galaxy Z Fold 5

Galaxy Z Fold 5 (Image credit: Peter Hoffmann)
  • Begynder ved 14.799 kr. for 256/12GB, 15.799 kr. for 512/12GB og slutter ved 17.699 kr. for 1TB/12GB (lige nu er der rabat på lagerplads).
  • Vi ville gerne have en S Pen med i prisen
  • Du får en kombineret smal smartphone og minitablet på én gang

Samsung lancerede Samsung Galaxy Z Fold 5 sammen med Galaxy Z Flip 5, Galaxy Watch 6, Watch 6 Classic og en række Galaxy Tab S9-tablets den 26. juli under deres Samsung Unpacked-event i Sydkorea. Z Fold 5 kan forudbestilles nu og sendes den 11. august. 

Med en pris på 1.4799 kr. hører Galaxy Z Fold 5 til de dyreste smartphones på markedet. Selv en 1TB iPhone 14 Pro Max koster mindre, 14.499 kr. Men der får du så også kun én telefon. Galaxy Z Fold 5 er en to-i-en-enhed med en smuk 6,2-tommers skærm på ydersiden og en stor, fleksibel 7,6-tommers skærm på indersiden. Det er forholdsvis meget skærm i én enhed. Du får dog stadig ikke S Pen med i købet, og det er ens skam, for det ville gøre Z Fold 5 endnu mere alsidig og brugbar. 

Vi har testet Z Fold5 med S Pen Pro (ekstraudstyr), der kommer i et separat etui. Pro-pennen er noget større end den normale S Pen, og det betyder, at den er ret behagelig at skrive med. Der er også muligt at tilkøbe et etui med indbygget S Pen, men her ser S Pennen noget mindre ud. Så det er nok en god ide at gå en tur i tech-butikken og prøve, inden du køber. Generelt synes vi dog, at det er lidt ærgerligt, at penne ikke hører med.

  • Værdi: 4 / 5

Samsung Galaxy Z Fold 5: Design

  • Tyndere og mærkbart lettere
  • Ingen mellemrum, kan foldes fladt sammen
  • Materialer af høj kvalitet
  • En god størrelse mini-tablet, når den er åben, men for smal som en telefon, når den er lukket.

Designet på Samsung Galaxy Z Fold 5 er en opdatering af Galaxy Z Fold 4, men der er nogle vigtige og gode. 

Dette er en lettere telefon, der vejer ca. 11 gram mindre end den tidligere model. Endnu vigtigere er det, nu kan foldes fladt sammen. Samsung har samtidig gjort telefonen tyndere, og det giver - når den er foldet sammen - en meget tyndere og lettere enhed. Det er en fornøjelse at holde den.

For at gøre det muligt at folde den helt sammen har Samsung genudviklet hængslet, og måden som den fleksible skærm buer på, når du lukker telefonen. Det nye hængsel ser ud til at have gjort fylden i det fleksible display lidt mindre synligt. Man kan stadig se og mærke den, men den er mindre end hos forgængeren.

Placeringen af knapper og porte er stort set den samme. Højttalerne sidder i toppen og bunden af telefonen, og de er lidt mindre, end de var på Z Fold 4. Der sidder også en USB-C-port i bunden ved siden af en mikrofonport. På toppen er der et par mikrofoner og en udluftningsventil. Der er en fysisk SIM-skuffe på venstre kant (hvis telefonen er åben med hovedskærmen vendt mod dig), og tænd/sluk/fingeraftrykslæser og volumenknapper på højre side.

Selv om kameraerne - alle fem - hardwaremæssigt er uændrede i forhold til Z Fold 4, er der en lille visuel ændring af kameraerne på bagsiden. Det ser ud, som om Samsung har barberet noget metal af den aluminium, der omgiver de tre bageste linser. Derudover er LED-blitzen flyttet ud ved siden af kameraerne. På forgængeren sad blitzen i bunden, under de tre kameraer på række. Ellers er designet det samme. 

