Pluto lancerer MTV Movie Hits
Pluto TV har søsat kanal nr. 100 i Danmark
Den gratis streamingtjeneste Pluto TV, et Paramount selskab, blev lanceret med stor succes i Norden d. 18. maj 2022. Fra starten havde tjenesten i Danmark lige over 70 gratis tv-kanaler til seerne. Siden har Pluto TV tilføjet en lang række kanaler samt et stadigt voksende On-demand bibliotek.
Nu har Pluto TV markeret noget af en milepæl ved at søsætte kanal nummer 100 under navnet "MTV Movie Hits". Kanalen vil tilbyde seerne en stor variation af forskellige genrer og artister med hits og klassiske musikvideoer døgnet rundt.
- Se de bedste serier på Netflix…
- … på HBO Max…
- … og på Disney+
Blandt de ikoniske sange på kanalen finder man blandt andre Lady Gagas og Bradley Coopers Oscar- og Golden Globe-vindende Shallow fra A Star Is Born (2018), Wiz Khalifas rørende See You Again feat Charlie Puth fra Fast 7 (2015), Men In Black af Will Smith fra den herlige klassiker Men in Black (1997), Whitney Houstons I Will Always Love You fra den romantiske thriller The Bodyguard (1992), Sugababes' Too Lost In You fra juleklassikeren Love Actually (2003), Survivors Eye of the Tiger fra Sylvester Stallones megahit Rocky 3, Adeles Oscar- og Golden Globe-belønnede Skyfall fra James Bond-filmen med samme titel, Celine Dions magiske My Heart Will Go On fra Titanic (1997), Madonnas Beautiful Stranger fra Bond-parodien Austin Powers: The Spy Who Shagged Me (1999), Kenny Loggins' Footlose fra filmen med samme navn og rapperen Eminems Lose Yourself fra hans filmdebut 8 Mile (2002).
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.