Danskerne skød mobiltrafikken til vejrs dette nytår
3.184.280 gode nytårsønsker
Selv om musikken spillede og boblerne brusede, greb vi danskere telefonen og sendte tilsammen millioner af gode nytårsønsker af sted til familien og vennerne, da vi forleden tog hul på et nyt årti.
Det fremgår af en opgørelse fra Telenor, der melder om rekord meget mobiltrafik på teleselskabets netværk ved indgangen til 2020.
Nytårsaften og -nat mellem kl. 22.00 og 06.00 blev der således foretaget 3.184.280 opkald på Telenors netværk - og det er en stigning på hele 577 procent sammenlignet med en helt almindelig hverdag, oplyser teleselskabet.
"Danskerne sender generelt færre sms'er, men vi kan se, at de stadig sender sms'er og foretager opkald, når de skal ønske familie og venner et godt nytår. Vi ser dog også at datatrafikken stiger markant, hvilket vidner om, at kunderne selvfølgelig også benytter de sociale medier fx Snapchat og Instagram mere og mere til at dele nytårsminderne på," siger netværksekspert i Telenor, Jesper Mølbak.
Hos Telenor kan man også konstatere, at danskere, som fejrede nytår i udlandet, prioriterede at streame Dronningens nytårstale samt opleve rådhusklokkerne ramme midnat. Der skete nemlig en markant stigning i trafikken kl. 18.00 og kl. 24.00 for brug af data i udlandet.
Telenor lægger netværk til cirka 1,7 millioner mobilkunder i Danmark.
- Her er de bedste mobiler i 2019
- De bedste lavpris-telefoner i 2019
- De bedste telefoner til gaming i 2019
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.