Men når man åbner Z Fold 5, lægger man hurtigt mærke til kant-til-kant-skærmen. Samsungs hovedkamera er snedigt skjult under den foldbare hovedskærm og vises igen kun, når du aktiverer kameraet. 

Samsung har udstyret Z Fold 5 med en hævet sort plastikkant omkring skærmen plus et par gummikanter, der forhindrer, at du smækker telefonen i og beskadiger skærmen.

Selve hængslet føles solidt og holdbart. Selv efter at være åbnet og lukket flere hundrede gange i testen, føles det lige så solidt og sikkert som i starten. Dette er en velbygget Android-telefon. 

Rent visuelt er telefonen også flot: Den polerede farvematchede fører tankerne hen på låsen på en taske eller dokumentmappe. Vores testmodel har farven farven Icy Blue, men du kan også få den i Phantom Black og Cream. Som sædvanligt findes telefonen også i nogle eksklusive farver - Gray og Blue - som du kun kan købe hos Samsung. Når den er foldet sammen, ser du poleret aluminium, farvet glas på bagsiden og en høj skærm. Den føles solid, men da den er lidt tyndere, føles den nu lettere at have i lommen. 

Det er også en af de mere holdbare foldbare, med sin IPX8-certificering, som betyder, at den kan tåle en tur i vandet på en meters dybde i op til 30 minutter. Men det gælder kun for ferskvand og ikke saltvand ved stranden. Den er heller ikke særlig støvafvisende, så hvis du tager den med på stranden, så lad være med at tabe den i sandet, det vil de bevægelige dele ikke bryde sig om.

Vi gav Galaxy Z Fold 5 en tur under vandhanen, og det tog den ingen skade af.

  • Design: 4 / 5

Samsung Galaxy Z Fold 5: Skærme

  • Hvis du kunne lide skærmene på Z Fold 4, vil du kunne lide disse
  • Ingen ændringer i opløsning, opdateringshastighed eller skærmstørrelse
  • Folden er blevet mindre synlig
  • Variabel opdateringshastighed på hovedskærmen. Coverskærmen er lidt mere begrænset

Z Fold 5 har to Dynamic AMOLED 2X-skærme, som ikke har ændret sig siden den sidste Z Fold. 

På ydersiden er det en 6,2" AMOLED-skærm (2316 x 904), som har et hul til selfie-kamera. Skærmen er skarp, lysstærk og responsiv. Ligesom sin forgænger har denne coverskærm en variabel opdateringshastighed på 48-120 Hz. Den angivne skærmstørrelse kan være en smule misvisende. Ja, den måler 6,2 tommer diagonalt, hvilket er mere end den 6,12 tommer store skærm på min iPhone 14 Pro, men det er en smal skærm. Både Pixel Fold og iPhone 14 Pro er betydeligt bredere (ca. en halv tomme).

Fordelen ved den smalle skærm er, at selv om denne telefon er dobbelt så tyk (når den er foldet sammen) som en gennemsnitlig iPhone, er den stadig behagelig at holde om. Problemet er dog, at den ofte føles trang og presset, når man bruger den, sammenlignet med almindelige smartphones.

Z Fold 5s coverskærm fungerer fint, men det er svært at få plads til f.eks. tastaturet på den lille skærm, og det er virkelig svært at skrive beskeder og mails på den. Det er vigtigt, for selv om der er adgang til en kæmpeskærm, når jeg folder telefonen ud, så er det også vigtigt at kunne skrive korte beskeder på farten. Coverskærmen skal være lige så brugbar som hovedskærmen, og det er den simpelthen ikke.

Når det er sagt, er dette en god skærm til at scrolle gennem hjemmesider, tjekke e-mail og scanne sociale medier.

