Ny app vil levere dine dagligvare-indkøb på 10 minutter
Tysk unicorn-app stormer ind på det danske marked
Den tyske udbringnings-app Gorillas går nu ind på det danske marked.
Det skriver erhvervsmediet Finans.
Tjenesten bliver i første omgang lanceret i København, hvor folk kan bruge appen til at bestille indkøb af dagligvarer.
- Supermarkedsgigant dropper onlinesatsning
- Anmeldelse: Google Nest Hub 2
- Bedste smart home-produkter i 2021
Appen lover ifølge Finans, at der maksimalt kommer til at gå 10 minutter fra at kunden bestiller et produkt på sin smartphone til, at en af tjenestens bude står foran døren.
Det kan blandt andet sig gøre, fordi Gorillas lokale mikrovarelagre placeret i de enkelte bydele.
”Hvis du er godt i gang med dine koldhævede boller og er løbet tør for bagepapir, eller du mangler karry til boller i karry-retten om aftenen, og du samtidig tænker, at du godt lige kunne tænke dig en bøf fra Slagter Lund, så er vi relevante,” siger Ann-Sophie Adamsen, der står for udrulningen af Gorillas tjeneste i Norden, til Finans.
Gorillas blev stiftet i den tyske hovedstad Berlin af Kağan Sümer og Jörg Kattner i maj 2020, og selskabet er blevet betegnet som en af de hurtigst voksende startups i Europa.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Siden stiftelsen har Gorillas ekspanderet til mere end 40 forskellige europæiske byer og i marts rejste selskabet 290 millioner dollar i en kapitalrunde.
I forbindelse med den store kapitalrunden opnåede Gorillas såkaldt unicorn-status med en værdifastsættelse på over én milliard dollar.
På det danske marked vil Gorillas kunne udfordre internetsupermarkeder som Nemlig.com, men tjenesten vil også komme til at konkurrere direkte med takeaway-tjenesten Wolt, der for nylig annoncerede, at selskabet vil lancere en dagligvaretjenesten efter næsten samme koncept som Gorillas.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.