Er det fremtiden: Pust på Apple Watch - så svarer det
Kommende Apple Watch-modeller vil måske kunne modtage kommandoer ved, at man blot puster
Det lyder måske skørt, men det er faktisk et rigtigt patent, som Patently Apple har fundet og kaldes for 'blow detection'.
Hvis det er op til Apple, kan kommende Apple Watch-modeller modtage kommandoer ved, at man puster på det.
- Apple Watch skal være mere holdbar
- Apple Watch 7 – lanceringsdato, pris, nyheder og rygter
- De bedste fitbit i 2021
Ifølge patentbeskrivelsen er et potentielt scenarie, at man som bruger har hænderne fulde og i samme sekund kommer der en telefonsamtale, der dukker op på uret som en notifikation. I stedet for at skulle stille alle sagerne fra sig, kan man så takket være patentet puste på uret for at besvare samtalen.
Det kan også være praktisk, hvis man sidder i et møde eller i en undervisningssituation og lidt diskret vil afvise en samtale. Så er det bare at puste på uret og alt de andre ser, er, at man trækker vejret. Det skriver Mobil.nu
Som sagt lyder det lidt skørt, men som Mobil.nu skriver - så er det ikke så langt ude, som man skulle tro. Nintendos DS-konsol har haft nogle spil, som Cooking mama, hvor man som bruger skulle blæse ind i konsollens mikrofon for at udføre visse opgaver i spillet.
Vi har ikke set den slags teknologi eller koncept blive brugt i andre sammenhænge, så det er nok derfor, det virker lidt tosset. Om det til sidst bliver en reel funktion i Apple Watch, må tiden vise.
Lige nu er det sådan, at hvis man vil tale med sit Apple Watch, kan man enten gøre det via Siri eller ved at røre ved det.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.