Nu går Elon Musk i krig med Apple og Google
Elon Musk er langt fra tilfreds med de gebyrer, som Google og Apple tager i deres app-butikker
Elon Musk har præsenteret sine planer for Twitters fremtid, og her ser det ud til, at rigmanden kan støde sammen med Apple og Google på sigt.
Tesla-stifteren vil nemlig øge omsætningen i virksomheden med abonnementer, og dette kan potentielt ende i en konflikt med to af USA's største tech-giganter, skriver CNBC ifølge Computerworld.
'Twitter 2.0' er navnet på planen for det sociale medie, der fremover skal tjene penge via abonnementer. Elon Musk er dog utilfreds med udsigten til, at Google og Apple skal have en bid af kagen i form af gebyrer.
For nyligt brokkede Elon Musk sig på Twitter over netop gebyrerne, som Apple og Google tager.
"App Store-gebyrer er åbenlyst alt for høje i forhold til IOS/Android duopolet. Det er en skjult skat på 30 procent på internettet," skrev han ifølge Computerworld i et tweet.
Apple og Google tager mellem 15 og 30 procent i gebyr for køb gennem gennem deres app-butikker. Dette gebyr kan spise en del af den omsætning, som Twitter har brug for før selskabets bliver rentabelt igen, lyder det.
Elon Musk er nemlig på vej med et nyt abonnement, der hedder Twitter Blue, der skal koste otte dollar om måneden. Det skriver Computerworld.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.