Dyson laver luftrensende hi-fi hovedtelefoner: Dyson Zone er præsenteret

Dyson Zone
(Foto: Dyson)

Dyson har præsenteret sine første hovedtelefoner nogensinde. Det er Dyson Zone-hovedtelefonerne, der både renser luften og reducerer støj.

Ideen bag disse sci-fi-lignende høretelefoner er, at de skal løse to af de store udfordringer i storbyen - støj og dårlig luft. Derfor er de udstyret med luftrensende filtre, der forbedrer kvaliteten af den luft, du indånder, og de har en støjreducerende funktioner, der dæmper den støjforurening, du udsættes for på din morgentur eller din løbetur udenfor.

Selv om der stadig er flere måneder til lanceringen, giver Dyson allerede nu store løfter om Dyson Zone-hovedtelefonernes egenskaber. Virksomheden hævder, at Zone vil levere en lydydelse, der kan konkurrere med nogle af de bedste hovedtelefoner på markedet, samt en maske, der kan overgå Razer Zephyr med hensyn til stil og funktionalitet.

Her er alt, hvad vi ved om Dyson Zone-luftrensende hovedtelefoner indtil videre.

Dyson Zone: Pris

Dyson har endnu ikke offentliggjort prisen på sine Dyson Zone-hovedtelefoner med luftrensning og støjreduktion, men vi formoder, at de kommer til at koste en del mere end et par standardhovedtelefoner.

Dysons luftrensere starter typisk ved omkring 3.400 kr. Men da Zone hovedtelefoner er en bærbar , personlig luftrenser, er de ret unikke. Når de samtidig leverer hi-fi lyd, så har de også flere funktioner end en almindelig luftrenser. Det betyder sandsynligvis, at prisen kommer til at ligge højere for Dyson Zone. 

I betragtning af at du kunne købe de bedste støjreducerende hovedtelefoner på markedet (Sony WH-1000XM4) for 2.800 kroner ved lanceringen, vil det ikke overraske os, hvis Dysons første hovedtelefoner får en startpris i området af 4.500 kr. Vi bliver dog nødt til at vente og se, hvad virksomheden har i vente til os.

Dyson Zone

(Image credit: Dyson)

Dyson Zone: Lanceringsdato

Dyson har ikke meldt ud om en fast udgivelsesdato, men har sagt, at de nye Dyson Zone-hovedtelefoner vil være tilgængelige online og i butikkerne i "efteråret 2022" (så september - november).

I betragtning af verdens igangværende problemer med forsendelse og produktion, formoder vi, at Dyson først vil komme med en mere specifik dato, når vi er noget tættere på lanceringsdatoen. 

Vi sørger for at holde dig opdateret med alt, når vi hører det, men du kan også registrere din interesse hos Dyson her i Danmark for at blive informeret, når den personlige luft- og støjrenser bliver lanceret.

Dyson Zone: Hi-fi lyd

Dyson Zone vil ifølge Dyson kunne levere en blanding af førsteklasses funktioner til både de audiofile og helsefolket. 

Dyson Zone

(Image credit: Dyson)

Dyson kommer allerede nu med store løfter om hovedtelefonerne og den lydkvalitet, de kan levere. Konkret siger Dyson, at hovedtelefonernes "højtydende neodymium elektroakustiske system" kan levere rig og detaljeret lyd, som kunstneren havde tænkt sig det. 

Dette betyder sandsynligvis understøttelse af lyd med høj lydkvalitet (eller tabsfri lyd) og muligvis en form for understøttelse af Spatial Audio for at skabe et realistisk 3D lydbillede - igen må vi dog vente og se.

Ligesom andre støjreducerende hovedtelefoner vil Dyson Zone have tre muligheder: Isolation, som lukker mest mulig lyd ude, Conversation, og transparency mode.

Conversation-tilstand aktiveres, når du trækker det luftrensende visir ned. Så slukker luftrensningen og stemmerne omkring dig forstærkes. Endelig giver transparence mode dig mulighed for at være opmærksom på dine omgivelser - den er designet til at forstærke vigtige lyde som f.eks. sirener fra nødhjælpstjenester eller informationsmeddelelser fra højttalersystemer.

Dyson Zone: Luftrenser

Med hensyn til luftrensning siger Dyson, at Zone kan opfange 99 % af partikelforureningen, herunder støv, pollen og bakterier, og kan filtrere bygasser som NO2, SO2 og O3. Det gør den ved hjælp af to motorer, der sidder inde i ørekopperne.

Visiret, der sørger for luftrensningen, leveres også med indbyggede tilføjelser, så det kan tilpasses til forskellige scenarier. Der er regulatorvisiret, en visir, der dækker- og danner en forsegling omkring dit ansigt, og et visir, der overholder FFP2-standard  for at opfylde visse filtreringsstandarder.

Zone vil tilbyde fire luftrensningstilstande: Low, Medium, High og Auto. Da hovedtelefonerne er designet med fitness i tankerne, vil Autotilstanden automatisk skifte mellem de forskellige indstillinger på baggrund af oplysningerne fra de indbyggede accelerometre. Så hvis du løber og trækker vejret kraftigt, vil Zone skifte til den høje indstilling for at filtrere luften hurtigere, når du indånder og udånder hurtigt.

Hvis du ønsker at fokusere på musikken og slet ikke har brug for luftrensning, kan visiret nemt afmonteres, da det sidder fast via magneter. 

Dyson Zone

(Image credit: Dyson)

Dyson Zone: Batterilevetid

Vi har endnu ingen oplysninger om batterilevetiden, men vi formoder, at den vil ligge i den lave ende af skalaen - især hvis du har ANC- og luftrensningsindstillingerne skruet op på maksimum. 

Som sådan ville det overraske os, hvis disse hovedtelefon kan komme op på mere end 10 timers batterilevetid, med ANC og luftrensning kørende på samme tid. Du vil selvfølgelig kunne afmontere visiret og slå ANC fra, og så vil du sandsynligvis få en meget længere batterilevetid. Vi ved, at ANC påvirker batterilevetiden, men da det er de første hovedtelefoner med indbygget luftrenser, aner vi ikke, hvordan den kørende luftrenser vil påvirke batterilevetiden. 

Vi må bare se, hvad Dyson annoncerer, når vi kommer tættere på udgivelsesdatoen.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra
TOPICS