JBL fremvist to nye højttalere på IFA 2019 messen i Berlin - JBL Link Portable og JBL Link Music .
JBL Link Portable er, som navnet antyder, en transportabel højttaler med indbyggget batteri til at tage med. Den trådløse højttaler har en batterilevetid på op til otte timer, og JBL har været så flinke at udstyre den med IPX7 certificering, så den er vandtæt og kan tåle at opholde sig på 1 meters dybde i 30 minutter. Så hvis du har hang til sang i badet, skal du måske overveje at tage hjættaleren med, så du har noget musik at skråle med på?
I stedet for at fumle med kabler, kan du sætte højttaleren til opladning i opladestationen, hvilket gør det livet som musikelsker meget nemmere.
- De bedste Bluetooth højttalere i 2019
- De bedste smarthøjttalere i 2019
- Sådan finder du den bedste streamingtjeneste til musik
JBL Link Music
JBL Link Music er en indendørs højttaler, der ligner en lidt mere buttet udgave af ovenstående. De to højttaler deler de fleste features, men JBL Link Music må klare sig uden batteri og er heller ikke vandtæt.
Både JBL Link Portable og Link Music er i øvrigt udstyret med JBL Signature Sound og 360° lyd. De har indbyggede mikrofoner og har Google Assistant, så du kan styre musikken med stemmen. Indbygget Chromecast, så du kan afspille musik fra flere hundrede kompatible streamingapps (som Spotify eller Google Play Music). Du kan også forbinde højttaleren med andre Link-højttalere eller kompatible Chromecast-højttalere. AirPlay 2 spiller også, og du kan streame lyd i HD (24 bit / 96K) kvalitet.
Højttalerne kan streame via Bluetooth og Wi-Fi og understøtter både 2,4 GHz og 5 GHz Wi-Fi-forbindelser.
Pris og tilgængelighed i Danmark
JBL Link Portable og Link Music skulle ifølge JBL på vej til butikkerne. Prisen for JBL Link Portable bliver 149 euro (ca. 1.100 kr.).
JBL Link Music fås til en pris på 999 kr.