Apple AirPods Max: Her kan de købes

Where to buy AirPods Max
(Foto: Apple)

Apple præsenterede AirPods Max ud af det blå. Der havde været rygter længe, men i stedet for at gøre et stort nummer ud af det ved en stort anlagt produktpræsentation, skete det i en stilfærdig pressemeddelelse - oveni købet måtte vi vente flere timer på den danske version af den internationale pressemeddelelse.  

Som det ofte er med nye Apple-produkter, koster de stort set det samme hos alle danske forhandlere. I det her tilfælde er prisen 4.799 kr. De lanceres den 15. december, og kan forudbestilles nu. Her er et overblik over dine muligheder:

"AirPods er verdens mest populære hovedtelefoner takket være nem indstilling, en utrolig lydkvalitet og et ikonisk design. Med AirPods Max får du den magiske AirPods-oplevelse i et flot over-ear-design med Hi-fi-lyd. Det specialudviklede akustiske design kombineret med kraftfulde H1-chips og avanceret software gør, at AirPods Max kan bruge intelligent lyd til at levere den ultimative, personlige lytteoplevelse helt trådløst," lyder det fra Greg Joswiak, Apples Senior Vice President for Worldwide Marketing, i pressemeddelelsen. 

Designet af Apple AirPods Max

Ifølge Apple er AirPods Max designet til at give den optimale komfort, og til at tilpasse sig brugerens hoved. Hovedbøjlen kan angiveligt fordele vægten og reducere trykket på hovedet. Samme princip går igen ved selve ørekopperne, så de bør være meget behagelige at have på - også gennem længere tid. 

Lyden i Apple AirPods Max

Lydkvaliteten er naturligvis afgørende for et par hovedtelefoner. Også på det område mener Apple (selvfølgelig), at man er bedre end konkurrenterne. En dynamisk driver på 40 mm. sørger for, at lydens nuancer kommer til sin ret. selv ved høje lydstyrker. I hver ørekop sidder en H1-chip, som ifølge beskrivelserne kan udføre ni mia. handlinger i sekundet. Det betyder kort fortalt, at AirPods Max tilpasser lyden til de omgivelser brugeren befinder sig i.

Der kan tændes og slukkes for den aktive støjreduktion med et tryk på en knap. I hver ørekop sidder tre udadvendte mikrofoner og en mikrofon opfanger, hvordan lyden er for brugeren. Det mikrofonerne opfanger H1-chippen til at tilpasse lyden.

Batteritiden i AirPods Max

Et tilbagevendende kritikpunkt ved Apple-produkter er den forholdsvise dårlige batteritid. Det oplyses, at AirPods Max har en batteritid på 20 timer med aktiv støjreduktion aktiveret. De kan opbevares i et etui, der nedsætter strømforbruget væsentligt når de ikke er i brug.

apple airpods max case

Opbevares Apple AirPods Max heri, nedsættes strømforbruget (Image credit: Apple)

Billeder af Apple AirPods Max

TOPICS

Jeg synes elektronik og teknologi er fascinerende fordi det er under konstant udvikling og altid bliver bedre.  I min fritid driver jeg en lille  webshop og så har jeg skrevet e-bogen bliv journalist