Jabra lancerer billige høretelefoner med premium-funktioner

Jabra Elite 4 - En rødhåret kvinde på cafe arbejder på en laptop og har Jabra Elite 4 i øret.
Jabra Elite 4 (Foto: Jabra)

Med Jabra Elite 4 har Jabra lanceret et par høretelefoner til en lav pris med specifikationer, der hører hjemme i en højere prisklasse. 

Ifølge Jabra får brugerne både aktiv støjreducering, multipoint-forbindelse, mulighed for kun at bruge en af øretelefonerne ad gangen, Fast Pair og Swift Pair og en IP-55 klassificeret beskyttelse imod støv og vand. 

Høretelefonerne har også ’feedforward’ Active Noise Cancellation (ANC). Så hvis du f.eks. togpendler på arbejde eller arbejder i et støjfyldt miljø, kan dette være et bud på at få relativt billig arbejdsro. 

Jabra har en Sound+ app, der fungerer med alle deres Elite høretelefoner. Her er det muligt at justere støjreduceringen, og man kan også tilpasse lytteoplevelsen med den justerbare equalizer, så den passer til deres personlige smag 

Calum MacDougall, SVP hos Jabra, siger: "Den moderne earbud-bruger ønsker sig teknologi, der fungerer til både arbejde og fritid, og som de kan have lige ved hånden, uden at skulle gå på kompromis med vigtige funktionerne. Elite 4 opfylder det ønske, og er de perfekte earbuds, der fungerer til det hele, designet til at hjælpe brugere med at koncentrere sig, skabe forbindelse og ringe uden forstyrrelser, og er de ideelle earbuds, når det gælder om at balancere arbejde og fritid."

Jabra Elite 4 - funktioner: 

·      Blutetooth Multipoint giver et problemfrit skift mellem samtaler og apps

·      Fast Pair og Swift Pair sikrer øjeblikkelig forbindelse til telefon og computer

·      Active Noise Cancellation blokerer for baggrundsstøj

·      Behagelig pasform giver komfort dagen lang

·      Opkaldsteknologi med 4 mikrofoner sikrer, at du altid går klart igennem 

·      Op til 22 timers batterilevetid med ANC slået til (28 timer uden ANC)

·      Brug én earbud alene, når du skal lytte til musik eller svare opkald, alt imens den anden lader op

·      Spotify Tap playback

·      Qualcomm aptXä

·      IP55-klassificeret beskyttelse mod støv og vand, samt 2 års garanti

Jabra Elite 4 i et åbent etui i beige på hvid baggrund

Jabra Elite 4  (Image credit: Jabra)

Specifikationer

Elite 4 er udstyret med 4 mikrofoner og 6 mm højttalere, der skal sikre, at brugerne bliver hørt og kan høre tydeligt. Batterilevetiden på Elite 4 er op til 5,5 timer i høretelefonerne og op 22 timer med etuiet (28 timer med ANC slået fra). De er IP55-klassificeret til beskyttelse mod støv og vand. Elite 4 kommer i fire farver: mørkegrå, marineblå, lys lilla og lys beige.  

Jabra Elite 4 på et bord ved siden af en grøn plante og et rejsemagasin

Jabra Elite 4 (Image credit: Jabra)

Pris og tilgængelighed

Jabra Elite 4 er tilgængeligt hos udvalgte forhandlere til en pris på 799 kroner. Læs mere hos Jabra.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.