Køtilbud på HP Sprocket Plus mobil fotoprinter – spar 46%
Elgiganten har nu nedsat de små, sjove printere med 600 kroner
Hvis der er lagt op til påskehygge med familien eller vennerne i de kommende dage, kan I helt givet få god underholdning ud af den lille HP Sprocket Plus-printer, som kan udskrive et billede direkte fra din smartphone på under et minut.
Og det behøver ikke en gang at være en vildt dyr fornøjelse, da Elgiganten netop nu har nedsat de bærbare Bluetooth-printere med 46%, så du kun skal slippe 699 kroner.
Tilbuddet omfatter dog kun et begrænset antal, så det gælder om at være hurtig, hvis du vil sikre dig en af mini-printerne.
HP Sprocket Plus| 1.299,- 699,– |46%|Elgiganten
Den bærbare fotoprinter er cirka på størrelse med en mobiltelefon, tilsluttes via trådløs Bluetooth-forbindelse og kan udskrive billeder fra både en smartphone og sociale medier.
HP Sprocket Plus er 14,2 cm høj, 8,9 cm bred og kun 1,8 cm tyk. Den er altså omtrent på størrelse med en smartphone og kan nemt lige smides i tasken eller lommen, hvis man vil have den med ud i det blå.
Billederne måler 8,6 x 5,8 cm, og inden de printes, er det er muligt at tilpasse dem ved hjælp af HP's gratis Sprocket-app til iOS og Android.
Printeren udskriver på ZINK zero-ink papir, som fås med selvklæbende bagside, så du kan gøre dine mesterværker til klistermærker og hænge dem op på eksempelvis køleskabet.
Når du køber Sprocket Plus-printeren, får du 10 ark klæbende fotopapir med i handlen. De får sikkert hurtigt ben at gå på under en festlig påskefrokost, så vil du have et ekstra lager, kan du købe en æske HP Sprocket Plus ZINK klæbende fotopapir med 20 ark, som i Elgiganten koster 149 kroner.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Som nævnt gælder Elgigantens tilbud på HP Sprocket Plus kun et begrænset antal – nærmere bestemt 700 i hele landet.
- Her er de bedste kameratelefoner i 2019
- De bedste kompakte rejsekameraer i 2019
- De bedste printere i 2019: blæk, farve, mono og laserprintere
- Når vi på TechRadar formidler gode tilbud, er det ganske enkelt fordi, vi mener informationen kan være værdifuld for vores brugere. Vi forbliver helt uafhængige og tager ikke imod betaling for artikler som denne.