Sonos og IKEA har sammen kreeret en højttaler-bordlampe og en højttaler-hylde

Ikea Symfonisk Series
Image Credit: Ikea/Sonos

Efter flere måneders spekulation, har IKEA og Sonos endelig løftet sløret for deres Symfonisk-højttalersamarbejde. De første produkter blev afsløret i dag, og inkluderer en højttaler, som også agerer hylde og en højttaler formet som en bordlampe… ja du læste rigtigt.

Selvom det lyder besynderligt, er ideen bag produkterne, at de skal spille på styrker fra både Sonos og IKEA inden for design og musiske udfoldelser. Af samme årsag er de designet til at passe gnidningsfrit ind i dit hjem eller lejlighed, imens de stadig leverer en god lydoplevelse.

Selvom vi allerede kendte til hyldehøjttaleren takket være et tidligere event, har vi nu erfaret, at hylden kan bære 3kg og kan monteres horisontalt og vertikalt eller hænges på en stang.

Bordlampen er derimod ganske uventet og føles meget IKEA-agtig, i og med at den er unik, funktionel og overraskende billigt.

På vej til din stue

Hvad angår priser, vil IKEA SYMFONISK bordlampe koste 1.699 kroner, imens IKEA SYMFONISK Wifi-højttaler (hylden) koste 799 kroner.

Som med andre Sonos-højttalere kan begge højttalere i Symfonisk-serien sluttes til dit Wi-Fi-netværk og styres via Sonos-appen. Integrationen med Sonos-appen betyder desuden, at højttalerne kan være en del af ethvert multirumssystem med eksisterende Sonos-højttalere, eller ligge til grund for et helt nyt.

Hverken Sonos eller IKEA har oplyst nogen lanceringsdato, men dette kan meget vel komme over i løbet af den næste uges ”Feel Home”-event, som finder sted i Milano. Sker det, skal vi naturligvis nok holde jer opdateret.

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.