Apple Watch 7 vs Apple Watch 6: Hvad er forskellen?
Små forbedringer gør en stor forskel
Apple Watch 7 er endelig blevet afsløret, og de mest spektakulære rygter viste sig ikke at være sande. Men selvom det nye smartwatch ikke er voldsomt forskelligt i forhold til sin forgænger, er den nye model stadig en betydelig opgradering.
Apple har formået at gøre skærmen meget større, uden at Apple Watch 7 ser ud, som om du har spændt en tallerken til dit håndled. Det oplader meget hurtigere og fås i nogle friske nye farver.
Og det bedste er, at selvom skærmen er blevet større, behøver du ikke kassere dine eksisterende remme til Apple Watch.
Men hvad er egentlig nyt? Her ser vi på de væsentligste forskelle mellem den nye model og dens forgænger, Apple Watch 6.
- Her er alt om den nye iphone 13-serie
- Apple har også lanceret en ny ipad mini
- Og der er også kommet en ny ipad (2021)
Apple Watch 7 vs Apple Watch 6: design og skærm
Apple Watch 6 repræsenterede en videreudvikling af det velkendte design af Apple Watch. Det fik en lysere skærm med altid-tændt Retina-skærm og gav dig valget mellem urkasser på 40 mm og 44 mm. Det var tilgængeligt i tre metaller - aluminium, rustfrit stål og titanium, og det tilføjede blåt aluminium og rødt til det eksisterende farveudvalg. Du fik også fornøjelsen af en ny rem, nemlig Solo Loop.
Der var godt gang i rygtemøllen inden lanceringen af Apple Watch 7 - der gik rygter om et dramatisk redesign og andet godt. Den nye model ser dog ikke dramatisk anderledes ud end sin forgænger, og det leveres i de samme formater. Men ved at reducere yderkanterne til kun 1,7 mm øges det tilgængelige skærmområde med 20 % i forhold til Apple Watch 6 og så meget som 50 % mere end Apple Watch 3.
Det betyder, at der er plads til 50 % mere tekst, når man henter mails eller beskeder. Dette giver dig mulighed for at få flere oplysninger på skiven. De nye urskiver gør god brug af dette, hvor den nye, dynamiske Contour-urskive kommer helt ud i hjørnerne, og den nye Modular-urskive giver plads til to komplikationer.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Krystalglascoveret er blevet redesignet til at modstå ridser og revner bedre end tidligere. Skærmen er lysere end før, og indendørs udsender skærmen 70 % mere lys. Derudover har det en vandtæthed på op til 50 meter (ligesom Apple Watch 6), men Apple Watch 7 har også opnået IP6X-certificering for støvbestandighed.
Vi spekulerer på, om det nye, modstandsdygtige krystalglas og støvmodstand kan forklare rygterne om en "Explorer Edition" specielt udviklet til udendørsaktiviteter. Og ifølge Bloomberg kan der stadig være sådan et ur på vej, men først i 2022.
Denne gang kan du vælge mellem fem farver: stjerneskær, midnat, produkt (rød), blå og grøn. Dette er versionerne i aluminium. Modellerne i rustfrit stål fås i sølv, grafit og guld, mens titaniumvarianten fås i naturligtog sort. Der er også en ny sportsrem fra Nike og nye Hermès-remme til de forfængelige. Alle modeller er også kompatible med eksisterende Apple Watch-remme.
Apple Watch 7 vs Apple Watch 6: fitness og funktioner
Med Apple Watch 6 fik vi innovationer i form af måling af iltniveauet i blodet og EKG, søvnsporing og tæt integration med Apples Fitness Plus-tjeneste. Tjenesten vil være tilgængelig i endnu flere lande, men Danmark er endnu ikke blandt de udvalgte. Vi har også fået Family Setup til GPS- og mobilmodeller, hvilket gør det lettere at installere og styre yngre familiemedlemmers ure.