Galaxy Z Fold 5

Samsung Galaxy Z Fold 5  (Image credit: Peter Hoffmann)

Fold telefonen ud, og du får en dejlig 7,6-tommers mini-tablet skærm. Den har alle de rigtige specifikationer og opløsning: et Dynamic AMOLED 2X-panel med en opløsning på 2176 x 1812 (374ppi) og en adaptiv opdateringshastighed på 1-120 Hz. Der er stadig en lille synlig fold (selvom den virker lidt mindre udtalt), men når du bruger skærmen til at spille spil, se Netflix, tage billeder og administrere flere apps på én gang, så er folden faktisk ikke synlig.

Denne skærm er mere end lige så god som Pixel Fold, selv om den har en lidt lavere opløsning og pixeltæthed (Pixel Fold har en 2208x1840 OLED med 380ppi). Z Fold 5s skærm går fra kant til kant, og i stedet for at bruge en bredere ramme for at få plads til kameraet, har Samsung igen skjult selfiekameraet under skærmen, hvor der er en lille samling pixels, som kan slukkes, når kameraet er i brug. Hvorfor Samsung har beholdt det 4MP-kamera i stedet for at opgradere til en sensor med højere opløsning, er svært at gennemskue, for det kamera fik også kritik for at være lidt for skrabet i forrige model. Men måske har Samsung tænkt, at det nyere chipsæt - "Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2 Mobile Platform for Samsung" - er så godt til billedbehandling, at det ikke har været nødvendigt at opgradere kameraet. Læs om det passer senere i anmeldelsen. Uanset hvad, så må vi sige, at den foldbare skærm er i topklasse. Hovedskærmen har ifølge Samsung en maksimale lysstyrke på 1.750 nits, og i vores test, var der ingen problemer med at se skærmen, selv i direkte sollys. 

Galaxy Z Fold 5

Samsung Galaxy Z Fold 5   (Image credit: Peter Hoffmann)

Begge telefonens skærme er naturligvis touchskærme, men foldeskærmen har den ekstra fordel, at den understøtter pen-input med Samsungs S Pen-stylus. Den følger dog ikke med i købet, selv om det ville være et stort plus. Samsung sælger dog et S Pen cover med pen - Galaxy Z Fold5 Slim S Pen Case - til 745 kr. Det vil nok være en god investering, hvis du køber Z Fold 5, fordi du vil være produktiv.

Alt i alt ser det godt ud på den store primære skærm. Den er perfekt til at se videoer på og fungerer helt perfekt til at spille Asphalt 9. Den er også alsidig takket være dens fleksibilitet.

En skærm i tabletstørrelse betyder, at der er plads til at multi-tasking. Vi havde ingen problemer med at åbne op til tre apps på skærmen.  Det er måske ikke alle, der har behov for at arbejdet med flere åbne apps på samme tid. Men hvis man f.eks. lige skal kopiere billeder eller lignende fra nettet til mails, kan det faktisk give ekstra fleksibilitet. Dét fungerer rigtig godt. 

Galaxy Z Fold 5

Using Google Maps på Galaxy Z Fold 5 (Image credit: Peter Hoffmann)

Hvis man folder skærmen i 90 grader, er det nemt at stille den på bordet (eller det lille klapbord i toget/flyveren) og se film på den ene halvdel af skærmen, scrolle gennem mine fotos og videoer eller bruge den i Flex Mode til at tage fotos ved blot at vinke til skærmen. Med skærmen vippet i 90 grader fungerer Z Fold 5 også om sit eget stativ. stil den på jorden, et bord eller en reol og tag billeder ved at trykke på skærmen eller brug en timer. Så er det ret nemt at fotografere eller filme alt fra fødselsdagsfester til stjernehimlen. Det er fantastisk til at fange hyperlapses af stjerner, der bevæger sig hen over nattehimlen og folkemængder, der går forbi.

