Supertilbud: Spar en tusse på Samsung Galaxy A70

(Foto: Samsung)

Selv om vi efterhånden nærmer os Black Friday, der løber af stablen den 29. november, er det heldigvis også muligt at få fingrene i et knivskarpt tilbud lige her og nu.

I denne uge (uge 47) har Elgiganten for eksempel barberet hele 30 procent af prisen på Samsung Galaxy A70, der er sat ned fra 3.299 kr. til 2.299 kr. Det er den absolut billigste pris lige pt., viser vores pristjek blandt de gængse forhandlere. 

Og så er der ovenikøbet tale om et tilbud, som Elgiganten har udstyret med et såkaldt black-tag, hvilket betyder, at telefonen ikke bliver billigere hos forhandleren til Black Friday.

Samsung Galaxy A70 smartphone| 3.299,- 2.299,– | 30%|Elgiganten

Samsung Galaxy A70 smartphone| 3.299,- 2.299,– | 30%|Elgiganten
Lige nu kan du spare hele 30 procent på denne sobre mellemklasse-smartphone, der kan prale af fortræffelige specifikationer; ikke mindst prisen taget i betragtning.

Samsung Galaxy A70 byder blandt andet på en 6,7 tommer stor FHD+ Super AMOLED skærm i 20:9 format, 6 GB RAM, 128 GB lagringsplads, en Qualcomm Snapdragon 675 octa-core processor og et stort batteri på 4.500 mAh.

Dertil kommer et 32 MP selfiekamera på fronten samt et tredobbelt bagkamera, der består af en primær sensor på 32 MP, et 5 MP dybdekamera og en 8 MP ultra-bred sensor.

Hvis du vil vide mere om Samsung Galaxy A70, eller ønsker at købe telefonen, kan du klikke dig direkte videre til forhandlerens produktside via linket i tilbuddet ovenfor.

Kort om tilbuddet

Tilbuddet omfatter farvevarianterne sort, hvid, blå og orange, og det gælder til og med søndag den 24. november, hvis lageret ikke slipper op forinden.

I skrivende stund er der 100+ på lager i hhv. sort, blå og orange i Elgigantens webshop, men vil du købe den hvide udgave på nettet, bør du være opmærksom på, at den først forventes på lager online den 29. november 2019.