Køtilbud: Scor et LG 4K Super UHD tv til under halv pris
Power har nedsat LCD-tv'et med knap 7.000 kroner
Er dit gamle tv gået lidt bagom tech-dansen, eller har du bare lyst til at forkæle dig selv eller familien med et nyt fladskærms-tv, er det absolut værd at kigge indenom hos Power i denne uge.
Forhandleren har nemlig lige sat LG's 55" Super UHD 4K Smart-tv (55SK9500PLAAEN) ned med 6.993 kroner, så det nu kan blive dit for 5.999 kroner.
Det er altså muligt at spare hele 54 procent på tv'et – i hvert fald, hvis du er hurtigt, for Powers køtilbud omfatter kun et begrænset antal.
LG 55" SK9500 Super UHD TV | 12.992,- 5.999,– | 54%|Power
Denne model fra LG har fine specifikationer og er desuden spækket med avancerede funktioner, så man får rigtigt meget tv for pengene.
På trods af, at LG nok er mest kendt for deres OLED-tv'er, laver producenten også nogle glimrende LCD-modeller. Den model, der er tale om her – SK9500 – er flagskibet i LG's 4K LCD-serie for 2018 og byder på en lang række smarte funktioner og features.
(OBS: Links i denne artikel kan henvise til sider på engelsk.)
Selv fremhæver LG blandt andet deres Nano Cell Display-teknologi med nanopartikler, der optimerer hver farve på den bagbelyste LED-skærm med lokal dæmpning.
Netop den lokale dæmpning levede dog ikke helt op til forventningerne hos vores anmelder, som mener, at det trækker ned i helhedsindtrykket af et ellers fint tv.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
På plussiden tæller til gengæld den nøjagtige SDR-performance, understøttelse af både Dolby Atmos og Dolby Vision, LG's fremragende WebOS smart-platform, det elegante, slanke design og de mange andre features.
Du kan læse mere i vores anmeldelse af LG SK9500 (dog i versionen på 65"), hvor du også finder alle de specifikationer og øvrige informationer, du har brug for.
Taget i betragtning, at der er tale om et tv med mange plusser og langt flere features, end man normalt ville forvente i denne prisklasse, er det bestemt værd at se nærmere på – ikke mindst, når det er nedsat til under halv pris.
Tilbuddet gælder til og med søndag den 24. marts, eller indtil lageret slipper op. Men som nævnt bør du nok være hurtig, hvis du vil sikre dig ét, da Power kun har 200 stk. på tilbud.
- Når vi på TechRadar formidler gode tilbud, er det ganske enkelt fordi, vi mener informationen kan være værdifuld for vores brugere. Vi forbliver helt uafhængige og tager ikke imod betaling for artikler som denne.