  • Skærm: 4.5 / 5

Samsung Galaxy Z Fold 5: Kameraer

  • Samme kamerahardware som Z Fold 4
  • Kameraerne på bagsiden tager flotte (om end lidt overmættede) billeder
  • Samsung burde have opgraderet 4MP-kameraet under skærmen

Selvom det er usædvanligt for en telefonproducent, har Samsung valgt slet ikke at opdateret kameraerne fra Z Fold4, så du finder nøjagtig samme hardware i Z Fold5. Det skyldes måske, at det er nogle fremragende kameraer, som de fleste nok vil blive  glade for. Alligevel undrer det os, at Samsung ikke er kommet med nogen opdateringer. For efterhånden er der jo flere konkurrenter på markedet. I Danmark er der ikke så mange, men ude i verden skal Samsung konkurrere imod Google Pixel Fold, Motorola Razr 40 Ultra, og foldbare mobiler fra mærker som Oppo, Honor og Huawei. Der bliver kamp om klaptelefonkunderne, og her er kameraet vigtig. Det kan dog være, at Samsung mener, at det nye chipsæt har så meget bedre mulighed for billedbehandling, at det ikke har været nødvendigt at opgradere hardwaren. Og måske har de fat i noget: For selv om Samsung ikke har ændret sensorerne, er de nu understøttet af en meget kraftigere chipsæt - Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2 - som giver bedre billedbehandling, hvilket bliver tydeligt i den fremragende natfotografering i svagt lys. Uanset om det var i en restaurant, hvor man tog billeder af en lækker middag eller en flot skyline, så ser billederne rigtig gode ud.

Kameraet er også hurtigt, selv med portrætbilleder. Selv billeder af folk, i bevægelse bliver rigtig gode takket være 50MP-hovedkameraet og en god autofokus. 

  • Kamera på cover-skærmen: 10MP selfie kamera f/2.2, pixel størrelse: 1.22μm, Synsvinkel: 85 grader 
  • Invendigt selfie-kamera i hovedskærmen: 4MP /skjult i selve skærmen) f/1.8, pixel størrelse: 2.0μm, Synsvinkel: 80 grader
  • Bagside kamera: 12MP ultra-wide f/2.2, pixel størrelse: 1.12μm, Synsvinkel: 123 grader
  • Hovedkamera bag: 50MP vidvinkel med dual-pixel AF og OIS, f/1.8, pixel størrelse: 1.0μm, Synsvinkel: 85 grader
  • Bagkamera: 10MP telephoto f/2.4, OIS, pixel størrelse: 1.0μm, Synsvinkel: 36 grader, 3x optisk zoom 

Galaxy Z Fold 5

Samsung Galaxy Z Fold 5s kameraer (Image credit: Peter Hoffmann)

Samsung vil gerne fremhæve deres imponerende 30x spacezoom, men i mine øjne er billeder taget med så meget zoom og så meget digitalt billedforbedring ikke værd at kigge på. Der er alt for meget støj og for mange detaljer, der tydeligvis er ren gætværk fra billedbehandlingen. Billeder taget med 30x zoom er ganske enkelt forfærdelige. 

Men ud over space zoom er vi faktisk rigtig glade for kameraerne i Z Fold 5. Billederne og optagelserne i portrættilstand er i nogle tilfælde fantastiske. Samsungs vane med at pifte farverne op, giver for det meste ekstra liv og lækkerhed i billedet. Hvem elsker ikke en mere strålende blå himmel og eller blomster med smæk på farverne? Naturtro er måske ikke Samsungs stærke side, men de fleste vil helt sikkert være ret vilde med dine Galaxy Z Fold 5-billeder.

Galaxy Z Fold 5

Samsung Galaxy Z Fold 5 fungerer som sit eget kamerastativ (Image credit: Peter Hoffmann)

Min pointe er, at hvis man har et godt objektiv og en god sensor, er det nogle gange nok at opdatere chippen for at få bedre hastighed og billedbehandling.