Apple Watch 7 kommer ikke med nye sensorer, men der er en ny funktion til faldregistrering for cyklister samt en forbedret algoritme til sporing af ture med elcykel.
Den forstørrede skærm giver dig også et tastatur på skærmen, hvor du kan stryge for at skrive. Det bruger maskinlæring til at prøve at forudsige, hvad du har tænkt dig at skrive.
Apple Watch 7 vs Apple Watch 6: OS, chipsæt og batteri
Selvom Apple Watch 6 i øjeblikket kører watchOS 7, kan du opgradere det til watchOS 8, som Apple Watch 7 har, når operativsystemet lanceres den 20. september. Batteriet skal holde i 18 timer ved normal brug.
Apple Watch 6 har en Apple S6-chip - en dual-core processor baseret på A13 Bionic fra iPhone 11 - sammen med Apples trådløse chip W1 og ultra -bredbåndsprocessoren U1. Det har Bluetooth 5.0 og dual band wi-fi op til 802.11n. Mobilmodellen har 4G LTE.
Apple har endnu ikke offentliggjort detaljer om processoren og den øvrige indmad i Apple Watch 7, men i år ser det ud til, at Apple har lagt større vægt på energieffektivitet end på rå ydeevne.
Batteritiden på Apple Watch 7 er også 18 timer, men den oplades meget hurtigere. 33 % hurtigere, ifølge Apple. Dette skyldes en ny USB-C oplader. 8 minutters opladning giver dig nok strøm til 8 timers søvnsporing.
Apple Watch 7 vs Apple Watch 6: pris
Apple Watch 6-serien kom på markedet i Danmark med en vejledende udsalgspris for den enkleste model på 3.699 kroner, men prisen var højere, hvis du ville have mere lagerplads eller andre materialer. Nogle kombinationer af kasse og remme var også dyrere, og især Hermès-versionerne
Apple Watch 7 har en startpris i USA på $ 399 for wi-fi-modellen og $ 499 for mobilnetsmodellen. Priserne i Darnmark er endnu ikke bekræftet, men de forventes at være på omtrent samme niveau som forgængeren.
Det ser ud til, at de skærmproblemer, der var rygter om,faktisk har påvirket Apple Watch 7. Hvor iPhone 13-serien kommer inden for 1½ uge efter lanceringen, er vi ikke blevet lovet andet end "Fås til efteråret", når det kommer til Apple Watch 7. Og efteråret varer officielt til december.
Når Apple Watch 7 endelig kommer, består Apple Watch-serien af tre modeller, nemlig Apple Watch SE, Apple Watch 3 og Apple Watch 7. Hvis du hellere vil have et Apple Watch 6, skal du enten købe det meget snart eller få det fra en tredjepartsforhandler.
Opsummering
Der er ikke noget her, der får Apple Watch 6-ejere til at skynde sig til Apple Store med deres kreditkort i forventning om livsændrende opgraderinger, men der er ingen tvivl om, at Apple Watch 7 er det mest attraktive af alle Apple Watch-modeller: det er mere nyttigt, det har en større skærm, og det oplader meget hurtigere end nogensinde før.
Apple Watch er gået fra et “hvad kan det? Hvem ved? Lad os finde ud af det!"-produkt til noget mere veletableret, og hvad Apple Watch 7 mangler i forhold til spændende nyheder, leverer det i form af raffinerede ændringer.
Det ser måske ikke dramatisk anderledes ud end sine forgængere, men når man sammenligner dem side om side, er det mærkbart glattere og mere elegant; de smallere kanter rundt skærmen gør den samme forskel for Apple Watch 7, som de tyndere kanter på iPhone 13 gør for at adskille den fra iPhones for et par år siden.
Hvis du ikke allerede har et Apple Watch 6 - og hvis vi udelukkende går efter specifikationerne og designet - tror vi, at du vil elske Apple Watch 7.