Dekonstrueret iPhone 11 Max Pro afslører overraskende stort batteri

iPhone 11 Pro Max
(Foto: Future)

Apple har ikke for vane at afsløre størrelsen på batterierne i deres iPhones, så vi må i stedet nøjes med at gætte. En dekonstrueret iPhone 11 Pro Max har nu afsløret, at der sidder et batteri svarende til 4,000mAh inde i telefonen, hvilket er overraskende stort for en Apple-smartphone. 

Billederne af den dekonstruerede iPhone 11 Pro Max stammer fra Weibo, kinesernes svar på Facebook.

Billederne viser den indbyggede ”Taptic Engine”, de tre kameraer, forskellige stykker hardware med mere, men det der fylder mest i iPhone 11 Pro Maxer det store L-formede batteri.

Med sine 4.000mAh (teknisk set 3,969mAh, men vi runder op) er dette det største batteri i en iPhone til dato. Ja, det er faktisk ganske imponerende selv når vi sammenligner med konkurrenternes smartphones og et udtryk for, at Apple for første gang tager batterikapaciteten alvorligt. 

Til sammenligning er iPhone XS udstyret med et batteri på 2,658mAh, imens iPhone XS Max må nøjes med 3,174mAh, så der er vitterligt tale om et stort spring op til iPhone 11 Pro Max. 

Grunden til dette kan være, at iPhone 11 Pro Max oprindeligt skulle kunne tilbyde omvendt opladning, og lade dig oplade eksempelvis en anden telefon eller airpods. Dette blev dog droppet i sidste øjeblik. Dette er ikke officielt bekræftet, men et rygte som vi har hørt fra flere kilder. Det store batteri understøtter desuden denne teori. 

Når det er sagt, behøver en telefon med en skærm på 6.5-tommer, et højtydende chipsæt og tre kameraer et stort batteri, for at holde sig i gang.

Vi kender endnu ikke batteristørrelsen på iPhone 11 eller iPhone 11 Pro. Et tidligere læk skød dem til at være på 3,110mAh og 3,190mAh, men hævdede samtidig, at iPhone 11 Pro Max var udstyret med 3,500mAh, hvilket nu viser sig ikke at holde stik.

Vi bliver forhåbentlig klogere, når de øvrige telefoner bliver skilt ad og set efter i sømmene. 

Kilde: GSMArena

TOPICS
Tom Bedford
Contributor

Tom Bedford joined TechRadar in early 2019 as a staff writer, and left the team as deputy phones editor in late 2022 to work for entertainment site (and TR sister-site) What To Watch. He continues to contribute on a freelance basis for several sections including phones, audio and fitness.