De fleste af vores Samsung Galaxy Z Fold 5-fotografier er taget, mens telefonen har været lukket, ved hjælp af et af de tre kameraer på bagsiden og coverskærmen som søger. For det meste har vi brugt den åbne skærm, halvt åbnet, når vi f.eks. har haft behov for at stille telefonen på en flad overflade for at tage håndfri billeder eller billeder med lang eksponering. Det virker lidt for overdrevet at tage fotos med helt udfoldet skærm. Til selfies har vi brugt kameraet på coverskærmen på 10 MP (anbefales). Kameraet inde på foldeskærmen på 4 MP (anbefales ikke, men det er ok til videokonferencer). Når telefonen er foldet ud, kan man vælge at bruge coverskærmen som søger (så man kan se sig selv) og tage fotos med 50 MP kameraet. Det giver nogle seriøst skarpe selfies.

Galaxy Z Fold 5

Samsung Galaxy Z Fold 5 kan bruge den forreste skærm som søger, når du tager selfies. (Image credit: Peter Hoffmann)

Vi optog også noget video, helt op til 8K 30fps, og der var ikke var nogen hakken under optagelse eller afspilning, selvom 60fps 4K-videoen er en smule mere jævn afspilning. Uanset hvad, kan du optage videoer i høj kvalitet med denne telefon. For filmskaberne i blandt os er det også muligt at optage med Pro-videotilstand, som giver dig brugerdefineret kontrol over alt fra fokuspunkt til hastighed og mikrofon (omni vs. kun de forreste eller bageste mikrofoner, eller endda en ekstern mikrofon).

Generelt er Samsungs kamera-app mere omfattende end f.eks. Apples, selvom Samsung har en tendens til at gemme meget under menuen "Mere". Hvis du vil have manuel kontrol, kan du skifte til "Pro" (under Mere). Der er også den gratis Samsung Expert Raw-app, som lader dig skifte mellem at optage 12MP stillbilleder (der kombinerer fire pixels ad gangen) og 50MP raw-billeder. Den giver dig også mulighed for at styre alle kameraets manuelle indstillinger. 

Samsung giver dig generelt mere kontrol over kamerafunktionerne end Apple. Hyperlapse - en analog til Apples Timelapse - tilbyder seks forskellige indstillinger og forklarer, hvordan du kan bruge hver enkelt (300x er f.eks. godt til at følge stjerner på himlen). 

Samsung Galaxy Z Fold 5 brugt til at taget tidsforskudte billeder af stjernehimlen.

Galaxy Z Fold 5 laver fremragende billeder af stjernehimlen (Image credit: Future / Lance Ulanoff)
  • Kamera: 4 / 5

Samsung Galaxy Z Fold 5: Billedeksempler

Samsung Galaxy Z Fold 5: Ydelse og specifikationer

  • Samsung tilpasser sine foldbare enheder til S23-serien
  • Snapdragon 8 Gen 2 "til Galaxy" er hurtig
  • Har 12 GB RAM og starter ved 256 GB lagerplads

Samsung har måske ikke gjort så meget ved kameraerne eller andre komponenter i Galaxy Z Fold 5, men de har opgraderet chipsættet, og dét betyder en del. Der er det kraftfulde Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2 "for Galaxy" chipsæt (en let overclocket version af den chip, der nu også findes i hele Galaxy S23-serien). Den er understøttet af 12 GB (LPDDR5X) RAM. Det giver en ubesværet og kraftfuld brugeroplevelse. 

Chipsættet er et af de hurtigste lige nu, og kan trække alt, hvad du kan finde på at gøre med mobilen. Den ekstra kraftfulde chipsæt vil nok først gøre sig bemærket, hvis du bruger telefonen langvarigt, hvor Z Fold 5 vil give ekstra meget batterilevetid og ydelse.

Vi spiller Call of Duty på Samsung Galaxy Z Fold 5

Call of Duty i på Z Fold 5s storskærm er en lækker oplevelse (Image credit: Future)

Vi spillede Call of Duty Warzone Mobile med den højeste billedkvalitet og framerate uden problemer. Vi spillede også Mighty Doom - som normalt hurtigt gør mobilen varm - uden at Z Fold 5 fik sved på panden. Og vi kørte ræs med Asphalt 9: Legends. Vi redigerede også flere 4K-videoer PowerDirector. Samsungs foldbare klarede det hele uden problemer.

