Microsoft Teams vil snart automatisk optage alle dine møder

Microsoft Teams transcipt
(Foto: Microsoft)

Manglende vitale detaljer i et Microsoft Teams-møde kan snart høre fortiden til takket være en ny tilføjelse til platformen. 

Videokonference-tjenesten vil snart automatisk optage alle Microsoft Teams-møder, og dermed tilføje en funktion, der indtil videre har været underligt fraværende. 

Funktionen, der snart er klar til Windows og macOS-platforme, betyder, at Microsoft Teams indhenter rivaler som Zoom, hvor der alle dage har eksisteret en funktion, der automatisk optager møder.

Microsoft Teams optagelse

Den nye funktion har tilsyneladende været i brug i et stykke tid, men Microsoft bekræfter nyheden som svar på en forespørgsel på virksomhedens UserVoice-forum og bemærker, at man "i øjeblikket arbejder på denne anmodning" og vil "dele en opdatering så snart som denne er tilgængelig ”. 

Mødedeltagere vil se en advarsel i starten af et opkald for at notificere dem om, at mødet bliver optaget. Optagelsen vil være indstillet til at være tilgængelig til download og gennemlytning, så snart opkaldet er afsluttet. 

Microsoft har ikke bekræftet en dato for den nye funktion, men virksomheden ruller normalt ekstra tilføjelser til Teams ud i begyndelsen af hver måned, så ventetiden er muligvis kort. Nyheden kommer efter, at Microsoft også afslørede en række nye tilføjelser til Teams med det formål at hjælpe deltagerne med at holde styr på, hvad der blev sagt på et møde.

Dette inkluderer live transkriptioner ved Microsoft Teams-møder, så deltagerne kan følge og gennemgå samtaler ved siden af mødevideoen eller lyden i realtid. 

Microsoft Teams vil også nu give et resumé af alt, hvad der skete under mødet, så de, der gik glip af opkaldet eller vil søge efter et specifikt emne, nu kan indhente, hvad de måtte have misset. 

En rapport, der indeholder en optagelse af mødet, samt en udskrift, chatbesked og alle vedhæftede filer deles med deltagerne i mødets chatfane og kan ses i fanen Detaljer.

Via WindowsLatest

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.