Clubhouse - nu på Android

Clubhouse app on a Pixel 3a
(Foto: Future)

Clubhouse var på et tidspunkt den app, som alle talte om, men Android-brugere har måtte væbne sig med tålmodighed. Det er nemlig lidt over et år siden, at Clubhouse blev lanceret til iOS-platformen – mens Android-brugere blev sat i venteposition.

Men nu er appen altså endelig klar til Android. Det oplyser Clubhouse på deres hjemmeside.

Selvom appen har været på markedet til iOS-enheder i over et år, så starter Android-brugere med en betatest.

For at få adgang til Clubhouse er kravet fortsat en invitation. Du skal derfor kende nogen, som har adgang for at komme med i ”klubben”.

Clubhouse var det alle talte om tidligere i år. Konceptet var chatrum med temaer, hvor man altså kunne deltage og være med i ”diskussioner” – på lyd vel at mærke.

I starten af året var interessen for Clubhouse stor, men siden ser det ud til at have aftaget lidt igen. 

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.