Skarpt tilbud: Spar stort på en iRobot Roomba

Foto: iRobot

Sommeren står for døren, og hvis du ikke har lyst til spilde de lyse timer på at forfølge nullermænd under sofaen, vil det sikkert interessere dig, at Elgiganten nu har et godt tilbud på en fortræffelig robotstøvsuger fra iRobot.

Der er tale om modellen iRobot Roomba e5 (e5158), som forhandleren har sat ned fra 3.888 kr. til 2.999 kr. Det vil altså sige, at du kan opnå en besparelse på 889 kr. – eller 23 procent, om du vil. 

Og billigere fås Roomba e5 heller ikke – i hvert fald ikke i skrivende stund – blandt de gængse forhandlere herhjemme, viser vores pristjek.

iRobot Roomba e5 (e5158)| 3.888,- 2.999,– | 23% |Elgiganten

iRobot Roomba e5 (e5158)| 3.888,- 2.999,– | 23% |Elgiganten
Denne Roomba-model er kun 9 cm høj og kan derfor komme ind under lave møbler, ligesom den har sensorer, der gør det muligt for den at navigere tæt rundt om forhindringer og hjørner.
Tilbuddet varer t.o.m. den 2. juni, eller indtil lageret slipper op.

Roomba e5 kan Wi-Fi forbindes, hvilket betyder, at du kan styre og planlægge rengøringen fra din mobil via iRobots app. 

Samtidig understøtter den stemmestyring via Google Assistant og Amazon Alexa, så du bare kan bede støvsugeren om at starte, stoppe eller køre til opladning.

Robotstøvsugerens lithium-ion batteri giver ifølge producenten op til 90 minutters rengøring per opladning, og iRobot Roomba e5 kører automatisk tilbage til sin opladningsstation og genoplader, når den er færdig med sit job.

Meget nemmere bliver det vist ikke at få klaret støvsugningen, så du kan bruge din tid på noget langt, langt sjovere.

  • Når vi på TechRadar formidler gode tilbud, er det ganske enkelt fordi, vi mener informationen kan være værdifuld for vores brugere. Vi forbliver helt uafhængige og tager ikke imod betaling for artikler som denne.