Er der overhovedet nogen, som gider købe et 8K TV?

Engang var 4K TV blot en våd drøm. Noget uopnåeligt. En smuk men urealistisk drøm for forbrugerne og et mareridt for indholdsleverandørerne.

For nogle få af os - vi der sluger serier på Netflix og Amazon Prime som om det var vores primære arbejde – er det en drøm, som langsomt bliver til virkelighed. Vi kommer naturligvis ikke til at se massiv tilslutning (selv den nyoprettede 8K Association udtaler, at 4K kun dækker 15% af markedet) men vi er på vej i den rigtige retning.  

Men man kan så med rette spørge. Når vi nu knap nok har taget 4K til os, hvorfor presser tv-producenterne så på med 8K? Er der overhovedet nogen der vil have dem? Vi har talt med en industrianalytiker for at blive klogere.

Dette taler imod 8K TV

Der er ingen tvivl om, at tv-producenterne er i stand til at producere 8K-skærme. 

Samsung og Sharp var måske først af de større producenter til at lancere deres første 8K TV sidste sommer, men under CES 2019 fulgte LG, Sony og Panasonic trop med egne skærme, og kinesiske mærker såsom ChanHong, Skyworth og TCL fulgte efter.

Motivationen fra tv-producenternes side til at skabe større og bedre skærme er klar: Mere avancerede skærme koster mere at producere og har en højere salgspris. Men er 8K meget andet end det nyeste forsøg på at få os til at købe et nyt tv, som vi ikke har brug for?

”Efter min overbevisning betyder 8K langt mindre end skiftet fra 1080p til 4K i sin tid gjorde,” siger forskningsleder Werner Goertz fra analysefirmaet Gartner. ”Samsung og LG har fremvist prototyper af 8K-skærme i et par år, og selvom de altid har været fantastisk flotte, når det kom til stilbilleder, mangler der indhold, præcis som det var tilfældet, da 4K blev lanceret.” 

Uden indhold – hvilket der stort set ikke er noget af bortset fra en 8K satellit-tv-tjeneste kaldet 8K A-PAB i Japan– forventes vi så virkelig at købe en 8K-skærm?

”Skridtet fra 4K til 8K hvad angår indhold er endnu større, end det var fra 1080p til 4K,” siger Goertx. ”Uden overbevisende indhold samt bruger-cases der taler for 8K, tror jeg overgangen vil tage længere tid… Lad os se om vi kan udbrede 4K TV først, og så kan vi tale sammen igen.”

For nogle analytikere kunne det se ud som om, at 8K er en løsning på udkig efter et problem.

Intelligent opskalering og ny tech

Tv-producenterne og brancheforeninger såsom 8K Association er ganske opmærksomme på manglen af indhold. De vender i hvert fald ikke det blinde øje til.

Af samme årsag taler hvert firma, som fremviser et 8K TV om opskaleringsteknologi, som sælges som en løsning på problemet med manglende indhold – og er samtidig en glimrende måde at promovere flagskibenes evner inden for billedbehandling. 

Som et eksempel på et 8K TV med alle de nyeste bekvemmeligheder kan vi tage SamsungQ900 8K TV med Bixby AI, en kombination af billedbehandlingsprocesser og Samsungs hjemmebagte (og ret så oversete) stemmestyring. 

At tilføje intelligent (AI) opskalering var et klogt træk – de fleste af os ser en masse indhold i lavere kvalitet end HD på 4K TV, så ethvert 8K TV i premium-klassen, som let opskalerer vil have et forspring i forhold til sine 4K-rivaler, der mangler samme teknologi.

Naturligvis er forbrugere kun en lille bid af kagen, når det kommer til tv-skærme. Sharp afslørede sit 70 tommer 8M-B70AU under CES 2019, som er tiltænkt tv-industrien, sportsarenaer, overvågning, video post-produktion, undervisning, museer, gallerier og til grafisk kunst. 

Den sidste pointe kan være overraskende, men som teknologi passer 8K ikke til de tv vi kender i dag. 8K handler om to ting: virtual reality headsets og videovægge. Når VR headsets får 8K chipsæt, vil de endelig kunne give os den fordybelse, der kræves for, at de lever op til deres navn.

Og hvad så med videovægge? Det er allerede nu muligt at lave display-paneler – sågar fleksible og bøjelige displays – som kun er få millimeter tykke, og udsigten til produktion af 8K-paneler på fabrikkerne betyder, at selv de fleste 4K TV vil laves ud fra 8K-paneler. 

Vi er allerede multitaskere, når det kommer til indhold, og hvis der kan opnås stordriftsfordele, kan en 8K videovæg i stuen fint bruges som en både at se op til fire samtidige 4K-signaler på – måske live tv, gaming og en smart hub-skærm eller to.

Dette taler for 8K TV 

En videovæg lyder måske som ren science fiction, men ifølge analytikere er det måske den vej, det går. 

IHS Markit kunne fornylig rapportere, at salget af 60 tommer tv på globalt plan var steget med mere end 40% i løbet af tredje kvartal af 2018. Analytikere forventer at denne tendens vil fortsætte de næste par år, og ifølge data præsenteret af IHS under den konstituerende pressekonference for 8K Association på CES kan tv på 60 tommer og derover udgøre mere end 20% af det totale tv-salg når vi når 2025 – heraf vil en pæn del være 8K.

Som et resultat af denne større efterspørgsel på større TV, forudser IHS Markit at 430.000 8K tv vil blive solgt i 2019 og 3.6 millioner i 2020. Det er langt færre end det antal 4K tv man forventer at sælge inden for de næste par år – men 3.6 millioner skærme er nu ikke noget at kimse af. 

Så er der nogen der vil have et 8K TV? Tilsyneladende, ja.

Jamie Carter

Jamie is a freelance tech, travel and space journalist based in the UK. He’s been writing regularly for Techradar since it was launched in 2008 and also writes regularly for Forbes, The Telegraph, the South China Morning Post, Sky & Telescope and the Sky At Night magazine as well as other Future titles T3, Digital Camera World, All About Space and Space.com. He also edits two of his own websites, TravGear.com and WhenIsTheNextEclipse.com that reflect his obsession with travel gear and solar eclipse travel. He is the author of A Stargazing Program For Beginners (Springer, 2015),