BMW har lavet en bil, der skifter farve - nej, det er ikke fis...

BMW iX Flow skifter farve fra hvid til sort til hvid
(Foto: BMW)

Det er den slags ting, man forventer at se i en James Bond-film, men nu har BMW  lavet en farveskiftende bil, der rent faktisk fungerer i virkeligheden. 

Den tilpassede, fuldt elektriske BMW iX, der er blevet vist frem på CES 2022, har karrosseripaneler lavet af E Ink-skærme - den samme teknologi som skærmen på en e-bogslæser som f.eks. Kindle. BMW kalder systemet, der lader bilen skifte farve for "iX Flow".

Når E Ink-panelerne er monteret på bilen, er de belagt med et særligt lag, der beskytter dem mod elementerne, og som faktisk får bilen til at ligne en helt almindelig lakeret bil. 

BMW har selv på deres BMW Blog vist flere forskellige videoer, hvor man kan se en BMW iX skiftet fra hvid til sort og tilbage til hvid. Det er en overbevisende fremvisning, selv om bilen i hvid tilstand, i stedet for én ren farve, har et trekantet mønster på karrosseriet. 

Dette skyldes sandsynligvis den fysiske sammensætning af panelerne på bilen, og noget, som er mindre tydeligt på afstand. 

BMW iX Flow transitioning from white to black, side view

(Image credit: BMW)

Mens bilen lige nu kun kan skifter farve mellem sort og hvid, siger BMW, at andre farver er mulige - hvilket åbner op for muligheden for en reel variation for forbrugerne i fremtiden. 

Og fremtidige implementeringer af denne teknologi vil ikke være begrænset til farveændringer af karrosseriet. 

BMW forklarer, at teknologien kan bruges på specifikke områder af en bil - f.eks. kølergrillen, så den får et andet udseende, eller endda på nummerplader (selv om der vil være mange juridiske begrænsninger her - medmindre du rent faktisk ér James Bond).

Der er også mere - ligesom på en e-bogslæser kan man med denne teknologi få bilen til at vise oplysninger (i billeder og tekst) på ydersiden, f.eks. oplysninger om opladningsstatus, selv om de fleste elbiler nok viser den slags, når du sidder i bilen. 

Der ser ud til at virke, men kommer vi til at se dem på gaden?

E-ink paneler er velkendte i teknologibranchen, og selv om de oftest forbindes med e-læsere, er de også blevet brugt i wearables, smartphones, tablets og meget mere.

E Ink er et meget alsidigt og fleksibelt produkt, der kan skæres i forskellige former og det er muligt at bore huller i materialet, hvilket gør det ideelt, når det drejer sig om at dække de skæve vinkler i en bil.

Panelerne rummer en række gennemsigtige kapsler med farvepigmenter i, og når der ledes strøm igennem, kan visse farver kaldes frem på overfladen. Det lyder måske som noget, der potentielt er strømkrævende, men det er det ikke. 

Faktisk er det kun i det øjeblik, man skifter farve, at panelerne bruger strøm - og så skal der endda kun bruges meget små mængder af energi for at få farverne til at skifte. Så længe bilerne bare skal have samme farve, bruger panelerne ingen energi overhovedet. Det betyder, at systemet har et meget lavt energiforbrug, hvilket burde fjerne enhver frygt for, at funktionen dræner EV-batteriet og hæmmer din bils rækkevidde.

Farvemæssigt siger BMW, at vil kunne lave panelerne med to farver - så du f.eks. vil kunne have en bil, der skifter imellem sort og blå eller hvid og gul. Med tiden forventer de at kunne lave farvepixels med fire farveelementer, som kan blandes, så de i princippet vil kunne skabe et bredt udvalg af farver på samme bil. 

Tænk, hvis man aldrig mere behøver at skændes med sin kæreste eller ægtefælle om farven på den bil familien skal have. Du kan få den i sort, og din partner kan få den i alt fra lyseblå til mørklilla. 

Kommer det til at ske? Bliver det muligt at købe en ægte James Bond bil hos BMW? BMW udelukker det bestemt ikke. De vil arbejde videre med konceptet og bemærker, at de tidlige indikationer for teknologien er positive, fordi E Ink ikke er så et særligt komplekst materialear arbejde med - og fordi prisen heller ikke er nogen forhindring. 

BMW iX Flow der skifter farve

(Image credit: BMW)
TOPICS
Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.