Mobilspillet Asphalt 9 på Samsung Galaxy Z Fold 5

Asphalt 9 er også en tilfredstillende oplevelse på den store skærm (Image credit: Future)
Swipe to scroll horizontally
Samsung Galaxy Z Fold 5 specifikationer
Samsung Galaxy Z Fold 5
Mål (lukket):154.9 x 67 x 13.5mm
Mål (åben):154.9 x 129.7 x 6.1mm
Vægt:252.3g
Hovedskærm:7.6 tommer (2176 x 1812) AMOLED
Cover-skærm::6.2 tommer (2316 x 904) AMOLED
Chipsæt:Qualcomm Snapdragon 8 Plus Gen 2
RAM:12GB
Lagerplads:256GB / 256GB / 1TB
Styresystem:Android 13
Hovedkamera:50MP f/2.2
Ultrawide kamera:12MP f/2.2
Telephoto10MP f/2.4
Front selfiekamera:10MP f/2.2
Indvendig selfiekamera4MP f/1.8
Batteri:4,400mAh
Opladning:25W (kablet)
Farver:Ice Blue, Phantom Black, Cream
  • Ydelse: 4.5 / 5

Samsung Galaxy Z Fold 5: Software

  • Android 13 med One UI 5.1.1
  • Meget af softwaren føles specielt designet til en foldbar computer
  • Fantastisk til multitasking
  • Smart brug af Flex Mode

Galaxy Z Fold 5 med tre apps åbne på samme skærm

Galaxy Z Fold 5 gør det lettere at multitaske (Image credit: Peter Hoffmann)

Z Fold 5 kører One UI 5.1.1 oven på Android 13. Det er en for det meste blanding af Googles Android-apps og en håndfuld af Samsungs egne værktøjer, som Fotos, Kalender og Kontakter. 

Samsung har arbejdet tæt sammen med Google om at bygge en foldbar platform, som uden problemer kan skifte imellem den mindre coverskærm og den større, fleksible skærm. Det er for eksempel virkelig smart at kunne åbne maps på den store skærm. I tablettilstand får du en proceslinje i bunden, hvor du kan se seneste app eller åbne flere apps på skærmen ved at trykke på dem eller trække og slippe dem på plads.

Uanset om du er på coveret eller hovedskærmen, er der en quick-menu, som kan tilpasses, og som sidder i kanten af højre side. En hurtig bevægelse trækker den ind, og du kan få adgang til ofte brugte apps eller trykke på gitterikonet for at åbne et større app-vindue. 

Samsung skjuler nogle funktioner under Laboratorie i indstillingerne - f.eks. kan du her vælge at åbne alle apps (også dem der ikke er designe til det) i multi-app (split-screen-brug). Her kan du også aktivere Flex Mode, som giver dig mulighed for at tilføje knapper, så du kan styre videoen, når du ser videoer i Flex Mode (telefonen er bøjet omkring 90 grader og ligger på bordet). Det virker lidt sært, at man selv skal ind og aktivere denne smarte funktion, men den er der i det mindste.

Galaxy Z Fold 5

I Flex Mode rykker knapperne til styring af videoen ned under billedet. Det er smart, men man skal selv ind og slå funktionen til.  (Image credit: Peter Hoffmann)
  • Software: 4.5 / 5

Samsung Galaxy Z Fold 5: Batterilevetid

  • 4,400mAh batteri (lige som Z Fold 4)
  • Holder hele dagen
  • Kabel - ja. Oplader - nej.

Samsung har holdt batterikapaciteten på 4.400 mAh uændret fra Z Fold 4 til Z Fold 5. Samsung lover batterilevetid hele dagen, og det er fik vi. De fleste dage var det 15 timers brug eller mere. 

