Sony arbejder måske på en foldbar 5G-mobil
Naturligvis stadig i 21:9-format

Selvom der stadig ikke findes nogen foldbare telefoner i butikkerne, arbejder stort set alle smartphone-producenter på deres egen foldbare model, hvad enten dette er bekræftet eller ej, og det ser ud til, at Sony nu tilslutter sig festen med Sony Xperia F.
Kan vi stole på en rapport fra den kinesiske hjemmeside CNMO, vil Sony Xperia F være en foldbar 5G-mobil, som kombinerer funktioner fra Sonys sædvanlige smartphones med nogle ret så futuristiske idéer.
- Dette er de bedste Sony-mobiler du kan købe
- Her er listen med de kommende 5G-mobiler
- Her er de foldbare telefoner du har hørt så meget om
Telefonen vil ifølge rapporten have et skærmforhold på 21:9, ligesom firmaets seneste Sony Xperia 1, hvilket antyder, at den er designet til streaming af eksempelvis film, som det er tilfældet med de fleste 21:9-mobiler.
Hvis Sony Xperia F vitterligt har et skærmforhold på 21:9, kan det tænkes, at telefonen klappes sammen som en musling – idet telefoner i dette format ofte er ret aflange og vil fylde mindre i lommen, hvis de foldes på denne led.
Udover at være foldbar nævner rapporten desuden, at Sony Xperia F bliver 5G-kompatibel – hvilket ikke kommer som den store overraskelse, da Xperia F først ser ud til at udkomme i 2020, hvor 5G-telefoner er blevet mere almindelige, selvom dette er første gang vi hører, at Sony i det hele taget arbejder på en 5G-mobil.
Det er værd at notere sig, at Sony Xperia F-navnet på ingen måde er bekræftet, selvom mange allerede benytter det – vi troede længe, at Samsung Galaxy Fold ville hedde Galaxy F eller Galaxy X før den officielle afsløring, så tag navnet med et gran salt.
TechRadar har bedt Sony om en kommentar og vi opdaterer artiklen, når vi får svar.
Recevez quotidiennement des informations, de l'inspiration et des offres dans votre boîte de réception
Inscrivez-vous pour recevoir les dernières nouvelles, les critiques, les opinions, les meilleures offres technologiques et bien plus encore.
Men før vi overhovedet når til Xperia F, skal Sony stadig imponere os med Xperia 1, som kun netop er lanceret. Så hold øje med en anmeldelse i den kommende tid.
Sonys smartphone-afdeling har haft det hårdt på det sidste med faldende salg, og det er stadig usikkert, om firmaets valg af 21:9-skærmforholdet vil betale sig i den lange ende – skulle Xperia F vise sig at være specil nok, kan den dog gå hen og redde firmaet.

Tom Bedford joined TechRadar in early 2019 as a staff writer, and left the team as deputy phones editor in late 2022 to work for entertainment site (and TR sister-site) What To Watch. He continues to contribute on a freelance basis for several sections including phones, audio and fitness.