OnePlus Nord lanceret – koster kun 3.300 kroner
90 Hz AMOLED, 5G og 48 MP kamera i en budgettelefon
OnePlus lancerede i dag OnePlus Nord, en telefon der repræsenterer en tilbagevenden til de billigere telefoner, som også markerede begyndelsen for det kinesiske firma. Her var de især kendt for at tilbyde meget magtfulde komponenter til billig penge. I de senere år har der været en voksende utilfredshed med de stadig dyrere modeller fra OnePlus, men med OnePlus Nord er virksomheden gået tilbage til sine rødder med en telefon af flagskibsformat men til en mindre afskrækkende pris.
OnePlus Nord kommer i to udgaver. En model med 8GB RAM / 128GB lagerplads og 12GB RAM / 256GB lagerplads. De vejledende priser bliver 3.299 kroner og 3.899 kroner. Begge modeller kan købes i Danmark fra d. 4. august og allerede nu forudbestilles hos teleselskabet 3.
Fed skærm, knap så fed processor
De to mest bemærkelsesværdige komponenter i Nord er den store hurtige AMOLED-skærm på 6,44 tommer med en opdateringshastighed på 90 Hz; samt et yderst habilt 48 MP-hovedkamera (det samme som sidder i OnePlus 8). AMOLED-skærmen er langt dyrere telefoner værdig og er et af de elementer, som får Nord til at emme af flagskib. En opdateringshastighed på 90 Hz kombineret med en opgraderet berøringsskærm, der kontrollerer din fingerposition ved 180 Hz (en stigning fra 135 Hz i sidste års OnePlus 7T) skulle føre til en særligt flydende bevægelser og interaktioner med brugerfladen.
Men en god skærm gør det ikke alene, der skal også bruges en god processor, og her er der sparet på omkostningerne i OnePlus Nord. Telefonen er udstyret med en Qualcomm Snapdragon 765 5G, der bestemt ikke er det kraftigste chipset på markedet, men fordi OnePlus insisterer på, at Nord skal have et ekstremt god strømforbrug, og fordi virksomheden har foretaget 180 optimeringer i OxygenOS for at sikre dette, skulle processoren stadig være mere end god nok til de fleste opgaver (Du skal bare ikke regne med at spille de nyeste mobilspil i 90FPS).
Selvom OnePlus Nord ikke vil være den hurtigste knallert på havnen, når det kommer til processorkraften skulle den stadig være rigeligt attraktiv til de fleste mennesker. Dette er en billig telefon, som fokuserer på det de fleste er interesseret i: en god skærm og et godt kamera. De færreste vil bekymre sig om billedhastigheden i "Fortnite", eller hvor mange point telefonen får i PassMark. Til regelmæssigt brug, til streaming, fotografering og sociale medier, er der masser at holde af - og du får endda 5G-understøttelse med i pakken.
- Dette er det bedste fra OnePlus: OnePlus 8 Pro
- OnePlus Buds oplader hurtigere end Apple AirPods
- Dette er de bedste Android-telefoner i 2020
Imponerende kameraer
Desværre har OnePlus indtil videre ikke været kendt som den bedste producent af kameramobiler. De seneste flagskibe har ydelsesmæssigt ligget et par niveauer under de mest imponerende modeller fra eksempelvis Apple, Huawei og Samsung, men de nyeste OnePlus 8-modeller har dog formået at nappe dem i haserne. Og heldigvis for Nord, har den fået hovedkameraet fra OnePlus 8.
Nord har fire kameraer på bagsiden. Som allerede nævnt er et af disse det samme hovedkamera, som findes i OnePlus 8, Sony IMX586, f / 1.75 med OIS (optisk billedstabilisering) på 48MP. De resterende tre består af et dedikeret makrokamera (hvor 4 cm er den nedre fokusgrænse), en dybdesensor, der hjælper med til at beregne dybdeskarphed i portrættilstand og et ultravidvinkelkamera på 8MP med et synsfelt på 119 grader.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
På fronten finder du et 32MP Sony IMX616 kamera (den højeste opløsning i frontkameraet på nogen OnePlus-telefon), med en maksimal blænde på f / 2,45; og et 8MP vidvinkel kamera, der kan indfange 105 grader.
Interessant mellemklassesegment
OnePlus Nord er med andre ord en særdeles interessant model, som falder lige ned i et interessant prissegment af rivaler fra alle de store navne. Her kan eksempelvis nævnes iPhone SE, Samsung Galaxy A51, Xiaomi Mi Note 10 og Google Pixel 3a.
Kombinationen af en ren Android-oplevelse (uden det sædvanlige bloatware), et lækker AMOLED-skærm, et relativt imponerende kamera og en pris, der er til at betale, kan i sidste ende være en særdeles god kombi for OnePlus.
Vi ser i hvert fald selv frem til at prøve telefonen af, for at se hvor meget telefon man kan få for 3.300 kroner i 2020
John er utdannet innen elektronikk, film og journalistikk. Han skrev sitt første script på en HP Vectra (386) i en æra da det var kult å laste ned Sierra-spill fra BBS-er. John er teknologifiksert til tusen, men har en spesiell forkjærlighet for datamaskiner med overdådige skjermkort, kameraer og lydprodukter. Som norsk redaktør tar han seg av det meste som har å gjøre med den daglige driften av TechRadar.