Telefonen understøtter Samsungs bud på hurtigopladning, som fylder 50 % op på 30 minutter. I vores test opladede vi til 56% på 30 minutter ved hjælp af en 65W oplader. Samsung har droppet selve opladeren i æsken, så du bare USB-C-kablet med i købet. Så hvis du vil have de hurtigste opladningshastigheder, skal du selv købe en kompatibel 65W- eller 45W-adaptere. Telefonen understøtter desuden trådløs Qi-opladning. Du kan i øvrigt også dele telefonens strøm - trådløs PowerShare - så du kan placere en telefon eller høretelefoner oven på Z Fold 5 for at overføre strøm fra den ene telefon til den anden. Selv om det går hurtigere med opladning, så er giganter som Samsung og Apple stadig bagud på dette punkt, når vi sammenligner med andre producenter, som kan lade deres mobiler op fra 0-100% på under 30 minutter.

  • Batteri: 4 / 5

Skal du købe Samsung Galaxy Z Fold 5?

Swipe to scroll horizontally
Samsung Galaxy Z Fold 5
KategorierKommentarKarakter
DesignSamsung har gjort den tyndere, lettere og fladere, men bør måske genoverveje bredden på coverskærmen.4 / 5
SkærmCoverskærmen er god, men for smal. Selv med en lille fold er hovedskærmen fremragende.4 / 5
YdelseQualcomms skræddersyede Snapdragon 8 Gen 2 til Samsung er en vinder.4.5 / 5
KameraKameraerne er gode, men der er ikke sket noget med optikken og sensorerne siden Z Fold 4.4 / 5
BatteriFremragende batterilevetid4.5 / 5
SoftwareEn god blanding af Android 13, foldbar brugervenlighed og Samsungs OneUI.4.5 / 5
VærdiDyr, men det er en 2-i-1-enhed. Prisen burde dog inkludere S Pen.4 / 5

Køb den, hvis...

Du vil have 2-i-1
Der er en god, men smal smartphone på ydersiden og en dejlig minitablet indeni. Det er en fleksibel og alsidig Android 13-enhed.

Du vil have en god foldbar mobil
Samsungs Z Fold 5 er den mest raffinerede foldbare oplevelse, især når du folder den ud og ser på hovedskærmen.

Du vil have tage gode billeder
Samsung har ikke ændret kameraerne på Z Fold 5, men de er stadig virkelig gode og understøttes nu af det kraftfulde Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2-chipsæt, som giver bedre billedbehandling.

Køb den ikke, hvis...

Du er på budget
Med en startpris på 14.799 kr. er dette en af de dyreste Android mobiler på markedet. 

Du vil have den bedste kamera-hardware på markedet
Hvis du vil have det bedste inden for Samsung-fotografering, skal du kigge et andet sted hen, f.eks. på Samsung Galaxy S23 Ultra, som har flere megapixel og 10x optisk zoom. 

Samsung Galaxy Z Fold 5: Andre muligheder

Swipe to scroll horizontally
Other phones to consider
Galaxy Z Flip 5Motorola Razr Plus
Pris:9.499 kr.8.899 kr.
Skærm6.7-tommer hovedskærm; 3.4-tommer coverskærm6.9-tommer hovedskærm; 3.6-tommer coverskærm
Kameraer12MP (hovedkamera), 12MP ultra-wide, 10MP selfiekamera 12MP (f/1.5, 1.4μm); 13MP (f/2.2, 1.12μm), 32MP (f/2.4, 0.7μm) (pixelbinning: 8MP, 1.4um)
Batteri3700mAh 3800mAh
Galaxy Z Flip 5

Galaxy Z Flip 5
Galaxy Z Flip 5 er Samsungs nyeste klaptelefon. Den er lidt billigere, men stadig vandtæt. Den er ikke nær så kraftfuld som Z Fold 5, men så fylder den også mindre i lommen.

Motorola Razr 40 Ultra

Motorola Razr 40 Ultra
Motorola Razr Razr 40 Ultra er et stort evolutionært skridt for smartphones, der går ud over, hvad andre klaptelefoner kan levere.

Læs anmeldelsen her Motorola Razr Plus

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra