iPhone 13 Pro vs iPhone 12 Pro: har Apple endelig skabt en telefon, der er navnet værdigt?

Billeder af iPhone 13 Pro og iPhone 12 Pro
(Foto: Apple)

Apples iPhone 13-serie er endelig blevet officielt lanceret, og iPhone Pro ser ud til at være endnu en stilfuld og alligevel kompakt mobiltelefon i topklassen. Men hvordan er den sammenlignet med 2020-modellen iPhone 12 Pro?

Vi har modtaget alle de vigtigste specifikationer, så vi kan give dig et indtryk af, hvordan den er - før vi endelig får fat i den nyeste model, så vi kan undersøge den nærmere.

Skal du opgradere til iPhone 13 Pro i 2021? Her ser vi nærmere på, hvad den tilbyder.

iPhone 13 Pro vs iPhone 12 Pro pris og tilgængelighed

iPhone 13 Pro kommer i handlen den 24. september 2021. Det er lidt tidligere på året, end vi lærte iPhone 12 Pro at kende, da den kom på markedet den 23. oktober 2020.

Apples nye pris er nogenlunde på niveau med iPhone Pro 12 ved lanceringen. Basismodellen af iPhone 13 Pro med 128 GB lagerplads har  en vejledende udsalgspris på 9.699  kroner, mens modellen med 256 GB sælges for 10.599 kroner. Hvis du hellere vil have 512 GB at boltre dig på, koster denne model 12.399 kroner. For første gang kan iPhone Pro-serien også prale af en 1 TB -model. Det koster 14.199 kroner.

Prisen på en IPhone 12 Pro med 128 GB var ved lanceringen 8.899 kroner. 256 GB-versionen kostede 9.799 kroner, mens du skulle betale 11.599 kroner for seriens topmodel med 512 GB.

Det betyder, at de sammenlignelige modeller generelt er blevet lidt billigere.

iPhone 13 Pro i fem forskellige farver.

iPhone 13 Pro fås i forskellige farver. (Image credit: Apple)

Design

I udseende ligner iPhone 13 Pro meget iPhone 12 Pro, men vi ville være blevet meget overraskede, hvis dette ikke havde været tilfældet. Apple har foretaget mange ændringer af designet på iPhone-modellerne i de seneste år, så det var endnu ikke tid til endnu en radikal ændring.

Her får du det samme kantede design, de parallelle glasoverflader og kanter i rustfrit kirurgisk stål, men der er dog nogle forskelle.

Den nye model er lidt større og tungere end sin forgænger, hvilket afspejler, at batteriet er blevet større. iPhone 12 Pro måler 146,7 x 71,5 x 7,4 mm og vejer 189 gram, mens iPhone 13 Pro har målene 146,7 x 71,5 x 7,65 mm og vejer 204 g. Den nyeste model er således en anelse tykkere og vejer 15 gram mere.

En iPhone 12 Pro med skærmen tændt og græs i baggrunden.

iPhone 12 Pro har et større hak øverst på skærmen. (Image credit: TechRadar)

Du får også et lidt andet udvalg af farver med dette års iPhone: grafitgrå, guld, sølv eller en skyfri blå. IPhone 12 Pro findes i rafit, sølv, guld og stillehavsblå.

Som med iPhone 12 Pro dækker iPhone 13 Pro forsiden med et keramisk skjold, som er fire gange hårdere end de fleste andre glasskærmsmaterialer.

Måske er den mest betydningsfulde designændring denne gang skærmhakket, som er 20 % mindre på iPhone 13 Pro end dets iPhone 12 Pro-modstykke.

Skærm

Ved første øjekast er de to skærme ens. De er begge 6,1 tommer Super Retina XDR OLED-skærme med en opløsning på 1170 x 2532. De kan begge opnå en maksimal lysstyrke på 1200 nits med HDR-indhold.

Der er dog også nogle forskelle her. En af dem er, at skærmen på iPhone 13 Pro bliver lysere udendørs med sine kraftfulde 1000 nits. Her kan iPhone 12 Pro kun klare 800 nits.

Men den vigtigste forskel er en, som iPhone 12 Pro skulle have implementeret for et år siden, for virkelig at gøre sig fortjent til Pro-navnet. Den ære går i stedet til iPhone 13 Pro, som endelig har fået en opdateringshastighed på 120 Hz.

En iPhone 13 Pro med skærmen tændt mod en hvid baggrund.

iPhone 13 Pro har en højere opdateringshastighed. (Image credit: Apple)

Dette er en funktion, vi har ventet på længe, ​​fordi Apple introducerede den superfleksible ProMotion-standard allerede i 2017 med iPad Pro. Det betyder, at du kan rulle gennem indhold med dobbelt så høj ensartethed som på iPhone 12 Pro og dens 60 Hz.

Her har Apple brugt skærmteknologien LTPO (lavtemperatur polykrystallinsk oxid), så opdateringshastigheden på skærmen på iPhone 13 Pro kan skaleres fra 10 Hz til 120 Hz afhængigt af den opgave, som skærmen behandler.

LTPO-teknologi har været tilgængelig i Android-telefoner i et godt stykke tid, men det interessante her er, at iOS faktisk er blevet programmeret til at spore hastigheden på dine berøringer og justere skærmens opdateringshastighed i overensstemmelse hermed. Resultatet er, at du vil have en problemfri skalering uden at lægge mærke til det. Dette begrænser strømforbruget.

Kamera

Ligesom forgængeren iPhone 12 Pro kan iPhone 13 Pro prale af tre 12 MP-kameraer.

Denne gang har iPhone 13 Pro en ny og større sensor og en bredere blænde på f/1,5 (sammenlignet med f/1,6 på iPhone Pro 12), hvilket giver en forbedring på 2,2x ved optagelse i svagt lys.

Den ultravidvinklede sensor på iPhone 13 Pro er udvidet til f/1.8, som er meget større end modstykket til iPhone 12 Pro, ved f/2.8. Alt i alt giver denne sensor en 98 % forbedring i dæmpet belysning i forhold til ultravidvinkel på iPhone 12 Pro.

Dette er ikke den eneste forbedring, kameraet med ultravidvinkel til iPhone 13 Pro kan prale af. Det kan også tage supertætte makrobilleder i en afstand på så lidt som 2 cm fra motivet.

En iPhone 12 Pro fset bagfraa liggende på en æske

iPhone 12 Pro har tre kameraobjektiver (Image credit: TechRadar)

Ellers får telefonens 12 MP teleobjektiv en forbedring fra 2x optisk zoom på iPhone 12 Pro til 3x optisk zoom på iPhone 13 Pro. Du kan også tage billeder i nattilstand med teleobjektivet denne gang.

Apple har altid nogle nye esser i fotooærmet, og for iPhone 13 Pros vedkommende inkluderer dette, at du kan vælge mellem forskellige fotografiske stilarter, hvor du kan ændre tone og varme, uden at vigtige ting som hud og himmel kommer til at se unaturligt ud.

Med Smart HDR 4 kan du foretage justeringer på mange mennesker i det samme billede.

På videofronten vælger den nye Cinematic Mode automatisk fokuspunkter i produktioner i biografkvalitet. Det kan endda følge en persons blik og estimere, hvor en person vil komme ind i synsfeltet. Du kan også ændre dybdeeffekterne efter optagelse.

Senere på året vil der også være en funktion kaldet ProRes video. Med den vil du være i stand til at optage, redigere og dele publiserbart materiale med 4K/30 fps på farten - eller 1080p, hvis du vælger modellen med 128 GB,.

Dette ser ud til at være en solid opgradering af et af de bedste mobilkameraer på markedet, nemlig iPhone 12 Pro.

iPhone 13 Pros kamerablok mod en blå baggrund

iPhone 13 Pro har et lignende men opgraderet kamera (Image credit: Apple)

Specifikationer og performance

Apples A-serie mobilchips er altid øverst i mobiltelefonernes præstationshierarki. Dette ser ikke ud til at have ændret sig med A15 Bionic, som findes i iPhone 13 Pro.

Her får du en 6-core processor, der er 50 % hurtigere end de førende konkurrenter på Android-fronten. Når det kommer til GPU'en, er A15-varianten i iPhone 13 Pro endnu saftigere end A15 Bionic-modellen i iPhone 13, med en 5-core GPU (og ikke 4-core), der angiveligt giver en 50 % forbedring i forhold til den nærmeste konkurrent.

Apple leverede ikke direkte sammenligninger med tidligere processorer, men vi ved, at A15 Bionics nye neurale motor kan klare 15,8 billioner operationer per sekund, sammenlignet med iPhone 12 Pros A14 Bionic med sine 11 billioner operationer per sekund.

En liggende iPhone 13 Pro der anvendes

iPhone 13 Pro har mere lagerplads og en hurtigere processor. (Image credit: Apple)

Du får omtrent de samme lagerpladsmuligheder som før, altså 128 GB, 256 GB og 512 GB. Men for første gang er Apple også kommet med en kraftfuld model med 1 TB lagerplads.

Apple nævner også, at iPhone 13 Pro understøtter flere 5G-frekvensbånd end iPhone 12 Pro. Om der er mange brugere, der bekymrer sig om dette? Næppe.

Batteri

I 2020 blev vi lidt bekymrede, da iPhone 12 Pro kom på markedet med et batteri på 2815 mAh, hvilket var en nedgradering i forhold til forgængeren. Heldigvis oplyser Apple, at batteriet i iPhone 13 Pro er større.

Men vi ved endnu ikke, hvor meget større. Apple har ikke for vane at dele sådanne tal, men det er rygter om, at batteriet er på 3095 mAh.

Nu hvor skærmen er blevet opgraderet til 120 Hz, har iPhone 13 Pro muligvis unægtelig brug for lidt ekstra strøm. Men vi håber stadig, at batteriet vil være i stand til at holde længere end batteriet på en ​​iPhone 12 Pro, og at forbedringen er mærkbar.

Sidste år fandt vi ud af, at vi letfik seks timers skærmtid med skærmen aktiveret på iPhone 12 Pro. Vi forestiller os, at iPhone 13 Pro kan være en mester, når det kommer til udholdenhed.

Hvad angår opladningsmulighederne for iPhone 13 Pro, ser det ikke ud til, at Apple har foretaget nogen ændringer. Her er der stadig kablet opladning på 20 W, 15 W trådløst og ingen oplader medfølger i boksen. Med andre ord - det er ligesom iPhone 12 Pro.

En iPhone 12 Pro set bagfra, liggende på dens æske.

iPhone 12 Pros udseende er meget lig iPhone 13 Pros (Image credit: TechRadar)

Opsummering

Som forventet var dette et år en "evolution, ikke en revolution" for Apples iPhone-familie.

Det betyder, at du med iPhone 13 Pro får en telefon, der er meget lig iPhone 12 Pro, dog er hastigheden blevet øget markant, kameraerne er potentielt meget bedre, batterikapaciteten er overlegen, og skærmen vil opleves som meget glattere/glidende.

Stjernen er opdateringshastigheden på 120 Hz, men dette er en funktion, iPhone 12 Pro burde have fået allerede i 2020.

Vi er nødt til at prøve telefonen selv for at være helt sikre, men iPhone 13 Pro ser ud til at være en god opgradering for alle, der kommer fra iPhone 11 Pro eller ældre modeller. iPhone 12 Pro-brugere vil sandsynligvis foretrække at vente endnu et år, eller i det mindste indtil vi har offentliggjort vores anmeldelse af iPhone 13 Pro.

TOPICS