5 gode grunde til at VPN-tjenester er så vigtige netop nu
Ikke overraskende er VPN-tjenester blevet meget populære
Populariteten af VPN-tjenester – eller Virtuelle Private Netværk – er steget drastisk i takt med at Covid-19 har indtaget kloden. Det er ikke svært at se hvorfor. Uanset om folk blot vil beskytte sig selv eller deres data, imens de arbejder hjemmefra, takket være krypterede tunneller, se Netflix fra USA, eller blot fjerne geoblokeringer fra hjemmesider, kan en VPN med præinstallerede indstillinger og protokoller hjælpe.
Bruger du en troværdig tjeneste, kan du kryptere dine data på nettet og undgå myndigheders censur, for ikke at nævne de restriktioner, som du kan være pålagt af din internetudbyder. Der findes med andre ord mange gode grunde til at bruge en VPN, men her er de fem bedste:
Læs også:
1. Surf anonymt
Når du er forbundet til en sikker VPN, kan du surfe helt anonymt på nettet. Dette skyldes, at en god VPN kan skjule din faktiske position og lader dig surfe uden at efterlade ”fysiske spor”. Udover dette kan en VPN også blokere for at din internetudbyder (ISP) sporer din færd på nettet. Den særlige inkognito-indstilling i din browser gemmer blot din trafik for browseren, men en VPN skjuler også trafikken fra din ISP. Forbindelse til en VPN kan herved ”maskere” din position, lade dig oprette forbindelse til et andet område, gøre det svært for din ISP at se hvad du laver – og derfor blokere for – de sider du tilgår.
Dette er især vigtigt, hvis du er bekymret for din browser-historik. Tilbage i 2017 gav den amerikanske regning internetudbydere mulighed for at sælge brugernes data. Det betyder, at alt hvad du gør på nettet, kan ende i kløerne på marketingsfolk eller forsikringsselskaber. Lyder det uhyggeligt, kan du holde dit digitale liv privat ved at bruge en VPN.
2. Kryptér dit netværk
Cybersikkerhed er en stigende grund til bekymring, i takt med at hackere og malware bliver et større problem. Desværre ser situationen ikke ud til at ændre sig lige foreløbig. Det er derfor en god idé, at kruptere din internetforbindelse (imens du samtidig benytter antivirusbeskyttelse), så du kan surfe på nettet uden at frygte for at være synlig på nettet. Dette er især godt, når du rejser og har behov for at benytte offentlige Wi-Fi hotspots (eksempelvis på hoteller).
ExpressVPN, NordVPN, IPVanish, Surfshark og andre gode VPN-udbydere benytter AES (Advanced Encryption Standard) kryptering. Det betyder, at dit netværk er fuldt krypteret, hvorfor det er stort set umuligt for nogen at følge med i, hvad du foretager dig online, hvad enten du surfer på et sikkert eller åbent netværk.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Vil du have en endnu bedre beskyttelse, kan du indstille din VPN direkte i routeren, og herved kryptere trafikken på alle hjemmets enheder. På denne måde skal du ikke huske at tænde for din VPN hver gang du tænder din telefon eller computer.
Dette er en af de markante forskelle imellem en VPN og proxy servere og sider: Hvor en proxy kun dækker trafikken på nettet fra en enkelt enhed, kan du med en VPN dække hele dit netværk. Mange mindre og større virksomheder er begyndt at installere VPN-tjenester på deres virksomheders netværk. Det er en opadgående tendens, som kun ventes at stige i takt med at cyberkriminalitet bliver mere udbredt.
3. Stream indhold fra hele verden
Også når det kommer til at se streamet indhold fra andre lande – uanset om du kun vil fjerne blokeringen på Netflix eller eksempelvis se amerikanske Hulu – kan en af de bedste VPN-tjenester til streaming, gøre det muligt at se dine yndlingsserier fra hele verden.
Når du opretter forbindelse til en VPN ændres din IP-adresse automatisk. Sider, som før var blokerede i din region, er pludselig tilgængelige, så du stort set har adgang til alt indhold, uanset hvor du befinder dig i verden. Du kan også bruge din VPN til at hente torrent-filer, uden frygt for at din ISP kigger dig over skulderen. De fleste VPN-tjenester har ubegrænset båndbredde og server switches, hvilket betyder, at der ikke er nogen grænse for hvor meget data du kan hente ned. Det betyder også at du kan hoppe fra sted til sted, hvilket er praktisk, hvis indhold kun er tilgængeligt i visse regioner.
4. Undgå begrænsninger på netværket
Nu hvor man i USA har gjort op med netneutraliteten, har internetudbydere i USA mere magt over hvordan de markedsfører deres tjenester, hvilket betyder, at nogle tjenester vil loade hurtigere – imens andre vil blive meget langsommere.
Heldigvis kan en VPN-tjeneste hjælpe med til at nulstille dit online netværk til de originale indstillinger og lader dig surfe, streame og downloade uden at du skal bekymre dig om langsomme hjemmesider. Dette er desuden en enkel og effektiv måde at slå tilbage mod status quo. Folk der advokerer for privatliv på nettet ser ikke kun denne omgåelse af restriktioner som anbefalelsesværdig, men opfordrer på det kraftigste til det. Og selvom det er muligt, at internetudbydere en dag vil forbyde brug af VPN-tjenester, er det alligevel også utænkeligt, da så mange virksomheder allerede benytter dem.
5. Få bedre tilbud på nettet
Et mindre kendt VPN-trick er at spare penge på fly og hoteller. Ved at oprette forbindelse til en VPN-server uden for din region, kan du sammenligne priser online, og vil nu opdage, at der er penge at spare på lejebiller og hotelophold. Dette skyldes, at flere udlejere prissætter ud fra brugerens IP-adresse. Start med at undersøge priserne fra din egen position. Prøv så at skifte land, for at se om du kan få en bedre pris.
Det er et ret enkelt trick, men det kan nogle gange godt betale sig og du får herved også kastet et større net ud i jagten på de gode tilbud. Næste gang du søger efter billige flybilletter bør du derfor prøve at gøre det igennem din VPN og se om priserne er anderledes i andre lande. Husk blot at surfe inkognito og slet cookies efter hvert besøg.
Adam was formerly the Content Director of Subscriptions and Services at Future, meaning that he oversaw many of the articles TechRadar produces about antivirus software, VPN, TV streaming, broadband and mobile phone contracts - from buying guides and deals news, to industry interest pieces and reviews. Adam has now dusted off his keyboard to write articles for the likes of TechRadar, T3 and Tom's Guide.