Anmeldelse: Dyson Pure Cool

Ren luft - hele tiden. Dysons blæser/luftrenser søger for en kølig brise og giver samtidig et bedre indeklima

Dyson Pure Cool
(Image: © Dyson)

TechRadar Konklusion

The Dyson Pure Cool is uden tvivl en af de bedste luftrensere, du kan købe i dag. Hvis du altså har råd til den.

For

  • +

    Hurtig og effektiv rensning af luften

  • +

    Brugervenlig app

  • +

    Kan betjenes overalt via app

  • +

    Flot, stilfuld og stille

Imod

  • -

    Prisen

  • -

    Kun kompatibel med Amazone Alexa

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Dyson har brugt sin "air multiplier" teknologi i blæsere i nogle år. Men Pure Cool Link giver dig ikke bare frisk luft; den renser luften først ved at køre den igennem filtre, så du slipper for at indånde skadelige stoffer. 

Samtidig er Dyson et verdenskendt mærk, som har et ry for at levere gode produkter, og det betyder, at prisen på produkterne ligger i den høje ende. 

Heldigvis leverer Dyson også et produkt, der rent faktisk fungerer godt og effektivt, og så må det være op til den enkelte at afgøre, om man vil betale prisen. 

Pris og tilgængelighed

Se Dyson Pure Cool hos Elgiganten

Se Dyson Pure Cool hos Elgiganten

Hos Elgiganten ligger prisen på 4.490 kr. 

Dyson Pure Cool hører til blandt de dyreste blæsere. Lige nu koster den 4.490 kr. hos Elgiganten, så der er ikke tale om et impulskøb, fordi du lige har det lidt lunt. Det er et beløb, der nok vil få mange til at tænke sig om en ekstra gang. 

Men hvis du er vant til at købe Dyson-produkter, så Pure Cool næppe få dig til at løfte øjenbrynene. For uanset om der er tale om blæsere eller støvsugere, så er Dyson kendt for at levere kvalitet, der koster. Så får man som kunde som regel også produkter, der skiller sig ud. 

Dyson Pure Cool

Den lille fjernbetjening sidder magnetisk fast på Pure Cool Link (Image credit: Peter Hoffmann)

Opsætning af Dyson Pure Cool 

Det går hurtigt og nemt at få blæseren i gang. Du skal lige samle den inden brug, og det er hurtigt gjort. Du skal bare montere filter og beskyttelse, og de klikker ret nemt på plads. De to filtre: Hepa-filteret og det aktive kulfilter sidder i bunden, hvor blæseren suger luften ind. Så når blæseren kører, bliver al luften kørt igennem filtrene, der renser støvpartikler og gasarter fra, og på max kan den rense 290 liter luft i sekundet. Den rene luft kommer så ud foroven langs med kanten af den ovale blæser. Dyson Pure Cool fungerer med Dysons Air-multiplier teknologi, og det betyder, at du ikke kan se (eller røre) nogen bevægelige dele. Så du kan stikke hånden igennem, uden at få fingrene klippet af. 

Når den er samlet, skal du lige huske at hente Dysons app: Dyson Link. Den er uundværlig, og du kommer til at bruge app'en meget mere end fjernbetjeningen, som sidder magnetisk fast oven på blæseren. 

Fjernbetjeningen lader dig tænde og slukke blæseren, og du kan sætte den på automatik eller nat-indstilling. Du kan også sætte den til at køre i et bestemt tidsrum, inden den slukker. Selv om fjernbetjeningen er fin, så er det faktisk lettere og mere intuitivt at styre det hele fra app'en. App'en giver dig også nogle muligheder, som du ikke får med fjernbetjeningen i hånden. Du kan for eksempel at lave et tænd-sluk ugeskema for blæseren. 

Dyson Pure Cool

Dyson Pure Cool passer ind i hjørnet, men kan også stå ude på gulvet. Den er nem at flytte og har en smal base på 22,3 cm. (Image credit: Peter Hoffmann)

Dyson Pure Cool i brug

Dyson Pure Cool er ret effektiv. Jeg satte ild til en masse tændstikker i et lukket lokale for at øge PM2,5 -niveauet (røg) i rummet, og så satte jeg Dyson Pure Cool på autofunktion for at se, hvor langt tid den ville være om at rense luften i lokalet på ca. 20 m2. Efter 20 minutter var partiklerne væk og efter 35 minutter var lugten af tændstikker mærkbart reduceret. Når Pure Cool kører, oplever jeg også, at der er lægger sig mindre støv på f.eks. mit fjernsyn. 

Pure Cool kan stå i et hjørne, hvis man vil have den til at stå stille eller bare svinge 45 eller 90 grader. Men den kan dreje hele 350 grader, så den kan f.eks. også stå midt i et lokale og sørge for en kølende brise hele vejen rundt. 

De indbyggede sensorer analyserer, PM2.5 (partikler under 2.5 mikroner - f.eks. fra tændte stearinlys), PM10 Partikler op til 10 mikroner - f.eks. pollen og andre allergener) og VOC'er (flygtige organiske forbindelser) og NO₂ (udstødning fra køretøjer og gas fra madlavning). VOC'er kan produceres ved maling med lak, kraftige rengøringsmidler, luftfriskere, rygning og så videre. HEPA-filteret fjerner op til 99,95% af partikler i luften og det aktive kulfilter fjerne skadelige gasser. Så Dyson Pure Cool kan altså fjerne stoffer som støv, usynlige forurenende stoffer og lugte, ligesom mange andre luftrensere.

Sensorerne på Pure Cool måler luftkvaliteten i et givent lokale, sender informationen til virksomhedens cloud-servere og skruer op for blæserintensiteten, hvis der er for mange partikler i luften. Sensorerne måler luften hvert kvarter, men det er ikke noget, man lægger mærke til. På auto-funktion passer Dyson sig selv, og den vil løbende tænde, køre et stykke tid (nogle gange forholdsvis stille og andre gange med højere intensitet) og herefter slukker den igen. 

Blæseren kan indstilles fra 1-10, og ifølge Dyson er 4 den mest økonomiske indstilling. Det er den hastighed, Pure Cool som udgangspunkt vælger, når du indstiller det til Auto, men hvis der er registreret mange partikler i luften, kører den op i et højere gear. 

Blæseren har et 360-graders glas HEPA-filter i glas, der nemt kan udskiftes efter behov. Ifølge Dyson kan et filter holde i op til 12 måneder, men det kommer selvfølgelig an på, hvor mange timer om dagen, den kører. Et sæt nye HEPA- og kulfiltre koster 560 kroner hos Dyson, så det vil være en løbende omkostning. 

Dyson Pure Cool

The bottom part of the air purifier holds the 360 degree HEPA filter. (Image credit: Peter Hoffmann)

Ingen stemmestyring... endnu

Dyson Pure Cool

(Image credit: Dyson)

Dyson Pure Cool er egentlig beregnet til at fungere med stemmestyring fra Amazon Alexa. Men det kræver Dyson Skill, og den funktion er ikke kommet til Danmark endnu. Dyson skriver selv, at de har planer om at udrulle funktionen i flere regioner uden dog at komme ind på en tidshorisont. Herfra skal der lyde en opfordring til Dyson om også at gøre stemmestyring tilgængeligt via Google Home og Apple Home, så alle kan gøre brug af funktionen. 

Dyson Pure Cool

Dyson Link app'en giver dig overblik over luftkvaliteten, og så kan du også bruge den som fjernbetjening til blæseren/luftrenseren.  (Image credit: Peter Hoffmann)

Selv om der følger en fjernbetjening med, så får du mest ud af blæseren, hvis du henter Dysons Link app. Den giver dig et overblik over luftkvaliteten - alt fra temperatur, luftfugtighed og de forskellige partikler i luften - og så er det også her, du kan styre blæseren. Du kan justere hastigheden, sætte den på auto-funktion, indstille timere, sætte den på nat-funktion og så videre. Du kan også lave faste skemaer, så den kører på bestemte tidspunkter. Faktisk oplevede jeg, at det var hurtigere og lettere at bruge app'en i hverdagen. Dels giver den flere muligheder og så slipper du også for at hente fjernbetjeningen. 

App'en viser dig både indendørs og udendørs luftkvalitet 

App'en giver dig også mulighed for at styre Dyson Pure Cool, uanset hvor i verden du nu befinder dig. På den måde kan du altid tænde eller slukke enheden eller slå auto-funktionen til, så den selv holder styr på indeklimaet. Du kan også lave om på din forudindstillede tidsplan, hvis du f.eks. er taget på ferie. 

Design og kvalitet

Med en højde på 105,4 mm er Dyson Pure Cool og en diameter på 22,3 cm fylder den ikke meget. Den smalle profil betyder, at den uden problemer kan dreje op til 350 grader, og her er den langt overlegen i forhold til traditionelle blæsere med propeller. 

Den fås i hvid med sølvfarvet base, og designet er meget stilfuldt. Så hvis du vil have en blæser/luftrenser, der rent faktisk ser godt ud, så bør Dysons Pure Cool være første stop på din liste. 

Vægten ligger lige under 5 kilo, så det er ret nemt at flytte rundt på den, hvis du har brug for at blive kølet ned i et andet lokale. 

Du skal købe den hvis... 

... du vil have en blæser, der ikke fylder alverden
Dyson Pure Cool måler kun 22,3 cm på tværs, så den er nem at få plads til. Takket være den smalle form, kan du smide blæseren/luftrenseren helt op i hjørnet uden problemer. 

... du vil forbedre luftkvaliteten i din bolig
Bor du i en større by, så er du sandsynligvis udsat for flere skadelige stoffer, end du selv er klar over: Røg, gas og så videre. Samtidig kan ting som stearinlys, rengøringsmidler og parfume også være med til at forringe indeklimaet. Her kan Dysons luftrenser/blæser hjælpe med at forbedre luftkvaliteten. 

... du går efter anderledes desing
Allerede da Dyson første gang præsenterede en støvsuger, stod de klart, at her var tale om en virksomhed med en helt ny tilgang til design. Sådan er det stadigvæk, og Dyson Pure Cool er igen et eksempel på, at Dyson formår at kombinere smarte funktioner med helt unikt design, som både er moderne og funktionelt på samme tid.

Køb den ikke hvis...

... du bare vil have fat på en billig blæser
Den er hverken billig eller bare en blæser, så her vil du være bedre tjent med at finde et andet produkt. 

... du vil have en blæser uden vedligeholdelse
Filtrene skal ind imellem skiftes, og det koster lidt over 500 kroner hver gang. Ifølge Dyson vil det være cirka en gang om året, og det er en udgift, du ikke vil have ved en af de mere traditionelle blæsere. 

... du have ekstra kølig luft
Luftrenser/blæseren filtrerer luften og blæser den ud igen. Men kølingen er ren mekanisk, så du får ikke luft med ekstra køling. Her skal du i stedet investere i en blæser med aktiv køling. 

Dyson Pure Cool er effektiv og veldesignede luftrensere, og hvis du har brug for - og råd til - en premium luftrenser/blæser, så er det Pure Cool, du skal købe. 

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.