Kan du prøve Disney+ gratis?
Vi undersøger, om det er muligt at få adgang til Disneys streamingtjeneste gratis

Disney+ kom til Danmark i efteråret 2020, og streamingtjenesten blev hurtig populær. Siden udgivelsen er den månedlige pris dog steget, og der er mange, som gerne vil tjekke, hvad tjenesten har at byde på, inden de tager penge op af lommen. Men er det muligt at prøve Disney+ gratis? Læs videre og find svaret.
- Er der gratis prøveperiode på Disney+? Find ud af, om der stadig er, der hvor du bor
Disney+ tilbød en gratis prøveperiode, da tjenesten blev lanceret på verdensplan, men den blev fjernet i de fleste lande allerede i sommeren 2020. Det skete lige før udgivelsen af nogle af sommerens store hits, og vi kan kun gætte på, at det var et økonomisk træk. Disney ville højst sandsynligt sikre sig, at folk ikke forlod streamingtjenesten lige så snart den 7-dages prøveperiode var forbi.
Den gratis prøveperiode blev sløjfet midt under pandemien, hvor biograferne var lukkede, og det var også på det tidspunkt, at Disney lanceringen Premier Access-funktionen. Med den kan du bestille og se de sidste nye biograffilm fra Walt Disney hjemme i sin stue, før de bliver tilgængelige for alle abonnenter på streamingtjenesten. Du skal have et almindeligt abonnement for at kunne bruge Premier Access, og det koster 179 kr. at bestille en af de nye film gennem funktionen.
Der er ingen, der aner, om Disney+ har planer om at indføre en gratis prøveperiode igen. Det kunne være et godt træk, specielt i de lande, hvor Disney har planer om at lancere streamingtjenesten senere, som det var tilfældet i Japan.
Kan du få en gratis prøveperiode på Disney+?
Svaret er kor tog godt: Nej! Selvom det er en god måde at tiltrække nye kunder på i fremtiden, er det åbenbart gået så godt for Disney+, at de ikke ser nogen grund til at tilbyde en gratis prøveperiode.
"Vi tester og evaluerer stadig forskellige markedsføringsmetoder, tilbud og kampagner for at videreudvikle Disney Plus," fortalte en repræsentant fra Disney til Variety. "Tjenesten blev sat til en attraktiv pris i forhold til værdien, som vi mener, er et overbevisende underholdningstilbud i sig selv."
Hvem ved? Måske vælger Disney at køre et eller andet kampagnetilbud på et tidspunkt længere ude i fremtiden, alt efter hvordan det danske marked ser ud, men i øjeblikket er det kun gætterier.
Tilbyder Disney+ en gratis prøveperiode nogen steder lige nu?
Siden Disney+ blev lanceret i USA, har flere og flere lande med tiden fået adgang til tjenesten. Disney+ blev lanceret i Japan i juni 2020, og her havde nye kunder mulighed for at prøve tjenesten gratis i hele 31 dage, før de skulle betale. Det tilbud gælder dog ikke længere.
Disney+ blev lanceret i Singapore og Thailand i 2021, men uden tilbud om en gratis prøveperiode. Vi kan kun vente og se, hvad Disney vælger at gøre, når tjenesten lanceres i Hong Kong og Sydkorea senere på året. Det er ikke helt utænkeligt, at de vælger at tilbyde en gratis prøveperiode, for at tiltrække nye kunder på disse markeder.
Hvad er den bedste måde at prøve Disney+ på?
Et månedsabonnement på Disney+ koster 79 kr. Det er temmelig overkommelig, men hvis du er parat til at forpligte dig til et årsabonnement, som koster 790 kr. om året, kan du faktisk spare lidt over 15% årligt.
Hvis du synes, at 790 kr. om året er dyrt, kan vi lige nævne, at et månedsabonnement hos Disney+ faktisk koster det samme eller lidt mindre end mange af streamingtjenestens konkurrenter som bl.a. Netflix, Viaplay og HBO Max, og en måned burde være nok til at finde ud af, om Disney+ er noget for dig eller ej.
Hvad kunne man se med en gratis prøveperiode på Disney+?
I de lande, hvor Disney har tilbudt en gratis prøveperiode på streamingtjenesten, har der ikke været nogen form for begrænsning. Du kunne med andre ord få adgang til alt indhold og se så meget, som du ville i 7 eller 31 dage (afhængigt af land). Og så længe du opsagde dit abonnement inden prøveperioden udløb, kunne du nyde alle serier og film helt gratis.
Det inkluderede masser af Marvel-, Star Wars-, Disney- og Pixar-film samt originale film som The Mandalorian og The Clone Wars.
Findes der nogen gratis måde at se Disney+ på?
I Danmark findes der i øjeblikket ingen måde at prøve Disney+ gratis på eller få tjenesten gratis.
Vi har dog set i nogle lande, at forskellige firmaer tilbyder et gratis Disney+ abonnement ved køb af produkter eller andre abonnementer. Her i Danmark tilbyder Elgiganten fx 3 måneders gratis Apple TV+, hvis du bliver medlem af kundeklubben eller foretager et kvalificeret køb for over 215 kr.
Det kan bestemt ikke udelukkes, at vi får lignende tilbud med Disney+ at se i fremtiden.
Kan man købe gavekort til Disney+?
Hvis Disney+ ikke kan tilbyde dig en gratis prøveperiode, kan du vel i det mindste købe et gavekort, så andre kan nyde streamingtjenesten gratis. Eller hvad?
Ja, det kan du faktisk! Man kun hvis du bor i fx USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig, og den person, som du giver gavekortet til også bor i samme land. I Danmark er det desværre ikke muligt - endnu!
Den eneste måde, vi danskere i øjeblikket kan give Disney Plus-oplevelsen gratis til en anden person på, er ved at dele dine loginoplysninger med vedkommende. Det er muligt at oprette flere profiler på den samme Disney Plus-konto og streame på op til 4 forskellige enheder på samme tid.
Sign up for Black Friday email alerts!
Tilmeld dig for at modtage daglige nyheder, anmeldelser, meninger, analyser, tilbud og mere fra teknologiens verden.

Alice is eCommerce Editor at Future with a focus on streaming services, such as Disney Plus and HBO Max, and VPN. She predominantly writes buying and streaming service guides, as well as how to watch articles. Previously a Commercial Content Writer at Trusted Reviews, Alice has five years experience giving online buying advice, and over two years writing about consumer tech.