Hvad er Bluetooth Auracast? Flere nye Bluetooth-funktioner på vej
Auracast kan tilføre nye funktioner og forbedringer til dine Bluetooth-høretelefoner og -højttalere.
Ifølge Bluetooth SIG-kontrolgruppen sender virksomheder hvert år mere end 5 milliarder Bluetooth-aktiverede produkter på verdensplan - inklusive nogle af de bedste trådløse hovedtelefoner og bedste trådløse øretelefoner på markedet, og Auracast er en ny funktion, som vil gøre de nyere modeller endnu mere anvendelige.
Bluetooth Low Energy (LE) Audio kan fås i hovedtelefoner eller højttalere med indbygget Bluetooth 5.3 eller 5.2, og det er det er en funktion, der kan give dig adgang til Auracast.
Bluetooth SIG er især begejstret for det, de kalder »vigtige nye brugsscenarier for Bluetooth-teknologi, som vil få stor indflydelse på markedet«. Hvad er disse funktioner, og hvordan vil vi alle få gavn af dem? Læs mere her.
Auracast: Derfor skal du kigge på det
Hvorfor bliver Bluetooth 5.2 set som en milepæl? I mere end 20 år har Bluetooth Classic (Bluetooth før version 5.2) været med til at revolutionere lyd og ændre den måde, vi bruger medier på. Med Bluetooth 5.2 fik vi også LE Audio, der hyldes som den nye og smarte Bluetooth-teknologi, der kan revolutionere vores måde at bruge Bluetooth på mange år ind i fremtiden.
Men hvordan? Først og fremmest Auracast broadcast audio; en ny Bluetooth-funktion, der lover banebrydende lydoplevelser, så alles verden kommer til at lyde bedre.
Det, du skal vide, er, at det ikke er den traditionelle Bluetooth-parringsoplevelse. Auracast broadcast audio gør det muligt for sendere (som kan være en af de bedste telefoner eller bedste tablets, en pc eller en offentlig sender) at sende et lydsignal til et ubegrænset antal modtagere inden for rækkevidde - også kaldet dine Bluetooth 5.2-ørepropper eller hovedtelefoner.
SIG forsikrer os om, at en Auracast-udsendelse kan sikres med en adgangskode til kryptering, men mange lydudsendelser kan og bør være åbne for alle, især i offentlige rum (tænk på lufthavne, venteværelser hos læger, events i stadions og parker og lignende).
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Tre smarte fordele ved Bluetooth Auracast
Ifølge Bluetooth SIG har Auracast tre nøglefunktioner, som vil give nyge muligheder med Bluetooth:
Del din lyd: Med en smartphone, tablet, bærbar computer eller lignende enhed kan du dele din lydoplevelse med andre omkring dig, så du kan lytte til musik og se videoer sammen med hver person, der bruger deres egne øre- eller hovedtelefoner. Så flere personer med hver deres headset vil kunne lytte til samme lydkilde - smart, når man f.eks. har børn med i bilen. Det kan også omfatte bruges, når guiden viser rundt i Louvre eller andre steder, hvor den naturlige akustik gør det svært at høre lyden med mindre man her helt tæt på. I det hele taget, kan det gøre det lettere at give beskeder til grupper af mennesker.
Hør verden: Denne oplevelse giver dig mulighed for at lytte til lyden fra enheder, hvor der er skruet helt ned for den fysiske lyd. Det kan være TV med slukket lyd i f.eks. barer eller i fitnesscentre, venteværelser, lufthavnslounger, stationer og andre offentlige rum. Auracast broadcast audio her nye muligheder for at følge med i udsendelser eller lignende på skærme, hvor man før intet kunne høre.
Hør bedre: Auracast vil i det hele taget gøre det muligt at høre, hvor man før havde svært ved at følge med. Det kan gøre livet lettere for eksempel for mennesker med høretab. I hjemmet vil man kunne vælge en tv-højttaler, der kan sende lyden ud på normal vis, men som også kan sende lyden direkte til høretelefonerne på en bruger, som måske hører dårligere, og som derfor har brug for at kunne justere lydstyrken individuelt.
Auracast-funktionen kan også være en hjælp i overfyldte rum med masser af uvedkommende støj. Auracast broadcast audio gør det muligt at lytte direkte til højttalersystemer og andre sendere for at hjælpe dig med at høre tydeligere ved hjælp af dine lytte- og høreapparater. Dette omfatter forstærkede lydoplevelser i teateret og hjælpelytning i offentlige rum og steder - tænk på gudstjenester, transitcentre, lufthavne, konferencecentre og andre offentlige sammenkomster. Det kan også omfatte understøttelse af flere sprog, hvor man kan lytte til en lydkilde, der giver en simulcast af et alternativt sprog.
Hvornår kan vi for alvor bruge Auracast?
Hvis du køber Bluetooth høretelefoner, højttalere og lignende med Bluetooth version 5.2 eller nyere, er der en gode chance for, at de understøtter LE Audio, og at de vil have Auracast-funktioner. Det er naturligvis vigtigt at tjekke specifikationsarket, men Bluetooth 5.2 (5.3 er begyndt at dukke op) er det, du skal holde øje med - det betyder, at de fysisk er i stand til det. Men producenten skal stadig understøtte funktionerne.
Det er værd at bemærke, at Apples AirPods har tilbudt lyddeling mellem dig og en AirPods-ejer i iOS-universet i et stykke tid nu - og Apple har gjort det muligt at bruge dine AirPods Pro som høreapparater.
Selv om producenter som blandt andre Intel, JBL, Samsung, Sennheiser og Sony understøtter Auracast-på en række af deres enheder, så er der endnu ikke udgivet en Auracast-app eller Auracast-funktioner, som gør funktionerne tilgængelige for forbrugerne.
Vi har på tech-messen IFA 2024 set en demonstration af teknologien - og en app. Men det foregik på udstyr, som vi lånte af Bluetooth Sig, som stod for demonstrationen. Det ser ud til at fungerer godt, men det er tydeligt, at teknologien ikke er klar til at blive rullet ud til brugerne lige nu.
Vi forventer, at vi inden for det næste års tid vil begynde at se systemer, der rent faktisk giver brugerne ekstra-funktioner, som er drevet af Auracast. Det er stadig en god ide at holde øje med, om dit udstyr understøtter Auracast, hvis du køber nu, for så er du sikker på, at du er klar til fremtiden, så du ikke behøver at skifte dine høretelefoner eller Bluetooth-højttalere om et halvt eller et helt år.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- Becky ScarrottAudio Editor