Logitech lancerer nyt, fladt gaming-tastatur - G515 Lightspeed TKL

G515 Lightspeed TLK
G515 Lightspeed TLK (Foto: Logitech)

G515 LIGHTSPEED TKL Wireless Gaming Keyboard tilbyder avancerede funktioner og moderne design

Logitech har i dag præsenteret deres nyeste gaming-tastatur, G515 LIGHTSPEED TKL Wireless Gaming Keyboard, der kombinerer avancerede teknologier med et slankt, moderne design.

Lavt gaming-tastatur med gode skriveegenskaber

Det nye tastatur – G515 – måler kun 22 mm i højden højt og eliminerer behovet for en håndledsstøtte, hvilket ifølge Logitech vil give en komfortabel gaming-oplevelse. Tastaturet er udstyret med flade switches, der aktiveres med en minimal afstand på 1,3 mm og har en total bevægelsesafstand på 3,2 mm. Tastaturet kan ifølge Logitech klare op til 36 timers kontinuerlig spilletid på en enkelt opladning.

Det er også bygget med lyddæmpende skum og fabrikssmurte switches for en bedre skriveoplevelse og mindre støj. Desuden har G515 PBT-taster og integrerede stabilisatorer, der sikrer optimal komfort.

Arnaud Perret-Gentil, Head of PC Gaming hos Logitech G, udtaler: "Med G515 har vi bevaret det strømlinede design fra det ikoniske G915 gaming-tastatur og inkluderet vores nyeste teknologiske innovationer, såsom LIGHTSPEED, LIGHTSYNC og KEYCONTROL, for at give gamere en avanceret og højt ydende gaming-tastaturoplevelse."

G515 Lightspeed TLK

G515 Lightspeed TLK  (Image credit: Logitech)

Et hav af tilpasningsmuligheder og forbindelser

G515 tastaturet kommer med Logitech G's KEYCONTROL teknologi, der tillader op til 15 forskellige handlinger per tast og muliggør en høj grad af personalisering gennem makroer, lydeffekter og lysindstillinger. 

LIGHTSYNC RGB-belysningen tilbyder ~16,8 millioner farver, der kan synkroniseres med andet Logitech G-udstyr via G HUB. Tri-Mode tilslutning giver gamere mulighed for at vælge mellem LIGHTSPEED trådløs, Bluetooth og USB-C kablet datatilstand. 

G515 Lightspeed TLK

G515 Lightspeed TLK  (Image credit: Logitech)

Pris og tilgængelighed

Logitech G515 LIGHTSPEED TKL Wireless Gaming Keyboard er nu tilgængeligt i sort og hvid på LogitechG.com og hos udvalgte forhandlere til en vejledende udsalgspris på 1.099 kroner for den trådløse udgave. 

Senere på året kommer der en kablet version. Her bliver prisen 799 kroner.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.